Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Afdelingssygeplejerske til Sundhedscentret i Qeqertarsuaq søges
Vi søger en afdelingssygeplejerske til Sundhedscentret i Qeqertarsuaq med tiltrædelse D. 1. november 2025 eller efter aftale.
Drømmer du om at være med til at præge udviklingen på en spændende arbejdsplads, lede en tværfaglig personalegruppe og være med til at styrke sygeplejen? Det får du muligheden for som vores nye afdelingssygeplejerske.
Samtidigt med at du kommer til at lede en velfungerende personalegruppe, får du stor mulighed for at præge arbejdsmiljøet og kulturen i huset sammen med en engageret personalegruppe. Vi har fokus på personalets trivsel, en hensigtsmæssig og konstruktiv mødekultur. Vi har desuden kontinuerligt fokus på patientsikkerhed og at styrke kontinuitet i patientforløbene, hvilket kræver stabilitet i ansættelserne.
Du vil få et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i hele region Disko, da vi har fokus på at samarbejde på tværs af regionen.
Ledelsesstrukturen er flad, og der er en synlig ledelse, som vil være sparringspartner sammen med de øvrige afdelingsledere, driftslederen og den ledende regionslæge.
Vi forventer:
- At du er god til at organisere
- At du kan lide at være leder og evt. har en lederuddannelse
- At du er god til at samarbejde
- At du er god til at favne udfordringer
- At du bidrager til kontinuerlig faglig udvikling
Som afdelingssygeplejerske er du:
- Ansvarlig for den daglige drift af hele huset
- Ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen
- Medansvarlig for sikring af målrettet patientforløb
- Medansvarlig for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
- I samarbejdet med personalegruppen ansvarlig for et godt arbejdsmiljø
- Ansvarlig for tjenestetidsplan og ferieplan
Når Qeqertarsuaq Sundhedscenter bliver din fremtidige arbejdsplads
- Vil du blive modtaget af en personalegruppe, der har brug for dig
- Vil få engagerede, dygtige og glade kollegaer
- Vil du få arbejdsdage, der aldrig er ens
- Du vil indgå i det kliniske arbejde og arbejdstiden er daglig mellem kl. 08:00-16:00- herudover deler sygeplejerskerne tilkaldevagter fra kl. 16:00-8:00 i fast rul og weekendvagt hver 3. uge. Der tildeles ca. 10 tilkaldevagter pr. måned.
Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq ligger i Region Disko i Nordvestgrønland. Sundhedsvæsnet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, Sygeplejestationen i Kangaatsiaq og bygdesundhedsklinikker i de 8 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3000 indbyggere, ca. 800 indbyggere i Qeqertarsuaq og i hele regionen ca. 7000 indbyggere.
Region Disko er beliggende nord for polarcirklen, hvilket betyder at vi har både midnatssol om sommeren og mørketid om vinteren. Området har været beboet gennem mange generationer, hvilket der er fine spor af rundt i regionen. Naturen er præget af havet, skærgården, fjeldene, havisen og isfjeldene. Der er gode muligheder for at besøge de andre større byer i regionen.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 21. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende Regionssygeplejerske Hanne Underbjerg Hjaltalin på tlf. (+299) 894271 eller (+299 588945 eller på e-mail: HUB@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Quick-nr.
481883 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Quick-nr.
481883 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejersker til Tasiilaq sygehus
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
22-07-2025Ansøgningsfrist
31-10-2025 -
Uddannelse – og udviklingsansvarlig sygeplejerske søges til Operation- og Intensiv Området
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
10-09-2025Ansøgningsfrist
01-10-2025 -
Sygeplejerske til sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
07-09-2025Ansøgningsfrist
06-10-2025 -
Sygeplejersker til Tasiilaq
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
12-08-2025Ansøgningsfrist
01-10-2025 -
Har du lyst til at være en del af psykiatrien i Aasiaat, Region Disko og er du sygeplejerske?
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
12-09-2025Ansøgningsfrist
27-10-2025