Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S

Vi søger en primærbehandler til et 5 mdr. vikariat til vores engagerede OPUS team på Amager!

Du bliver en del af OPUS Ambulatoriet, som har base i hjertet af Amager, og du vil blive en del af et fagligt kompetent team.

Hvem er vi?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge mellem 18-35 år med debuterende psykoselidelse. Behandlingen i OPUS tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor patienternes individuelle ønsker, mål og behov er omdrejningspunktet for behandlingen. Herudover er gruppebehandling, inddragelse af pårørende og samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, en vigtig del af vores helhedsorienterede psykiatriske indsats.

OPUS-teamet består af socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut. Derudover er der ansat 3 speciallæger i psykiatri, samt 1 sekretær og 1 afsnitsleder i ambulatoriet. Ledelsen af teamet udgøres af en afsnitsleder som er specialpsykolog og en afsnitsledende overlæge. Ambulatoriet er præget af stor aktivitet og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde og faglig sparring er en central del af hverdagen. I dagligdagen er vi delt op i 2 mindre teams.

Hvad skal du arbejde med?
Da dette er et kortere vikariat af 5 måneders varighed, vil du få ansvar for behandlingen af 6-8 patienter, der indgår i et helhedsorienteret behandlingsforløb i op til 2 år. Du vil derudover få nogle andre opgaver i teamet, såsom at tage vikarsamtaler med pt., ringe pt. op der har behov for opfølgning, gå med kolleger til samtaler, hvor der er brug for at være 2 behandlere mm.

Som primærbehandler for de 6-8 pt. du får ansvar for, vil dine opgaver være at: 

  • Varetage den terapeutiske behandling
  • Vurdere behov for og effekt af medicinsk behandling i samråd med teamets læger
  • Undervise patienter og pårørende i symptomer og mestringsstrategier, individuelt og i gruppe
  • Klæde dine kolleger på i forhold til din aktuelle monofaglige viden, samt indhente viden om de andre fagområder hos dine kolleger
  • Monofaglige opgaver alt efter faggruppe

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en oplæring i OPUS programmet. Der vil desuden være mulighed for faglig udvikling gennem fælles undervisning, temadage og supervision.

Vores trivsel anser vi for et centralt og fælles anliggende. Vi sætter pris på en let og uhøjtidelig tone, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og et godt kollegialt sammenhold. Derudover er det vigtigt, at alle oplever at både arbejdsliv og privatliv kan forenes.

Hvad er vores forventninger til dig?
Du har en uddannelse som sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog, og du er erfaren, engageret og brænder for at yde opsøgende og intensiv behandling for unge med psykoselidelser.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Kan skabe en god relation til patienterne og facilitere en god samtale
  • Trives i en hverdag hvor opgaverne er mangeartede, og ofte kræver både foranderlighed og skarp prioritering
  • Motiveres af det tværfaglige samarbejde med naturlig inddragelse af hele teamets kompetencer
  • Trives med selvstændigt arbejde og kan opsøge støtte og sparring hos ledelse og kolleger

Du forventes desuden at løse opgaver på tværs i organisationen, alt efter kvalifikationer og interesser.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om et 5 måneders vikariat med opstart den 1. november 2025 eller snarest muligt derefter. I forhold til selve timesammensætningen i stillingen er du velkommen til at tage kontakt til os for at høre nærmere.

Vi søger dig som er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog.

Afhængigt af din uddannelsesbaggrund kan du ansættes på følgende måde:

  • I henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
  • I henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre.
  • I henhold til overenskomst for socialrådgivere
  • i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Gældende for alle er at du under ansættelsen er omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Sara Zacho Clausen på tlf. 30 18 31 06. 

Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 10. oktober 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Så vi ser gerne, at du i ansøgningen angiver navn, titel og kontaktinformationer på en eventuel reference.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Sara Zacho Clausen
    sara.zacho.clausen@regionh.dk
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264511
  • Quick-nr.
    481779
  • Indrykningsdato
    26-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sara Zacho Clausen
    sara.zacho.clausen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2025
  • Regionens jobnr.
    264511
  • Quick-nr.
    481779
  • Indrykningsdato
    26-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SSA eller ergoterapeut til spændende vikariat på retspsykiatrisk varetægtssurrogatafsnit

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Ergoterapeut

Opslået
11-09-2025

Ansøgningsfrist
30-09-2025