Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Tværsektoriel og daglig koordinator søges til Hjerteafdelingen, sengeafsnit E2 – Esbjerg Sygehus

Tværsektoriel og daglig koordinator søges til Hjerteafdelingen, sengeafsnit E2 – Esbjerg Sygehus

Er du sygeplejerske helt ind i hjertet, og har du overblikket i en dynamisk hverdag?

Så er det måske dig, vi mangler som vores nye tværsektoriel koordinator på sengeafsnit E2 – Hjertesygdomme.

I denne kombi-stilling får du en unik mulighed for at kombinere to spændende funktioner:

  • Som tværsektoriel koordinator bidrager du til trygge og sammenhængende patientforløb, når patienter skal videre fra sygehus til primær sektor.
  • Som daglig koordinator er du med til at sikre struktur, overblik og gode rammer for både patienter og kolleger i afdelingen.


Dermed er du med til at gøre en afgørende forskel – både for patienterne, for pårørende og for dine kolleger.

Om stillingen:

Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 timer, hvor du kombinerer to roller:
 

Tværsektoriel koordinator

  • Har fokus på de komplekse udskrivelser, hvor SAMBO-aftalen gælder.
  • Er i tæt kontakt med patienter, pårørende og kommunen for at sikre sammenhæng og tryghed i sektorovergangen.
  • Støtter og sparrer med afsnittets personale i forhold til mindre komplekse udskrivelser.
  • Bidrager til at sikre, at patienterne oplever kvalitet og sammenhæng i hele deres forløb.

Daglig koordinator

  • Sikrer overblik over den daglige drift, bemanding og patientflow.
  • Fordeler opgaverne i samarbejde med kollegerne, så dagen tilrettelægges bedst muligt.
  • Bidrager til planlægning og afvikling af stuegang, herunder at strategien ”Patienten først” omsættes i praksis.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en kultur, hvor samarbejde, tydelig kommunikation og trivsel går hånd i hånd.


Stillingen indebærer også patientpleje, så du bevarer kontakten til patienterne. Du vil indgå i vagtplanen med enkelte vagter og have weekendvagt hver 4. weekend.

Vi tilbyder

  • En afdeling med højt patientflow, hvor du hver dag gør en forskel for patienter og kollegaer.
  • Et tæt samarbejde med afdelingens ledelse, koordinator-kollegaer og øvrige personalegrupper.
  • Et godt og struktureret introduktionsprogram, bl.a. et 8 ugers introforløb samt oplæring sammen med vores koordinator og vores tværsektorielle koordinator.
  • Spændende udfordringer i en afdeling, der vægter faglig kvalitet, udvikling og samarbejde højt.
  • Gode kollegaer, som prioriterer vidensdeling, humor og trivsel i hverdagen.
     

Din profil:

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med kardiologisk erfaring eller erfaring som tværsektoriel koordinator.
  • Du har erfaring med arbejdet omkring udskrivelse på sygehusregi eller erfaring som hjemmesygeplejerske, visitator eller koordinator i kommunen
  • Du brænder for den gode udskrivelse og det sammenhængende patientforløb.
  • Du er robust, stabil og har overblik, også når hverdagen er dynamisk.
  • Du er en tydelig kommunikator, som kan skabe gode relationer til patienter, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du er fleksibel, hjælpsom og trives med ansvar.
     

Om Hjerteafdelingen, sengeafsnit E2:

Sengeafsnit E2 er en del af Afdelingen for Hjertesygdomme på Esbjerg Sygehus. Vi har 20 sengepladser og varetager udredning, observation og behandling af patienter med alle typer hjertesygdomme, både akutte og planlagte forløb.

Afsnittet er placeret på 2. etage i E bygningen ved siden af Hjerteambulatoriet, som vi har et tæt samarbejde med. Personalegruppen består af 25 sygeplejersker, 10 social- og sundhedsassistenter, en koordinator og en tværsektoriel koordinator, som du vil få et tæt samarbejde med. Vi samarbejder tæt med FAM og OUH.

Vi er en afdeling, hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd  og hvor vi arbejder ud fra værdien om, at patienten altid kommer først.

Er du vores nye kollega?

Hvis du er klar til nye udfordringer og vil være en del af et engageret team, glæder vi os til at høre fra dig. Kontakt gerne oversygeplejerske Pia Mathiassen på 20 34 35 09 eller 79 18 41 10, hvis du vil vide mere eller besøge afdelingen.

Sidste frist for ansøgning er den 20. oktober 2025.

Vi afholder samtaler løbende, og stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 
Vi glæder os til at høre fra dig !

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Pia Mathiassen
    pia.mathiassen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233700
  • Quick-nr.
    481827
  • Indrykningsdato
    29-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Pia Mathiassen
    pia.mathiassen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233700
  • Quick-nr.
    481827
  • Indrykningsdato
    29-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Mulighed for at stå i spidsen for den sygeplejefaglige udvikling i Lungemedicinsk Sengeafsnit J1, indflydelse og et unikt mono- og tværfagligt samarbejde – lyder det som noget for dig?

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
15-09-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk vejleder søges til Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling B, Kolding Sygehus

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
16-09-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025