Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske til ambulatoriet på Ilulissat Sygehus
En stilling som sygeplejerske i ambulatoriet, primært tilknyttet sygeplejeambulatoriet, i hverdage på Ilulissat Sygehus, er ledig til besættelse fra D. 1. november 2025, eller efter nærmere aftale.
Ilulissat Regionssygehus fungerer som en lægepraksis, hvor sygeplejersker også har selvstændige forløb. Du vil i dit daglige arbejde primært skulle varetage forløb for borgerne med kroniske sygdomme. Arbejdet er meget selvstændigt og kræver at du i en vis udstrækning kan planlægge og udføre sygepleje i de forskellige forløb i samarbejde med lægen.
Som sygeplejerske ansat i ambulatoriet visiterer du også opkald via telefonen fra byens borgere. Her visiteres borgerne til de forskellige forløb, som kan være alt fra akutte skader, akut opstået sygdom, som vurderes og behandles ofte i samarbejde med læge. I det daglige arbejder du i et team med 2-3 andre sygeplejersker eller assistenter, læge, tolke, receptionist og farmakonom.
Arbejdstidsnormen er på 40 timer ugentligt. Stillingen er hovedsagelig dagvagter i hverdage og du vil også medvirke i arbejdet på sygehusets sengeafdeling hver 2. weekend. Du referer til afdelingssygeplejersken i ambulatoriet.
Sygehuset rummer derudover somatisk og psykiatrisk hjemmesygeplejerske, sundhedsplejersker, røntgen, laboratorie, jordemoderfunktion og en sengeafdeling med 21 sengepladser. Sengeafdelingen fungerer som akutmodtagelse og skadestue efter kl. 16.00 og i weekenderne - for byens ca. 5000 indbyggere. Til regionssygehuset, er der tilknyttet fire bygder, hvor der gives telefonisk vejledning, men også modtages patienter fra.
Vi søger en kollega, der:
- Ønsker at varetage forløb hos kronisk syge borgere
- Har erfaring fra almen medicinsk afdeling, ambulatorie eller praktiserende læge
- Der kan lide at arbejde alsidigt og selvstændigt
- Kan lide nye udfordringer
- Har høj faglighed
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Er uddannet og autoriseret sygeplejerske med 2 års erfaring
- Gerne mestre det grønlandsk sprog
Vi tilbyder:
- God introduktion
- En afvekslende og ofte ikke helt forudsigelig dagligdag, med mangeartede opgaver
- God mulighed for at arbejde med hele patientens situation
- Et regionssygehus, med et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden.
- Arbejde i den kulturen Grønlandsk, hvor arbejdssproget er dansk
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 24. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Regionssygeplejerske Dorte Skaarup Schmidt email: DSSC@PEQQIK.GL - eller til Afdelingssygeplejerske Aviâja Fly på mail: AVIF@PEQQIK.GL eller ring på +299 94 71 46 (efter klokken 13, hvis man ringer fra DK)
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Quick-nr.
482105 - Indrykningsdato
03-10-2025 -
Ansøgningsfrist
24-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2025 - Quick-nr.
482105 - Indrykningsdato
03-10-2025 -
Ansøgningsfrist
24-10-2025
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Vil du holde jul i Grønland? Så blive sygeplejerske i Narsaq pr. 1. december
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Afdelingssygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
21-08-2025Ansøgningsfrist
24-10-2025 -
Sygeplejerske til palliativ enhed Medicinsk Område Dronning Ingrids hospital - Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
03-10-2025Ansøgningsfrist
28-10-2025 -
2 Sygeplejersker søges til fast stilling eller mulighed for vikariat på Regionssygehuset Ilulissat
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
17-09-2025Ansøgningsfrist
30-10-2025 -
Sygeplejerske søges til sengeafdelingen på Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
10-09-2025Ansøgningsfrist
01-11-2025