ADA Klinik for bipolar sygdom 2603
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Erfaren psykolog søges til undersøgelse og behandling af kognitive vanskeligheder hos patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse ved Klinik for Bipolar Sygdom, ADA
Til Bipolar Team søges en erfaren psykolog. Stillingen er ledig til besættelse d. 1.1.2026. Udgangspunktet er 37 timer/uge
Om afdelingen
Afdeling for Depression og Angst (ADA) er en del af AUH Psykiatrien. Vi tilbyder udredning og behandling af voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum, angstlidelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Vi arbejder med integrerede, medicinske og psykologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning en del af vores kerneopgave.
ADA omfatter 4 sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og 5 ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af patienter og pårørende.
Om Klinik for Bipolar Sygdom
Klinik for bipolar sygdom er en større ambulant enhed under ADA. Udredning og behandling er tværfaglig og foregår på hovedfunktions- (HF) såvel som på regionsfunktionsniveau (RF). Klinikken rummer bl.a. Bipolar Team 1 og 2, der varetager udrednings- og behandlingsindsatsen i forhold til patienter med såvel nydiagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Personalegruppen i de bipolare teams består af overlæger, afdelingslæger, specialpsykologer, psykologer, specialsygeplejersker og sygeplejersker samt en fysioterapeut og en socialrådgiver. Klinik for bipolar sygdom har desuden tilknyttet læger og psykologer i uddannelsesforløb. Som psykolog refererer man til funktionsledelsen i klinikken. Hvert team har tilknyttet to teamkoordinatorer (en overlæge og en specialpsykolog), og der er et tæt samarbejde mellem teamkoordinatorer og funktionsledelsen.
I Bipolar team 1 og 2 har vi et specialiseret 2-årigt behandlingstilbud, TIBIS (Tidlig indsats bipolar sygdom) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor der bl.a. er fokus på systematisk udredning, herunder vurdering af differentialdiagnostik, comorbiditet og kognitiv funktion, samt sociale støttebehov. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk og psykologisk behandling, herunder gruppepsykoedukation. Til udvalgte patienter tilbydes psykoterapi og kognitiv remediering, individuelt eller i gruppe. Ligeledes er der fokus på pårørendeinddragelse og særlig støtte til fastholdelse af unge i uddannelse og/eller på arbejdsmarkedet.
Arbejdsopgaver
- Primær opgave er udredning af kognitiv funktion hos patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, og der er mulighed for i et vist omfang også at varetage psykopatologiske udredning
- Varetagelse af gruppeforløb og individuelle remedieringsforløb for patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse i samarbejde med erfaren kollega
- Bidrage til det faglige miljø på konferencer, undervisnings- og supervisionsfora
Ønskede faglige kvalifikationer
- Autorisation som psykolog, gerne specialist i psykopatologi eller neuropsykologi eller på vej hertil
- Psykiatrisk og neuropsykologisk erfaring
- Interesse for og erfaring med kognitiv udredning og kognitiv remediering
- Evne til selvstændigt at tilrettelægge og varetage udrednings - og behandlingsforløb
Ønskede personlige kvalifikationer
- Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
- Imødekommende og med gode samarbejdsevner både mono og tværfaglig
- Godt overblik og evne til at arbejde struktureret, planlægge og stå for egen kalenderstyrring
- Evne til at være omstillingsparat i en til tider omskiftelig hverdag
Vi tilbyder
- Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi, indenfor et spændende subspeciale
- Mulighed for at indgå i udvikling af kognitiv udrednings – og remedieringstilbud for patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse
- Godt kollegialt og tværfagligt samarbejde
- Supervision ved neuropsykolog med speciale indenfor det affektive område
- Tæt sparring med kolleger
- Fast tilknytning til en faglig engageret psykologgruppe
- Faste psykopatologiske konferencer for læger og psykologer
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgning samt relevante bilag fremsendes senest 26.10.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30.10.2025
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sinne Eriksen 91168785 eller specialpsykolog og teamkoordinator Krista Straarup, telefon 20227716.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Sinne Eriksen
sinnerik@rm.dk
91168785 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62313 - Quick-nr.
481734 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Sinne Eriksen
sinnerik@rm.dk
91168785 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62313 - Quick-nr.
481734 - Indrykningsdato
26-09-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Klinisk psykolog til Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
17-09-2025Ansøgningsfrist
03-11-2025 -
To faste stillinger 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. december 2025.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
PsykologOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
02-10-2025