Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lygten 37, 2400 København nv

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV

Til dig som er erfaren psykiatrisk sygeplejerske, som søger nye udfordringer og har lyst til at udvikle den psykiatriske ambulante behandling, så er der en mulighed her. Vi er et hus hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet og hvor vi prioriterer fælles og individuel faglig udvikling. Så hvis du bliver  motiveret af at gøre en forskel for patienter psykose lidelser og har lyst til at udvikle dig fagligt, så læs videre.

Om stillingen

Du skal være klinisk kontaktperson for 30-35 patienter med psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau, som du ser ca. hver 2. uge. Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan, som du derefter udfører i samarbejde med patienten og resten af dit team. Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt recoverymentor. Kerneopgaven er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb, hvad enten der er tale om støttende samtaler inden for en KAT-ramme, opsøgende arbejde, forankring i nærmiljø eller medicinoptimering.

Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relations baseret - og her kommer din faglighed i spil. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer, fast supervision og undervisning.

Hvad tilbyder vi dig?

Der er talrige udfordrende opgaver, der vil appellere til din faglighed og kreativitet.

Vi tilbyder fast supervision og intern tværfaglig sparring, kurser inden for bla. dobbeltdiagnoseområdet. Du bliver en del af en fagligt ambitiøs gruppe, med et godt sammenhold og engagement. Vi trives i en spændende og afvekslende hverdag med meget fleksibilitet, hvor vi selv planlægger vores egen kalender.

Derudover tilbyder vi:

  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en grundig introduktion til vores arbejde og vores arbejdsplads. Vi regner med at du er i introduktion de første 3 måneder
  • Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.  

Vi søger en kollega der har:

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med den komplekse psykiatriske patient
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri (ikke et krav)
  • Socialt engagement og faglig begejstring for KAT-metode og samtaler
  • Lyst til at tage ansvar for den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt samarbejde med andre faggrupper. Derudover arbejde struktureret

Hvem er vi

Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af 6 teams, herunder 4 psykose-teams, 1 botilbudsteam og 1 ikke-psykose-team. D. 1 april 2025 flyttede vi til nye lækre lokaler på Lygten 37.  Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. December 2025 eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansættelsesproces

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er 19. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. oktober 2025

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Har du spørgsmål kan du kontakte oversygeplejerske Kathrine Martina på 28 34 84 04.

Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København nv
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264595
  • Quick-nr.
    481946
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København nv
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264595
  • Quick-nr.
    481946
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsfaglig kontaktperson søges til vores populære ambulatorium på Amager!

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans Bogbinders alle 3, 2300 København
Sygeplejerske

Opslået
30-09-2025

Ansøgningsfrist
21-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist søges til stort og velfungerende afsnit med blandet dagkirurgi og opvågning på Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2025

Ansøgningsfrist
07-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til kræftteam | Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
23-09-2025

Ansøgningsfrist
20-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

To sygeplejersker søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
25-09-2025

Ansøgningsfrist
21-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2025

Ansøgningsfrist
16-10-2025