Region Hovedstaden
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
Overlæge eller speciallæge søges til Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro og Indre By, Psykiatrisk Center København
Der er mange typer patientforløb i psykiatrien, og størstedelen af vores patienter hjælper vi ambulant. Mange af disse forløb varetages af psykiatriske ambulatorier, der arbejder efter F-ACT-modellen.
Hvad er F-ACT?
F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment og har et stærkt fokus på høj faglighed og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en behandlingsplan, som forskellige fagligheder samarbejder med patienten om at komme så tæt på som muligt.
Et centralt element i F-ACT-tilgangen er, at man hurtigt kan intensivere behandlingen, hvis patientens situation kræver det. Et vigtigt skridt på vejen mod et godt hverdagsliv er, at patienterne både kan få støtte til at fungere i deres vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at de kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.
Dine konkrete arbejdsopgaver
- Du skal i tæt tværfagligt samarbejde med øvrigt personale udføre klinisk arbejde på højt niveau.
- Du skal varetage indledende vurdering og diagnostik.
- Du deltager i undervisning og supervision i teamet.
- Du vil være tovholder gennem hele behandlingsforløbet og sikre den optimale medicinske behandling.
Vi søger dig!
Du er speciallæge i psykiatri med klinisk erfaring, og du brænder for at skabe gode patientforløb. Desuden er du beslutningsdygtig, kan lide at lære fra dig, har øje for detaljer og formår at skabe ro og overblik.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en del af et F-ACT-team har du ikke kun dine nærmeste kolleger at trække på – du får et stort netværk af kolleger på tværs af 15 ambulatorier, der alle arbejder efter samme model og er engagerede i at udvikle vores felt endnu mere. Og vi bruger hinanden!
Dygtige fagfæller
Ambulatoriet har tre andre speciallæger og en specialpsykolog, og vi har et godt og tæt samarbejde med gode muligheder for sparring og læring. Vi har faste ugentlige møder samt visitations- og udredningskonferencer, hvor også psykologer deltager.
Der er tre teams i ambulatoriet og afhængigt af interesse og ønske kan du blive tilknyttet et team, der primært behandler psykoselidelser, eller et team, der primært behandler patienter uden psykoselidelse. Du vil få det overordnede behandlingsansvar for alle patienter i teamet.
Vi søger en speciallæge i psykiatri – gerne med erfaring nok til at kunne indtræde i en overlægestilling.
Vi ønsker, at du har:
- Gode samarbejdsevner – både med fagfæller, øvrige personalegrupper og ledelsen
- Interesse i at arbejde med udvikling og kvalitet
- Evne til at varetage integrerede behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse sker den 1. december 2025 eller snarest herefter.
Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller speciallæge.
Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage i tidsrummet kl. 08.00–16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og der vil efter konkret behov kunne planlægges vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Speciallæger på PCK har forskudt dagtjeneste som Speciallæge-i-Front (SIF) i Psykiatrisk Akutmodtagelse ca. 12–14 gange årligt.
Ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Ledende overlæge Christian Møller på tlf. 21599953 eller mail: cmoe0079@regionh.dk
- Cheflæge Birte Smidt på tlf. 26648822
Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse
Søg stillingen via linket på siden senest den 21. oktober 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Fakta om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder såsom: psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri (herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi), liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer også Ambulatorium for Affektive Lidelser og Ambulatorium for Selvmordsforebyggelse.
Vi har et rigt undervisningsprogram med faglige eksperter, litteraturgennemgang af artikler eller bogkapitler samt samrating (Hamilton, PANSS, Youngs maniskala m.fl.). Vi har professorstuegange, som kan ”bestilles”, når man fx ønsker assistance til diagnostik, psykofarmakologi m.m.
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København her: [indsæt link]
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Birte Smidt
birte.smidt@regionh.dk - Adresse
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264600 - Quick-nr.
482069 - Indrykningsdato
01-10-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Birte Smidt
birte.smidt@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264600 - Quick-nr.
482069 - Indrykningsdato
01-10-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæge/overlæge med erfaring søges til Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Ishøj store torv 20, 2635 København Ø
Læge & Overlæge | PsykiatriOpslået
30-09-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Overlæge til OPUS-team hos Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Overlæge | PsykiatriOpslået
24-09-2025Ansøgningsfrist
27-10-2025 -
Overlæge/speciallæge ved Psykiatrisk Ambulatorium Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 16, 2750 Ballerup
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
01-10-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Overlæge/speciallæge søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 13, 2750 Ballerup
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
26-09-2025Ansøgningsfrist
26-10-2025 -
Vi vokser og søger 1-2 speciallæger til et stærkt ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge | PsykiatriOpslået
30-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025