Region Nordjylland

Hospice Vangen

Studievej 25, 9400 Nørresundby

Sygeplejerske til Hospice Vangen i Nørresundby

Brænder du for den helhedsorienterede sygepleje til uhelbredelige syge patienter og deres pårørende – så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en sygeplejerske fra d. 1. december 2025 på 30 t/ugentligt med blandede vagter dag/nat og med weekend arbejde hver 3. weekend, hvor der kan være 12 timers nattevagt
  
Hospice Vangen, Center for Lindrende Behandling er en selvejende institution, som yder specialiseret palliativ pleje og behandling til uhelbredelige syge og døende mennesker i et tværfagligt miljø.

I 2019 flyttede vi i nye rammer og udvidede samtidig hospice til at kunne rumme 15 patienter samt deres pårørende. Vi arbejder ud fra Hospicefilosofiens værdier, hvor åbenhed, rummelighed og respekt for medmennesket er fundamentet. Opholdet for patienter, som kommer på Hospice kan både være til livets afslutning eller symptomlindrende behandling, hvor patienten udskrives til eget hjem efter et par ugers ophold.

Vi er en tværfaglig personalegruppe med mange forskellige kompetencer, som alle hver især er med til at sikre, at huset fungerer, og at vi har et velfungerende hospice med høj faglig kvalitet.

Den samlede tværfaglige personalegruppe består af: Køkkenpersonale, rengøringspersonale, sygeplejersker, læger, sekretærer, fysioterapeut, præst, socialrådgiver, frivilligkoordinator, psykolog, servicetekniker og musikterapeut. Derudover er der også en stor gruppe frivillige tilknyttet, som er en uundværlig del af hospice. Vi arbejder tæt sammen med Team for Lindrende Behandling, som vi deler hus med. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi alle værner om og bidrager til.

Vi har en helhedsorienteret tilgang til patienterne, hvor livet sættes i fokus og den specialiserede pleje og behandling vi tilbyder, har derfor mange facetter, er varierende og komplekse. Vi er en sygeplejerskegruppen med forskellig klinisk erfaring og kompetencer – og i hverdagen bringes hver enkeltes kompetencer i spil gennem faglig sparring og refleksioner. Vi arbejder ud fra primærpleje med kontaktpersonordning men med en tilgang ”at her hjælper vi hinanden”.

Vi tilbyder
  • At blive en del af vores tværfaglige team som tilbyder uhelbredelige syge og deres pårørende specialiseret palliativ pleje og behandling
  • At blive en del af en høj specialiseret sygepleje, hvor livet sættes i fokus og hvor vi ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Et godt arbejdsmiljø hvor trivsel vægtes højt
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer – hvor faglig sparring er i højsædet
  • Oplæring med mentorordning, daglige sygeplejekonferencer og supervision
Vi søger en sygeplejerske der:
  • har minimum 2 års klinisk erfaring og kan mestre grundlæggende, kompleks og instrumentel sygepleje og er motiveret for nye faglige udfordringer.
  • har lyst til at arbejde med uhelbredelige syge patienter og deres pårørende
  • kan være i svære eksistentielle situationer med patienter og pårørende
  • har erfaring indenfor tværfagligt samarbejde
  • er fleksibel, kreativ og ansvarsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser stor værdi i, at vi hjælper hinanden
  • har overskud i dit eget liv, da omsorgen for den alvorligt syge og døende kan være krævende.
Har dette skabt interesse og har du behov for yderligere detaljer, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pernille Laugesen tlf.: 60261668
Samtidig kan yderligere oplysninger om Hospice findes på www.hospice-aalborg.dk.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2025. vi forventer at ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober 2025.

Ansøgningen mailes til Hospice Vangen, info@hospice-aalborg.dk.

Løn og ansættelsesforhold for stillingen er efter gældende overenskomst suppleret med et hospicetillæg.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Pernille Laugesen
    60 26 16 68
  • Adresse
    Studievej 25, 9400 Nørresundby
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21645
  • Quick-nr.
    481943
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Studievej 25, 9400 Nørresundby
  • Kontaktperson
    Pernille Laugesen
    60 26 16 68
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    21645
  • Quick-nr.
    481943
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
På baggrund af dette job