Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Speciallæge i Sektor for Alloplastikkirurgi

Hvis du har særlig interesse for knæ- og hoftealloplastikkirurgi, og gerne vil være en del af en stor dynamisk udviklingsorienteret, forskningsaktiv og produktiv afdeling, så skal du læse dette opslag.

Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus har alloplastikenheder for henholdsvis hofte- og knæalloplastik og der er aktuelt en stilling i Enhed for Knæalloplastik til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.

Du skal være speciallæge i ortopædkirurgi og stillingen er tænkt som en uddannelsesstilling med henblik på at opnå specialistkompetence på regionsniveau indenfor alloplastikkirurgi.

Afdelingen er overordnet organiseret med én sektor for alloplastikkirurgi og én sektor for dagkirurgi. Sektor for Alloplastikkirurgi er internt opdelt i 2 enheder, som varetager henholdsvis knæalloplastik og hoftealloplastik. Sektor for Dagkirurgi indeholder subspecialerne skopisk knækirurgi, skulderkirurgi, idrætsmedicin samt en mindre enhed for traumatologi.

Sektor for Alloplastikkirurgi er aktuelt bemandet med 9 overlæger og 3 speciallæger med ansvar for specialiseret knæ- og hoftealloplastikkirurgi. Afdelingen har indenfor alloplastikkirurgi særligt profileret sig gennem tilpassede patientforløb, brug af nyudviklede protesetyper, revisions-alloplastikkirurgi og senest robotassisteret kirurgi. Du vil som speciallæge, i samarbejde med de nuværende 12 speciallæger i Sektor for Alloplastikenheden, få fagligt ansvar indenfor knæalloplastik. Det forventes, at du aktivt deltager i den igangværende forskning med videreudvikling og dokumenteret optimering af behandlingsmetoder. Forskningserfaring vil derfor være en fordel men ikke et krav. Afdelingen leverer betydelige ressourcer til undervisning, forskning og supervision i alloplastikkirurgi i både national og international sammenhæng. Afdelingen bidrager således ved internationale kurser i operativ teknik, såvel som der er tilknyttet et forskningssekretariat til databearbejdning og forskning.

Du indgår som speciallæge ikke i vagt, men varetager sammen med afdelingens øvrige speciallæger alle ugens dage en supervisorfunktion fra kl. 08-20. Undervisning af yngre kolleger prioriteres højt og du skal derfor være klar til at undervise såvel nyuddannede som mere erfarne yngre kolleger.

Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her

Vil du vide mere?

Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Vejle og Kolding. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den mellem Region Syddanmark og Yngre Læger indgåede overenskomst for afdelingslæger. Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge Niels Martin Jensen, tlf. 2329 9953

Samtaler forventes afholdt den 11. november 2025.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
    Helle.Stavo@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233653
  • Quick-nr.
    482010
  • Indrykningsdato
    02-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
    Helle.Stavo@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233653
  • Quick-nr.
    482010
  • Indrykningsdato
    02-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2025
På baggrund af dette job