AFP Tværgående kliniske
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Vi søger speciallæge i psykiatri til ADHD-teamet i Klinik 2, AUH Psykiatrien
Har du lyst til at arbejde i en specialiseret enhed, men med en bred vifte af diagnoser, og blive en del af et engageret hold af dedikerede medarbejdere med faglige ambitioner – så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Som speciallæge i ADHD-teamet vil du primært være tilknyttet Klinik 2, men andre opgaver i AFP vil kunne forekomme, eksempelvis i regionsfunktionen, såvel som stillingen umiddelbart også er tilknyttet vagtfunktion. Du vil referere til funktionsledelsen i Klinik 2 og ved lægefaglige udfordringer være i dialog med overlægen i funktionsledelsen.
Klinik 2 består af OPUS, RF og ADHD-team. Her varetages udredning og behandling af patienter på et højt fagligt niveau og med fokus på alle aspekter af de komplekse opgaver. Der er tilknyttet regionsfunktionsopgaver, som vil være fokus for en del af denne stilling. Speciallægens opgaver vil i øvrigt være supervision og sparring med teamet, psykopatologisk og somatisk differentialdiagnostik, ansvar for behandlingsplaner og medicinsk behandling samt samarbejde med patienter og pårørende.
Har du i forvejen særlige kvalifikationer, skal vi sammen bringe dem i spil.
Vi søger en speciallæge, som er god til at kommunikere med både patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på, at du har interesse for tværfagligt samarbejde og lyst til at bidrage aktivt med din faglighed.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med vægt på høj faglighed og behandling i samarbejde med patienten
- Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for svære behandlingsopgaver i fællesskab
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet, alt efter dine ambitioner og afdelingens behov, herunder særlig fokus på faglig sparring, vejledning og videreuddannelse
- Åbenhed overfor individuelle ønsker og ideer til udvikling af fagområder og karriereplaner
- Tæt samarbejde med forskningsafdelingen med mulighed for at bidrage til kliniske projekter
- Stærkt samarbejde med somatikken til gavn for både patienter og medarbejdere. En arbejdsplads hvor uddannelses- og læringsmiljøet er højt prioriteret for alle faggrupper og vi er stolte af en stor søgning af uddannelseslæger til afdelingen.
- Høj faglighed og udvikling af regionsfunktionen med afsæt i specialeplanen på AUH-P, Skejby.
Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.
Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 300 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.
Afdelingen omfatter tre sengeafsnit, heraf ½ sengeafsnit, hvor der kan tilbydes en rehabiliterende indsats. Afdeling for Psykoser har endvidere to ambulante klinikker: Psykiatrisk Klinik 1, med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser samt Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni - OPUS, RF og Team for ADHD. I Afdeling for Psykoser er desuden en forskningsenhed. Der er tæt samarbejde med TIB, som er tilbud om integreret behandling for dobbeltdiagnosepatienter, og som er organiseret under AFP og ADA.
Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin, samfundsmedicin og akut medicin.
Lægefaglig bedømmelse
Du skal som en del af ansøgningsproceduren udfylde skemaet ”Bedømmelse af lægefaglige kompetencer til stilling som speciallæge i Region Midtjylland”, herunder uddybe kompetencer indenfor ”De syv lægeroller”. Du udfylder skemaet som en integreret del af den elektroniske ansøgningsprocedure og skal ikke vedhæfte det særskilt.
Om stillingen
Hvis du ansættes som speciallæge på fuld tid vil du som udgangspunkt indgå i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.
Læs mere om stillingen i:
Stillings- og funktionsbeskrivelse for speciallæge i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien
Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg på tlf.: 40129253 eller funktionsledende overlæge Charlotte Emborg Mafi på tlf.: 21128253.
Du kan læse meget mere på vores hjemmeside Psykiatrisk Klinik 2
Stillingen ønskes besat pr. 1.12.2025 eller efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Marie B. Brandsborg
maribran@rm.dk
40129253 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62306 - Quick-nr.
481722 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
15-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Marie B. Brandsborg
maribran@rm.dk
40129253 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Regionens jobnr.
62306 - Quick-nr.
481722 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
15-10-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Speciallæge til Smerteklinik Silkeborg, Regionshospitalet Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 1, 8600 Silkeborg
Afdelingslæge | Almen medicin & Anæstesiologi & Neurologi & PsykiatriOpslået
15-09-2025Ansøgningsfrist
08-10-2025 -
Speciallæge i psykiatri søges til Psykiatrisk Akutteam Viborg/Skive
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken, 21, 8800 Viborg
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
18-10-2025 -
To speciallæger søges til Affektivt team i Klinik 1, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
19-09-2025Ansøgningsfrist
20-10-2025 -
Speciallæge til Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling (TIB), Klinik 2, Randers Regionspsykiatri
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
24-09-2025Ansøgningsfrist
10-10-2025 -
Speciallæge (Afdelingslæge) søges til Klinik for Spiseforstyrrelser Voksne, Afdeling for Depression og Angst i Skejby
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
04-10-2025