Fødeafsnittet
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Jordemødre til Fødeafsnittet, Regionshospitalet Randers
Jordemødre til Fødeafsnittet, Regionshospitalet Randers
Vi søger jordemødre til 2 barselsvikariater i perioden 1. november 2025 til 31. august 2026.
Hvorfor vælge Fødeafsnittet i Randers?
Vi er et afsnit hvor alle kender alle, og hvor vi varetager opgaver inden for hele jordemoderens kompetenceområde; fødsel, fødselsforberedelse, barselspleje, jordemoderambulatorium, jordemoderkonsultation og efterfødselssamtaler.
Vi gør en dyd ud af, at du selv er med til at skræddersy dit arbejdsliv. Derfor er der rig mulighed for, at du kan arbejde med et eller flere områder. Nogle ønsker meget variation, og andre ønsker at specialisere sig inden for få områder.
Du har selv har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din vagtplan, så den passer til dit familie- og fritidsliv. Du har mulighed for både 8- og 12-timers vagter samt flexvagter.
Hvad tilbyder vi?
- Vi dyrker og styrker hinandens kompetencer og ingen står alene med en udfordring.
- Vi har stort fokus på at udvikle kvaliteten af vores arbejde og har altid gang i flere kvalitetsprojekter. Vores indstilling er, at alle kan få den næste gode idé og få lov til at føre den ud i livet.
- Obstetrisk konference 2 gange ugentligt hvor afdelingens læger og jordemødre har fokus på fælles læring og udvikling.
- Sparring og faglig opbakning. Vi har klinisk jordemodersupervisor på arbejde døgnet rundt, så du altid kan få faglig sparring.
- Vi prioriterer én jordemoder til én fødsel.
- Refleksions- og læringsgrupper, 4 gange årligt, med fokus på nære fællesskaber med tid til relationer og struktureret læring.
- En personalegruppe der samarbejder og støtter hinanden. Vi kan lide at være sammen – også efter arbejde. Derfor har vi et festudvalg, som planlægger mange forskellige arrangementer – græskarudskæring, spilaftener, fester og meget andet.
Hvem er du?
- Du er uddannet jordemoder – vi elsker både at få nye og erfarne kræfter med på vores hold og sørger for, at du lander godt i vores afdeling, uanset hvor du er i dit arbejdsliv. Du kan læse om vores onboarding-program på www.randersjordemoder.rm.dk
- Du er passioneret omkring dit fag og du kan lide at lære nyt og tænke innovativt for at give familierne det bedst mulige forløb.
- Du sætter en ære i at være en god kollega og samarbejdspartner og evner at samarbejde tæt på tværs af faggrupper.
- Du kan lide at bidrage til det faglige og sociale i afdelingen, så vi både kan grine og være alvorlige sammen.
Hvem er vi?
Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler udgør sammen med Børn & Unge, Kvinder og Børn.
Fødeafsnittet i Randers varetager ca. 2.300 fødsler om året. Vi varetager både ukomplicerede forløb og komplicerede forløb fra uge 28 i samarbejde med vores dygtige lægeteam og neonatalafsnittet her i huset.
Vi lægger vægt på, at familien bliver sammen under hele forløbet, uanset om der opstår udfordringer for mor eller barn. Det kræver fleksibilitet og betyder, at vi arbejder tæt sammen med både barsels-og neonatalafsnittet, fordi vi ved, at gevinsten er stor for de nybagte familier.
Alt det praktiske
Stillingerne er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfristen er 8. oktober 2025. Samtaler afholdes 14. oktober 2025.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte vicechefjordemoder Maria Lundbo, tlf. 78421026.
Vi gør desuden opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse. Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Maria Lundbo
marlundb@rm.dk
+4578421026 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62310 - Quick-nr.
481728 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
08-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Maria Lundbo
marlundb@rm.dk
+4578421026 - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62310 - Quick-nr.
481728 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
08-10-2025