Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Speciallæge i gynækologi / urogynækologi til Kvindesygdomme og Fødsler, Esbjerg og Grindsted Sygehus
Vi søger en speciallæge i gynækologi eller urogynækologi til Kvindesygdomme og Fødsler, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg og Grindsted Sygehus med start pr. 01.12.2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale, enten som afdelingslæge eller som overlæge, med vagtfunktion. Vi søger en speciallæge med kompetencer inden for gynækologi og/eller urogynækologi, eller som har lyst til at udvikle sine kompetencer inden for dette område.
Din arbejdsdag vil være præget af mange forskelligartede opgaver i et godt tværfagligt miljø, hvor du kan sparre med kolleger, og hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde.
I vagtfunktionen har du tilstedeværelse kl. 15.00-08.30 på hverdage og kl.09.00-09.00 i weekender / helligdag. På hverdage har man dagtjeneste inden vagten
Dit arbejdssted er Esbjerg Sygehus.
Vi søger:
- En speciallæge i gynækologi/urogynækologi.
- En kollega, som er motiveret for egen faglig udvikling og gerne vil bidrage til at udvikle eget subspeciale sammen med dygtige kolleger.
- En kollega, som har evner for tværfagligt samarbejde både i og uden for afdelingen.
- En medarbejder, der vil være aktiv deltager i transformationen af sygehuset fra akutsygehus til sin nuværende status som universitetshospital.
- En speciallæge, som kan bidrage med at supervisere og vejlede yngre kolleger under uddannelse.
Vi tilbyder:
- En afdeling, som vægter et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til både faglig sparring og humor i hverdagen.
- En afdeling, som deltager aktivt i sygehusets tranformation fra akutsygehus til universitetshospital, hvor du kan få medindflydelse på afdelingens faglige profil nu og i fremtiden.
- En afdeling, der har fokus på samarbejde med øvrige afdelinger i huset omkring det optimale patientforløb.
- Gode og hjælpsomme lægelige kolleger.
- Mulighed for videreuddannelse og udvikling af personlige lægefaglige kompetencer.
- Tæt og godt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, jordemødre, sekretærer og øvrige ansatte.
Fakta om afdelingen:
Om afdelingen:
Kvindesygdomme og fødsler er en mellemstor afdeling, der modtager både elektive og akutte patienter, og varetager udredning og behandling inden for specialerne obstetrisk og gynækologi. Vi er cirka 150 medarbejdere i hele afdelingen. Vi har et stort volumen af studerende fra forskellige uddannelser, hvilket biddrager til et levende og lærende miljø.
Afdelingen består af:
- Obstetrik: Vi har et stort flow i det obstetriske område, med cirka 1600 fødsler årligt. Indlagte gravide og fødegangen ligger på samme afsnit, og passes af samme personale. Der er et stort samarbejde mellem fødegang og barselsafsnit. Barselsafsnittet er sammenlagt med neonatal-afdelingen, og har fælles personale. Familierne ligger på stuerne sammen med den nyfødte. Afdelingen modtager fødsler fra graviditetsuge 28.
- Gynækologi: Gynækologien har et stort velfungerende ambulatorium med cirka 12.000 forløb årligt. Mindre gynækologiske operationer varetages i vores ambulatorium af et tværfagligt team. Gynækologien er inddelt i flere forskellige tværfaglige teams, som specialiseret sig i forskellige faglige områder.
- Operationsgang: Afdelingen har et team af læger, der varetager operationer, herunder robotkirurgi. Der opereres på såvel central operationsgang, som dagkirurgisk regi. Dette drives i godt samarbejde med bedøvelse og intensiv.
- Indlagte patienter: Gynækologisk regi har 3 sengepladser, som er placeret på kirurgisk sengeafdeling D4.
Som sygehus med akutfunktion er der et højt aktivitetsniveau med stort patientflow hele døgnet.
Vi lægger vægt på det gode samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt med en åben, tydelig og venlig kommunikation. Vi har patienten i fokus, og er optaget af det gode forløb og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Der er gode muligheder for forskning og udvikling, og afdelingen har en aktiv forsknings- og innovationsenhed under Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet. Vi har især fokus på anvendelse af kunstig intelligens, som en integreret del af hverdagen.
Sygehuset er pr. 1. september 2022 overgået til at være universitetshospital med kandidatuddannelse i medicin, som bringer os i selskab med de 4 øvrige universitetshospitaler i landet. Sygehusets ambition er at skabe Danmarks bedste lægeskole i et samarbejde med Syddansk Universitet og lokale sundhedsaktører. Du kan læse mere om Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus her
Ansøgning:
Ansøgningen bedes udfærdiget i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller / kompetenceområder for speciallæger.
Såfremt du søger stillingen som overlæge, bedes du udfylde dette skema til overlægebedømmelse og vedhæfte det i ansøgningen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
- Ledende overlæge Troels Kragsig Thomsen Troels.Kragsig.Thomsen@rsyd.dk
- Chefsygeplejerske Tina Lykke Schmidt, , tlf. 21438436 eller på mail tina.lykke.schmidt@rsyd.dk
- Chefjordemoder Anne-Marie Jensen Syddansk Universitetshospital, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg, tlf 51717055 eller på mail anne-marie.jensen@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er 19. oktober 2025. Samtaler forventes at blive afholdt d 24. oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Troels Kragsig Thomsen
Troels.Kragsig.Thomsen@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233706 - Quick-nr.
481868 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Troels Kragsig Thomsen
Troels.Kragsig.Thomsen@rsyd.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233706 - Quick-nr.
481868 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025