Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Afsnitsledende overlæge til Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatriske Ambulatorium for Større Børn og Unge
Børne- og ungdomspsykiatrien søger en engageret og visionær afsnitsledende overlæge til vores ambulatorium B299.
Har du lyst til at være en central aktør i udviklingen af vores afdelings udredning- og behandlingsindsatser? Har du ambitioner om at indgå i en organisation, hvor vi vægter fagligheden højt? Samt hvor vi arbejder dialogbaseret og vægter faglighed højt, samtidig med respekt for, at der skal være balance mellem arbejde og privatliv?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen:
Som afsnitsledende overlæge i ambulatoriet vil du få en afgørende rolle, i både den overordnede faglige ledelse og den daglige drift. B299 har eksisteret siden 2022 og har gennemgået en enorm udvikling, hvor der er blevet ansat mange dygtige behandlere, opnået solid erfaring inden for bred diagnosticering af komplekse psykiatriske lidelser og udviklingsforstyrrelse og der udvides løbende med nye behandlingstilbud. Der er netop fokus på videreudvikling og dygtiggørelse i forhold til faglighed, tilbud og samarbejde både internt og eksternt i organisationen, men også et stort fokus på forsat at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø og trivsel for hele afsnittet. Det dygtige personale tæller sygeplejersker, psykiatere, læger, specialpsykologer, psykologer og socialrådgivere. Der er omkring 40 ansatte på ambulatoriet.
Din opgave bliver at lede afsnittets daglige drift sammen med afsnittes to oversygeplejersker. Men i høj grad også at indgå i den samlede organisations strategiske ledelse, som er i rivende udvikling. Der arbejdes på mange fronter, blandt andet med patientforløb, udvikling af behandlingstilbud, digitalisering og styrket samarbejdet på tværs af sektorer. Det er et stort og spændende arbejde, som vi løfter sammen dialogbaseret, nysgerrigt og engageret.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Faglig-, drift- og personalemæssig ledelse af ambulatoriet sammen med den øvrige ledelse bestående af 2 oversygeplejersker
- Ledelse af specialistgruppen, som inkluderer børne- og ungdomspsykiatere og specialpsykologer
- Samarbejde og kommunikation med centerledelsen og resten af centerets ledergrupper i forhold til strategisk udvikling og fællesopgaveløsning.
- Aktiv deltagelse i udarbejdelse af ambulatoriets værdier og kultur.
Om dig:
Vi søger en afsnitsledende overlæge, der brænder for børne- og ungdomspsykiatri og som er parat til at kaste sig ud i nye og komplekse udfordringer. Du er engageret og lader dig inspirere af en faglig nysgerrighed. Du er åben for at finde nye veje og løsninger gennem dialog og samarbejde med ledelsen og resten af personalegruppen. Vi lægger vægt på engagement og viljen til løbende at udvikle både dig selv og ambulatoriet.
Hvad vi tilbyder:
Vi tilbyder en mulighed for at være med til at sætte retningen for, hvordan vi fremadrettet skaber resultater i vores ambulatorium. Hos os får du:
- Et dialogbaseret arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes og ledernes meninger bliver hørt.
- Mulighed for at skabe din egen stilling, hvor der skal være fokus på trivsel, udviklingsmuligheder og ligevægt.
- En spændende chance for at få indflydelse på ambulatoriets værdier og den faglige retning på et relativt nyt ambulatorium, men med et stærkt fundament.
- Et skræddersyet oplæringsforløb. Afhængigt af hvilken kandidat vi ansætter, tilrettelægger vi en grundig oplæring, så du føler dig tryg ved opgaven. Det gælder, uanset om du har erfaring som afsnitsledende overlæge, eller om du vælger at kaste dig ud i jobbet for første gang.
Det skal tilføjes, at B299 for nyligt er blevet en del af Det Ambulante Hus i nye lokaler, hvor flere ambulatorier er samlet. Her er der rig mulighed for sparring blandt dygtige medarbejdere med forskellige specialer og andre kompetente overlæger at støtte sig til.
Løn og ansættelsesvilkår
Det er en forudsætning for at søge stillingen at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller andet relevant speciale. Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi ønsker at du starter snarest muligt, men det er muligt at drøfte senere opstart.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte følgende:
- Cheflæge Anne Cathrine Bregner Steenstrup på tlf. 22 42 00 30 eller anne.cathrine.bregner.steenstrup@regionh.dk,
- Chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på tlf.24411850 eller henrik.ingemann.andersen@regionh.dk , eller
- Chefsygeplejerske Rikke Tafdrup på tlf. 40172283 eller rikke.tafdrup@regionh.dk
- Oversygeplejerske Anne Brandt på tlf. 23 82 52 26
- Oversygeplejerske Anja Ginge på tlf. 23 25 43 08
Søg stillingen
Send din ansøgning via linket på siden senest d. 21. oktober 2025
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Derudover bedes du i din ansøgning forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder.
Den faglige bedømmelse udgør en separat del af ansættelsesprocessen. Formålet med den faglige bedømmelse er at vurdere, om ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige kompetencer, som de formuleres i stillingsbeskrivelsen for den pågældende stilling jf. Region Hovedstadens vejledning ”Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger” af 12. december 2019
Ansættelsessamtaler vil blive holdt d. 28. oktober 2025.
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for tilbud om endelig ansættelse.
Hvis du føler dig klar til at være en del af et engageret team hos Børne- og ungdomspsykiatrien, så ser vi frem til at høre fra dig.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to store kliniske afdelinger; Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder kvalitetsenheden, administrationen, klinisk sekretariat samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi ca. 950 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside ved at klikke her.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Anja Ginge Jensen
anja.ginge.jensen@regionh.dk
23254308 - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264549 - Quick-nr.
481887 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Anja Ginge Jensen
anja.ginge.jensen@regionh.dk
23254308 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264549 - Quick-nr.
481887 - Indrykningsdato
30-09-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025