Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Lygten 37, 2400 København nv

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV

Til dig som er erfaren psykiatrisk sygeplejerske, som søger nye udfordringer og har lyst til at udvikle den psykiatriske ambulante behandling, så er der en mulighed her. Vi er et hus hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet og hvor vi prioriterer fælles og individuel faglig udvikling. Så hvis du bliver du motiveret af at gøre en forskel for patienter med ikke-psykotiske lidelser og har lyst til at udvikle dig fagligt, så læs videre.

Om stillingen

Du skal være klinisk kontaktperson for 30-35 patienter med ikke psykotiske lidelser og lavt funktionsniveau, som du ser ca. hver 2. uge. Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan af læge eller psykolog, som du derefter eksekverer i samarbejde med patienten og resten af dit team. Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt recoverymentor. Kerneopgaven er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb, hvad enten der er tale om et angsteksponeringsforløb, DAT/KAT-gruppebehandling eller medicinjustering.

Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relations baseret - og her kommer din faglighed i spil. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer, fast supervision og undervisning.

Hvad tilbyder vi dig?

Der er talrige udfordrende opgaver, der vil appellere til din faglighed og kreativitet.

Vi tilbyder fast supervision og intern tværfaglig sparring, kurser inden for dobbeltdiagnoseområdet, psykopatologi og oplæring i KAT/DAT. Du bliver en del af en fagligt ambitiøs gruppe, med et godt sammenhold og engagement. Vi trives i en spændende og afvekslende hverdag med meget fleksibilitet, hvor vi selv planlægger vores egen kalender.

Derudover tilbyder vi:

  • Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb. Du får en grundig introduktion til vores arbejde og vores arbejdsplads. Vi regner med at du er i introduktion de første 3 måneder
  • Stort fokus på kompetenceudvikling. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. gennem kurser.  
  • Oplæring i gruppebehandling inden for DAT/KAT

Vi søger en kollega der har:

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med den komplekse psykiatriske patient
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri (ikke et krav)
  • Socialt engagement og faglig begejstring for KAT-metode og samtaler
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse i at få det
  • Lyst til at tage ansvar for den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt samarbejde med andre faggrupper. Derudover arbejde struktureret
  • Interesse i daglig vejledning i forhold til studerende

Hvem er vi

Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af 6 teams, herunder 4 psykose-teams, 1 botilbudsteam og 1 ikke-psykose-team. D. 1 april 2025 flyttede vi til nye lækre lokaler på Lygten 37.  Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. december 2025 eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansættelsesproces
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er 19. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. oktober 2025

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Har du spørgsmål kan du kontakte oversygeplejerske Kathrine Martina på 28 34 84 04.

Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg/Brønshøj er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København nv
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264592
  • Quick-nr.
    481986
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Lygten 37, 2400 København nv
  • Kontaktperson
    Kathrine Martina
    Kathrine.Martina@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264592
  • Quick-nr.
    481986
  • Indrykningsdato
    01-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ældresygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital - kun dagvagter eller dag- og aftenvagter

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2025

Ansøgningsfrist
06-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af et engageret sygeplejeteam på Hormon- og stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
19-09-2025

Ansøgningsfrist
15-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nattevagt til døgnafsnit for unge - Synes du, at arbejdet med unge er spændende og trives du bedst om natten?

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 21, 2600 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2025

Ansøgningsfrist
04-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske, Social- og sundhedsassistent eller pædagog til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge – Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 13, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
17-09-2025

Ansøgningsfrist
01-10-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker til FAM - Fælles Akut Modtagelse, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
10-09-2025

Ansøgningsfrist
24-10-2025