Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 25, 5700 Svendborg

Sygeplejerske til Lokalpsykiatrien i Svendborg, Team 3

Lokalpsykiatrien i Svendborg søger en sygeplejeske pr. 1.12.2025, som brænder for at arbejde med patienter med affektive lidelser, angst og OCD i kombination med et eventuelt overforbrug af stoffer eller alkohol.

Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet kl. 8.00–16.00.

Team 3 arbejder med patienter med affektive lidelser, angst og OCD. Patienterne har ofte comorbiditet herunder misbrug. Behandlingstilbuddet består af udredning, observationer af psykopatologi, psykoedukation, inddragelse af pårørende, individuelt samtaleforløb med udgangspunkt i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, samt gruppebehandling jf. psykiatriens pakkeforløb.

Pr. 1.9.2024 er vi påbegyndt trinvis dobbeltdiagnosebehandling over de kommende 2½ år.

Da psykiatrien er et område i rygende udvikling, arbejder vi fokuseret med kompetenceudvikling, særligt mhp. kognitiv behandling og den motivationsskabende samtale.

Teamet består aktuelt af speciallæger, psykologer, sygeplejersker, studerende og lægesekretærer.

Team 3 samarbejder i Matrix med sengeafsnittet P3.

Vi søger sygeplejerske, som

  • Brænder for den psykiatriske patient samt har erfaring fra psykiatrien.
  • Har kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse og/eller erfaring.
  • Gerne har eller ønsker specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
  • Kan reflektere over egen praksis og er udviklingsorienteret og fleksibel.
  • Kan lide at arbejde i team, men også arbejder selvstændigt og tværfagligt.
  • Har interesse og/eller erfaring med at arbejde terapeutisk individuelt og i gruppe.
  • Har interesse for studerende og gerne en klinisk vejlederuddannelse.

Vi tilbyder

  • Fri alle weekender og helligdage.
  • Introduktionsprogram og mentorordning ved opstart.
  • Et travlt og godt arbejdsmiljø – her er rart at være.
  • Interne undervisningsdage og mulighed for efter- og videreuddannelse.
  • Et engageret personale og gode kollegaer.
  • Ugentlig konference både i teamet og i Matrix-samarbejdet.
  • Personalemøder 1 x om måneden og supervision hver 3. måned.
  • Kollegial sparring og refleksion, både mono- og tværfagligt.

Dine opgaver i Team 3 bliver

  • I samarbejde med teamet at arbejde på at etablere en støttende og bæredygtig relation med patienter, pårørende; herunder også børn og det professionelle netværk.
  • At varetage behandling som udgangspunkt i kognitiv-adfærdsterapeutisk referenceramme samt gruppebehandling.
  • Være primærbehandler og selvtilrettelæggende for patientforløbene.
  • At deltage i uddannelse af sygeplejestuderende.
  • At varetage behandling ifm. dobbeltdiagnose patienter f.eks. medicinadministration og observation i forbindelse med dette, urin screening, alkohol test m.m.
  • At være indstillet på, at der i perioder kan være behov for at løse andre opgaver i Lokalpsykiatrien.

Hvis du vil høre mere

Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mai Tanning Bech på mai.tanning.bech@rsyd.dk eller tlf. 21 79 50 37 eller teamkoordinator Camilla Løngren på tlf 24 65 14 85.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27.10.2025 i tidsrummet 8-12. Til en evt. samtale bedes du medbringe kontaktoplysninger på 2 referencer, da vi altid - efter aftale med ansøger - indhenter relevante referencer forud for en evt. ansættelse.
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for din anciennitet.

Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?

Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent  i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her:
https://psykiatrienisyddanmark.dk/job-og-karriere/sygeplejefaglig-referenceramme-en-ramme-for-psykiatrisk-sygepleje

Ekstra arbejde som SSA/telev, sygeplejerske/sygeplejestud., ergo/fys, socialpædagog eller stud.med?

Du leder måske hverken efter fast arbejde eller et vikariat, men har alligevel lyst og overskud til løse vagter indimellem, når det passer dig? Så skal du introduceres til vores vikarpulje for sengeafsnittene. Her vil du blive tilbudt ledige vagter via sms, og så ringer du blot tilbage, hvis du vil have den pågældende vagt. Er du ikke interesseret i vagten, skal du ingenting gøre. Det er helt enkelt. Kontakt afdelingen på tlf.nr. 99 44 96 03, hvis det kunne være noget for dig, så vil du blive sat i forbindelse med én af vores oversygeplejersker.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
    Nina.Moller.Svane@rsyd.dk
  • Adresse
    Baagøes Allé 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233671
  • Quick-nr.
    481686
  • Indrykningsdato
    25-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Allé 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
    Nina.Moller.Svane@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    233671
  • Quick-nr.
    481686
  • Indrykningsdato
    25-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Lokalpsykiatrien i Svendborg

Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg  |  Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
Distriktssygeplejerske

Opslået
09-09-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025