Region Nordjylland

Anæstesi og Intensivafdeling: Ledelse

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Ledende overlæge Anæstesifællesskab 2 (hjertekirurgi, klassisk thoraxkirurgi og vaskulær kirurgi, kardiologi) Aalborg Universitetshospital

Vil du være med til at forme fremtidens anæstesi i Hospitalsbyen – og samtidig blive en del af et ambitiøst og engageret ledelsesteam? Vi søger en ledende overlæge der ønsker at bidrage til både afsnittets og den samlede afdelings fortsatte positive udvikling og drift. Stillingen er ledig til besættelse pr 01.01.2026, eller efter aftale.

Om afdelingen 
Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital dækker alle aspekter af anæstesi, intensiv medicin, præhospital akut lægebil og smertebehandling på matriklerne i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø.
Afdelingen består for nuværende af omkring 78 speciallæger og 24 læger under hoveduddannelse i anæstesiologi. Med 5 intensive afdelinger, 30 senge og 2.500 årlige indlæggelser samt ca. 40.000 anæstesier årligt er Anæstesi og Intensiv en central del af Aalborg Universitetshospital. 
Den lægelige ledelse varetages af cheflægen og i alt 6 ledende overlæger med ansvar for forskellige fag- og funktionsområder. Der er fokus på en tydelig og retningsgivende ledelse med gennemsigtighed, inddragelse, engagement, samspil og dialog. Vi brænder for de fælles løsninger, og succes er, når vi lykkes sammen.  
Afdelingen har desuden et stærkt fokus på faglig udvikling, forskning og uddannelse. Der er tilknyttet et klinisk professorat ved lærestolen i anæstesiologi og 3 kliniske lektorater med ansvar for de lægestuderendes forløb. Forskningsenheden for Anæstesi og Intensiv sikrer forskningen indenfor anæstesiologiens fire søjler og er ledet af professoren sammen med 5 speciallæger i deltids postdoc-stillinger. Anæstesi og Intensiv har desuden undervisnings- og uddannelsesforpligtelser, der omfatter læger under hoveduddannelse og andre faggrupper. Indsatsen i relation til hoveduddannelsen koordineres af 2 uddannelsesansvarlige overlæger.  
Anæstesi og Intensiv bidrager tillige ind i Den Præhospitale Virksomhed til driften af akutlægebilerne i Region Nordjylland. 
Specialet er, ligesom resten af Universitetshospitalet, involveret i planlægningen af udflytning til Hospitalsbyen, og står derfor midt i en spændende udvikling. Der er rig mulighed for at være med til at tegne og påvirke vores nye arbejdsplads.
Organisering i Hospitalsbyen
Ved udflytning til Hospitalsbyen vil ny organisering for lægegruppen Anæstesi og Intensiv træde i kraft. Det betyder at de nuværende afsnit samles i nye anæstesifællesskaber, som videst muligt afspejler de kirurgiske fællesskaber på hospitalet.  Der bliver dannet 3 anæstesifællesskaber samt ét samlet intensivt afsnit.
Anæstesifællesskab 1 vil rumme anæstesi til specialerne ortopædkirurgi, neurokirurgi, øre-, næse-, halskirurgi samt mamma- og plastikkirurgi.
Anæstesifællesskab 2 bliver et stort fællesskab, som skal levere anæstesi til specialerne mave- og tarmkirurgi, obstetrik, gynækologi, urologisk kirurgi, børnekirurgi, hjertekirurgi, lungekirurgi, karkirurgi, kardiologi samt varetage den lægelige funktion i det nyetablerede afsnit Forberedelse og Opvågning.
Ledelsesmæssigt deles afsnittet i to, hvor den ene del bliver ledet af en eksisterende ledende overlæge, som primært er ansvarlig for anæstesi til specialerne mave- og tarmkirurgi, obstetrik, gynækologi, urologisk kirurgi, børnekirurgi samt afsnittet Forberedelse og Opvågning. Den anden del har det primære ansvar for anæstesi til hjertekirurgi, lungekirurgi, karkirurgi samt kardiologi – og det er hertil vi søger en ny ledende overlæge.
Anæstesifællesskab 3 vil varetage anæstesi til det dagkirurgiske område indenfor specialerne ortopædkirurgi, øre-, næse-, halskirurgi, børnekirurgi, urologisk kirurgi, gynækologi og obstetrik. Ledelsen af Anæstesifællesskab 3 bliver varetaget af de ledende overlæger fra henholdsvis Anæstesifællesskab 1 og 2, svarende til de specialer medarbejderne er tilknyttet.
Intensiv – de nuværende 4 intensive afsnit samles i ét samlet Intensiv afsnit med én ledende overlæge, som vil have personaleansvaret for de læger, der er fast tilknyttet til intensiv. Indenfor specialet thoraxanæstesi vil der være et samarbejdsfelt med lægerne i Anæstesifællesskab 2.


Fagområdet
Der skal leveres klinisk anæstesi indenfor hjerte-, lunge- og karkirurgi samt anæstesiologisk assistance til kardiologiske procedurer. Desuden varetages intensiv terapi til patienter indenfor hjerte-, lunge- og karkirurgi samt kardiologi med mulighed for mekanisk cirkulatorisk støtte i forbindelse med hjertekirurgi eller hjertestop. Desuden står fagområdets læger for håndtering og anlæggelse af permanente IV-katetre. 

Stillingen
Vi søger en ledende overlæge, der har lyst til at indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde med den nuværende ledende overlæge for det samlede Anæstesifællesskab 2. Sammen driver I fællesskabet og understøtter hinanden i den daglige ledelse – med mulighed for at dække ind ved fravær og sikre kontinuitet og stabilitet.
Du får personaleansvar for din egen gruppe af afdelingslæger og overlæger, svarende til dit fagområde (hjertekirurgi, lungekirurgi, karkirurgi samt kardiologi) Tilsvarende vil den anden ledende overlæge have personaleansvaret for sin gruppe af læger indenfor hans fagområde (mave- og tarmkirurgi, obstetrik, gynækologi, urologisk kirurgi, børnekirurgi, samt Forberedelse og Opvågning).

Du bliver samtidig en vigtig del af et bredt ledelsessamarbejde med tre ledende oversygeplejersker, der dækker Anæstesiafsnit 2 og 3 samt Forberedelse og Opvågning.

Som ledende overlæge indgår du også i afdelingens samlede ledergruppe – den udvidede afdelingsledelse – hvor du får medansvar og reel indflydelse på afdelingens strategiske retning og faglige udvikling. Ledergruppen består af:
  • Cheflægen
  • Seks ledende overlæger
  • To chefsygeplejersker
  • Ti ledende oversygeplejersker
Vi lægger stor vægt på en ledelseskultur præget af tydelighed, gennemsigtighed og inddragelse. Her er engagement, samspil og dialog ikke bare ord – men grundlaget for, at vi lykkes sammen. Vi tror på fælles løsninger og på, at den bedste ledelse skabes i samarbejde.
 
Du bliver ligeledes medansvarlig for aktivitet, faglig kvalitet og økonomi – både i dit eget afsnit og på tværs af hele afdelingen med det formål at understøtte både afsnittets og afdelingens fælles opgave med sikring af effektive patientforløb af højeste faglige standard og omkostningseffektivt.


Du bliver en vigtig drivkraft i den faglige udvikling og fremtidssikring af specialet, og du bidrager aktivt til forskning, uddannelse og et godt arbejdsmiljø. Sammen med afdelingens øvrige ledere arbejder du for at skabe trivsel og engagement blandt medarbejderne – og for at styrke den faglige stolthed og kvalitet i hverdagen.
Lægerne i afsnittet er stærkt engageret i både nationalt og internationalt samarbejde, og det prioriteres højt i afdelingen. Som ledende overlæge får du mulighed for at understøtte og videreudvikle dette engagement – og være med til at sætte retning for fremtidens anæstesi.
 
Ledelsesprofil 
  • Du er synlig, tilstedeværende og tilgængelig
  • Du er god til at samarbejde og har gode kommunikative evner
  • Du brænder for ledelse og har lyst til at udvikle dig som leder
  • Du har øje for driften og flowet på operationsgangen
  • Du har mod på, i tæt samarbejde med afsnittets læger og afdelingsledelsen, at udvikle patientnær ledelse
  • Du har forståelse for opgaven med organisatorisk ledelse som rammen for den kliniske og faglige opgave
  • Du formår at omsætte og agere ud fra afdelingens vision og strategiske kompas
  • Du har en konstruktiv tilgang til udfordringer og bidrager til Anæstesi og Intensiv Afdelingens sammenhængskraft og gode samarbejdsrelationer på tværs af hospitalet

Faglige kvalifikationer 
Vi søger en erfaren speciallæge, med generelle kompetencer indenfor det anæstesiologiske speciale og afsluttet specialisering i Thoraxanæstesi
  • Dansk speciallægeautorisation i anæstesiologi
  • Opdaterede faglige kundskaber indenfor anæstesi og intensivterapi til fagområdet Thoraxanæstesi
  • Dokumenterede kompetencer i henhold til de syv lægeroller
  • Dokumenteret forskningsaktivitet er en fordel
  • Ledelseserfaring er en fordel
   
Det kræves, at du har mindst fem års anciennitet som speciallæge.

 
Det praktiske
De ledende overlæger deltager i den almindelige kliniske drift i hele afdelingen. Der reserveres tid til administrative opgaver.
I øjeblikket er 17 speciallæger tilknyttet fagområdet. Arbejdsplanlægningen følger aktuelt et 10 eller 6 skiftet rulleskema, afhængig hvilken vagtform man er allokeret til. Dagtjeneste på hverdage indeholder arbejdsopgaver indenfor både klinisk anæstesi og intensiv terapi.

Vagt afvikles enten som aften-nattevagt på tjenestestedet, senvagt eller som vagt fra egen bolig. Vagtarbejdet omfatter dagtjeneste i weekender. Hertil kommer funktion som bagvagt for læger i hoveduddannelse, med arbejdsopgaver indenfor anæstesi og intensivterapi.

Der vil være medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og opgaver. Vagtplanen lægges af professionel vagtplanlægger.



Vil du vide mere
Stillings- og funktionsbeskrivelser kan rekvireres ved henvendelse til sundhedsadministrativ chef Bente Barrett: Tlf. 97 66 19 22, e-mail Bente.barrett@rn.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Sisse Thomassen: Tlf. 50 96 80 76, e-mail siat@rn.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sisse Anette Thomassen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21647
  • Quick-nr.
    481969
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Sisse Anette Thomassen
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21647
  • Quick-nr.
    481969
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2025
På baggrund af dette job