Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61A, 4700 Næstved

Onkologisk ambulatorium Søger Sygeplejerske

Vores erfarne kollegaer går på pension og nu også Barsel.

Så ønsker du et arbejdsliv i balance og med stor medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse, er det måske dig vi mangler i Klinisk Onkologisk Ambulatorium i Næstved    

Brænder du for at gøre en forskel for vores kræftpatienter i deres behandlingsforløb og kan du se dig selv i et job, hvor den gode patientkontakt er i højeste fokus?

Vi stiller skarpt på arbejdsliv i balance og mener at medindflydelse på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde og værdi både for den enkelte medarbejder og for afdelingen. Vores ambition for afdelingen er at skabe et højt fagligt arbejdsmiljø, som er funderet i et velfungerende samarbejde på tværs. Vores arbejdsmiljø er præget af høj psykologisk tryghed, hvor vi spiller hinanden gode og har et blik for den enkelte. Udviklingsmulighederne er mangfoldige med forskellige udviklingsretninger. Fælles er, at vi er interesseret i din faglighed og personlighed kommer i spil.

Onkologisk ambulatorium Næstved er en del af Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder på Sjællands Universitetshospital. Planmæssigt flytter ambulatoriet til det nye hospital i Køge okt. 2026.

Vi planlægger med at udvide med en satellit enhed på Nykøbing F sygehus fra november 2025, hvor vi 1 gang om ugen, giver borgernær behandling. 

Ambulatoriet behandler patienter fra hele Region Sjælland med bryst- blære- og prostatakræft samt patienter fra den sydlige del af regionen med Lungekræft. Vi har ca. 34.000 besøg årligt hos læger og sygeplejersker, så vores hverdag er kendetegnet ved et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har mange selvstændige sygeplejekonsultationer både ved fremmøde og pr. telefon. Ambulatoriet deltager i flere forskningsprojekter, og har et tæt samarbejde med vores kliniske forskningsenhed. Mamma-teamet har patientskoler og forventer at udvide patientskolekonceptet med yderlig en opfølgningsskole.

Vi er opdelt i to speciale-teams, bestående af et lunge-/urologisk team og et Mamma-team. Mamma-teamet er et stort team som derfor består af to sygeplejegrupper. Læger og lægesekretærer er ligeledes opdelt i disse teams. Vi lægger vægt på et godt samarbejde på tværs af faggrupper, og med de onkologiske senge/palliative afsnit samt stråleterapien.

Vi er 33 sygeplejersker, som i samråd med lægerne behandler patienter i alle faser af sygdomsforløbet. Behandlingerne omfatter primært medicinsk behandling med kurativt eller palliativt sigte. Sygeplejen i ambulatoriet er kompleks, med mange langvarige kontakter. Vores forløb bygger på Person-Centeret-Praksis som teoretisk referenceramme og fælles beslutningstagen som beslutningsstøtteredskab. Vi uddanner sygeplejestuderende som også er en vigtig del af hverdagen i ambulatoriet.

 

Vores forventninger til vores kollega/sygeplejerske

  • En sygeplejerske som kan arbejde med alvorlig syge patienter og deres pårørende, og finder det naturligt at finde løsninger med afsæt i patienternes livsverden
  • Vi søger en sygeplejerske der er optaget af at arbejde for det gode arbejdsmiljø, samt besidder gode sociale- og kommunikative kompetencer til at indgå i vores team
  • At du finder det spændende og attraktivt at blive udfordret af blandende arbejdsopgaver, som dagligdagen i et ambulatorium byder på, og du trives i et travlt miljø, kendetegnet af mange relevante afbrydelser, som du skal kunne navigere og bevare roen i
  • Du vil indgå i mange samarbejdsrelationer, hvor det er vigtigt du er imødekommende, har let til smil og overskud til aktivt at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Du skal være forandringsparat og kunne lide at implementere nye arbejdsgange og tilegne dig ny viden om nye behandlinger
  • Det er et krav at du har kursus i medicinsk kræftbehandling, eller tager det inden for de første seks måneder af ansættelsen (37 timers fjernstudie)
  • Indgå i vagtrul hver 9. uge på vores sengeafsnit i Næstved skiftevis i dag og aftenvagt.

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med høj aktivitet, høj faglighed og et højt ambitionsniveau for at udvikle sygeplejen, hvor vi forventer du aktivt deltager med at udvikle sygeplejen.
  • Vi arbejder aktivt med vores patienttilfredshed og forbedring i patientforløbet. Patienterne får tildelt en kontaktsygeplejerske, som i høj grad er medvirkende til et kontinuererigt patientforløb
  • God introduktion og oplæring tilpasset dine erfaringer og kompetenceniveau. Vi arbejder med onboarding, som betyder at du tilknyttes en erfaren sygeplejefaglig mentor, og dit kompetenceudviklingsforløb følges op ved løbende udviklingssamtaler i gennem det første år.
  • En engageret og dygtig personalegruppe, hvoraf de fleste har mange års erfaring i specialet. Vi har en god kultur for faglig sparring uanset, hvor længe man har været ansat i ambulatoriet
  • Vi har undervisning hver torsdag kl. 8-9 og derudover faglig sparring i eget team
  • Vi arbejder med fleksible arbejdstider, som betyder at du har mulighed for medindflydelse på planlægning af din vagtplan.
  • Vi prioriterer kompetenceudvikling højt i afdelingen. Vi har sygeplejersker under uddannelse både til erhvervskandidat og specialuddannelse i kræftsygepleje   
  • Stort fokus på Work-life-balance, samt det gode arbejdsmiljø og trivsel
  • Følg os evt. på Instagram Og LinkedIn, Onkologisk Afdeling Palliativ Enhed, SUH

For nuværende har ambulatoriet åbent mandag-torsdag kl. 8-17.30 og fredag kl. 8-16 og enkelte lørdage/helligdage ved spidsbelastninger

Hvis du finder ovenstående spædende og er blevet nysgerrig på det onkologiske speciale, hører vi meget gerne fra dig. Du er også velkommen til at aflægge os et besøg og fornemme stemningen i afdelingen. Kontakt os gerne for nærmere aftale herom.

Der vil blive afholdt løbende ansættelse samtaler.

 

 

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Linda Jensen
    ljjs@regionsjaelland.dk
    93570910
  • Adresse
    Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    046276
  • Quick-nr.
    482066
  • Indrykningsdato
    02-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Linda Jensen
    ljjs@regionsjaelland.dk
    93570910
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    046276
  • Quick-nr.
    482066
  • Indrykningsdato
    02-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til kardiologisk afsnit B75

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
02-10-2025

Ansøgningsfrist
26-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker søges til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3 SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
22-09-2025

Ansøgningsfrist
22-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du være sygeplejerske i et tværfagligt kirurgisk team!

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
17-09-2025

Ansøgningsfrist
12-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til intensivt psykiatrisk sengeafsnit SL2, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
22-09-2025

Ansøgningsfrist
17-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2025

Ansøgningsfrist
26-10-2025