Røntgen og Skanning læger - RSI
Heibergs Alle, 8800 Viborg
Overlæge til Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt
Vil du være med til at præge fremtidens radiologi?
En stilling som overlæge i radiologi ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 01.01.2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Stillingen er med mulighed for vagtfunktion.
Om stillingen
Vi søger en ambitiøs og fagligt stærk overlæge i radiologi med solid erfaring inden for neuro- og pædiatrisk radiologi til Regionshospitalet Viborg – et akutsygehus med høj aktivitet og stærkt fokus på kvalitet og udvikling.
Hos os får du en nøgleposition i en afdeling med bredt patientgrundlag og alle modaliteter i spil – både akutte og elektive undersøgelser fra praksis og klinikker. Som overlæge får du mulighed for at sætte dit præg på den faglige retning, bidrage til udvikling af kliniske retningslinjer og være en vigtig sparringspartner for kolleger og yngre læger.
Vi leder efter dig, der brænder for radiologi, har lyst til at tage ansvar og være med til at udvikle både faget og afdelingen – til gavn for patienter og kolleger
Vi tilbyder dig:
- Ansættelse i en dynamisk afdeling i stadig teknologisk og organisatorisk udvikling med rig mulighed for faglig udfordring og udvikling af interesse- og ansvarsområder
- Et højt fagligt miljø med faglig sparring med erfaren lægestab i afdelingen og i de samarbejdende specialer
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Korte kommunikationsveje med godt samarbejdsklima mellem faggrupperne i Røntgen og Skanning og på tværs af afdelingerne i HE Midt
- Regionshospitalet Viborg har et entusiastisk videnskabeligt fagbibliotek og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode.
Overlæger indgår i afdelingens bagvagtlag med tilkaldevagt fra bolig, imens forvagtlaget er intro- og HU-læger i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten er aktuelt 8-skiftet, forvagten er 10-skiftet.
Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på intro- og HU-niveau, og i uddannelsen af medicinske studenter under lægeuddannelsen ved Aarhus Universitet. Afdelingen uddanner herudover radiograf- og sekretærstuderende, samt beskrivende radiografer og sonografer.
En generel stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her: Stillings- og funktionsbeskrivelse - overlæger
Alle læger i Røntgen og Skanning har hovedansættelse i Viborg.
En specifik funktionsbeskrivelse/udviklingsplan vil vi sammen udarbejde/revidere løbende ved de årlige MUS-samtaler.
Om Røntgen og Skanning
Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalerne Silkeborg og Viborg fusioneret til én afdeling, hvilket gør den til en af Danmarks største radiologiske enheder uden for universitetshospitalerne. Der vil fortsat være aktiviteter i Viborg, Silkeborg og Skive.
Akuthospitalet i Viborg servicerer 241.000 borgere og har et 24/7 radiologisk akutberedskab med specialiserede undersøgelser som MR, CT, UL og gennemlysning. Mammaradiologien samt perioperative procedurer er samlet i Viborg i tæt samarbejde med brystkirurgi, -patologi og -onkologi.
Udredningspakker og elektive undersøgelser udføres både i Viborg, Silkeborg og Skive, og afdelingen dækker et bredt spektrum af specialer som traumatologi, kirurgi, urologi, ortopædi, kardiologi og flere. I 2024 blev der udført 209.000 radiologiske procedurer på afdelingen.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, Geert Willander på tlf. +4529645934.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 9. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander
geert.willander@midt.rm.dk
+4529645934 - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62375 - Quick-nr.
482060 - Indrykningsdato
02-10-2025 -
Ansøgningsfrist
09-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Geert Willander
geert.willander@midt.rm.dk
+4529645934 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62375 - Quick-nr.
482060 - Indrykningsdato
02-10-2025 -
Ansøgningsfrist
09-11-2025