Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik Rønde
Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde
Psykiatrisk klinik Rønde søger en distriktssygeplejerske til patienter med psykose lidelser og/eller Affektive sindslidelser – til vores Team syd.
Vi søger en distriktssygeplejerske til patienter med psykose lidelser og/eller Affektive sindslidelser. Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat pr. 1.12.2025.
Den daglige arbejdsplads er i Rønde, tæt på Aarhus - med gode busforbindelser, og naturskøn udsigt.
Psykiatrisk klinik Rønde er en del af Regionspsykiatrien Randers. Vi udreder og behandler voksne, med psykiatriske lidelser, der er bosiddende i Syddjurs- og Norddjurs kommune. Derudover varetager vi behandling af specifikke diagnosegrupper for hele Randers-Klyngen d.v.s. også patienter fra Randers- og Favrskov kommune. Den ledige stilling er tilknyttet teamet, der arbejder med patienter bosiddende i Syddjurs Kommune.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med sygeplejersker, psykiatere, yngre læger, psykologer, plejer, ergoterapeut, sekretærer, samt studerende inden for de fleste faggrupper.
Vi arbejder med at kombinere de gode metoder i distriktstanken med den moderne psykiatris krav om specialisering og behandling i pakkeforløb. Vi er i øjeblikket i fuld gang med at implementere Board-metoden til vores morgenmøder, da vi længe har arbejdet efter mange af FACT-principperne.
Vi søger en sygeplejerske der kan etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter, tilrettelægge behandlingsforløb i et tværfagligt team, koordinere opgaver med sengeafdelingerne og eksterne samarbejdspartnere samt varetage behandling af patienter og psykoedukation til patient og pårørende.
Teamarbejdet er tværfagligt med subspecialisering inden for bl.a. affektive & psykotiske lidelser. Til stillingen ønskes ansøger der har erfaring med behandling af patienter med psykose lidelser og/eller Affektive sindslidelser. Vi arbejder også tværdiagnostisk og med patienter, der ofte har comorbidtitet, hvorfor du vil komme i berøring med mange diagnosegrupper.
Udredning og behandling foregår i vores lokaler i Rønde samt på vores satellitkontor i Ebeltoft. Vi foretager også hjemmebesøg hos de patienter hvor det vurderes nødvendigt.
Du kan se mere om det at arbejde som sygeplejerske i en klinik i "introduktionssporet" på www.psykiatriakademiet.rm.dk
Psykiatrisk klinik Rønde er en arbejdsplads, hvor gode ideer er velkomne. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og har forventning om, at alle bidrager til dette. Vi har stort fokus på sikkerheden i arbejdet. Der er klare procedurer for, hvordan vi bedst passer på hinanden.
Vi prioriterer et højt fagligt niveau hos medarbejderne, hvorfor der løbende er kompetenceudvikling i klinikken, sparring, supervision, undervisning, temadage, diagnosespecifikke møder og kurser. Der er en høj faglighed hos medarbejderne, med mange års samlet psykiatrisk erfaring.
Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:
- primært erfaring med behandling af patienter med psykose lidelser og Affektive sindslidelser, men også gerne en bred psykiatrisk erfaring
- evt. specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- gode kommunikations- og samarbejdsevner
- personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer
- evner at træffe selvstændige vurderinger og beslutninger, med udgangspunkt i samarbejdet med behandlingsansvarlig overlæge i teamet.
- kan varetage psykoedukation- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje
- er dynamisk, struktureret og fleksibel
- er god til dokumentation
- har erfaring med den elektroniske patientjournal
- har kørekort
Vi kan tilbyde en arbejdsplads som:
- giver indflydelse på egne arbejdsopgaver og forventer selvstændig arbejdstilrettelæggelse
- har en afvekslende og udfordrende hverdag
- lægger vægt på refleksion over egen praksis
- har et velfungerende tværfagligt samarbejde
- har fast planlagt supervision med ekstern supervisor
- har mentorordning og struktureret introduktionsforløb
- giver mulighed for udfordringer i forhold til kvalifikationer
- har gode fysiske rammer og gratis parkering
Arbejdet foregår i dagtid på hverdage. Klinikken er lukket aften, nat og i helligdage. Vi møder kl. 8-15.30 (kl. 15 fredag), med mulighed for at flexe. Sygeplejerskerne skiftes til at have vagttelefon en dag af gangen ift. akutte problemstillinger hos patienter tilknyttet klinikken. Funktionen som distriktssygeplejerske har et årligt tillæg. Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.
For yderligere information kan du kontakte sygeplejerske Lone Kristensen 4098 7964, sygeplejerske Rebekka Bjerkely 4021 2924 eller overlæge Charlotte Rose Svendsen 29290851
Du er meget velkommen til at aftale et besøg i Klinikken, hvis du overvejer at søge stillingen.
Læs mere om Psykiatrisk Klinik Rønde her
Ansættelsessamtaler afholdes den 23.10.25 mellem 12.30 og 15.00.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Randers -
Kontaktperson
Lone Kristensen
loekri@rm.dk
+4540987964 - Adresse
Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde - Stillingstyper
Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62305 - Quick-nr.
481719 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Randers - Adresse
Hovedgaden 61-63, 8410 Rønde -
Kontaktperson
Lone Kristensen
loekri@rm.dk
+4540987964 - Stillingstyper
Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
62305 - Quick-nr.
481719 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025