Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Akuttelefonen 1813 søger 1-2 vagtledere

Er du uddannet sygeplejerske, og har du lyst til at være en del af et stærkt vagtlederteam, hvor borgeren altid er i centrum? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som vagtleder på Akuttelefonen 1813 hos Region Hovedstadens Akutberedskab.

Hvert år er vi i kontakt med knap 1 million borgere via telefonen, og som vagtleder bliver du en vigtig del af den indsats. Vores team består i dag af ti engagerede vagtledere, der i skiftende vagter koordinerer den daglige drift.

Som vagtleder får du ansvaret for at lede vagten, sikre en god fordeling af ressourcer og opgaver samt yde faglig supervision til læger og sygeplejersker på 1813 i tæt samarbejde med bagvagterne. Du bliver samtidig en central samarbejdspartner for vagtlederne på AMK 1-1-2 og Dispatch samt for den øvrige ledelse i Vagtcentralen.

I 2024 indførte vi Workforce Management, og vi arbejder målrettet med at udvikle en effektiv og professionel sundhedsfaglig callcenterdrift, så vi sikrer de bedste rammer for vores kerneopgave, nemlig sundhedsfaglig visitation til borgere med akut opstået sygdom eller skade.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor borgeren altid er i centrum
  • Et innovativt miljø, hvor du kan være med til at præge udviklingen gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Et af regionens stærkeste tværfaglige fællesskaber, da samarbejde på tværs er nøglen til at give borgerne den bedste hjælp
  • En grundig introduktion på op til 8 uger – først som sundhedsfaglig visitator og derefter som vagtleder
  • Løbende muligheder for kompetenceudvikling
  • En fleksibel vagtplan, da vagtledergruppen selv tilrettelægger dækningen

Dine opgaver som vagtleder

Som vagtleder på Akuttelefonen 1813 får du en central rolle i at sikre både høj faglig kvalitet og en velfungerende drift. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Lede driften i vagten, herunder fordele ressourcer og opgaver ud fra kompetencer og behov
  • Varetage kontakten til akutmodtagelser, akutklinikker, akutteams, kommunale enheder og praktiserende læger i forbindelse med igangværende sager
  • Håndtere akutte driftsmæssige udfordringer i tæt samarbejde med vagtlederne på AMK-Vagtcentralen
  • Sikre, at al intern og ekstern kommunikation understøtter et godt samarbejde
  • Bidrage til løsningen af akutte tværfaglige problemstillinger
  • Prioritere de tilstedeværende ressourcer ved spidsbelastning i samråd med vagtleder og vagthavende AMK-læge på 1-1-2
  • Give faglig sparring til læger og sygeplejersker i forhold til både faglige og visitationsmæssige problemstillinger
  • Supervisere og støtte nye læger og sygeplejersker i deres opstart
  • Samarbejde med bagvagter om at løse borgerrelaterede problemstillinger
  • Identificere behov for og eventuelt iværksætte psykologisk defusing eller krisestøtte
  • Holde dig opdateret på visitationsretningslinjer, instrukser og vejledninger
  • Kende og anvende de tilgængelige støtteværktøjer, herunder Samtalekoncept og PrEval (visitationsguide)
  • Informere ledere og relevante medarbejdere om hændelser af særlig betydning – fx via SMS, mail eller telefonisk kontakt
  • Deltage i udviklingen af nye arbejdsområder på 1813

Det er vigtigt for os, at alle vagtledere også kan varetage kerneopgaven med at besvare opkald fra borgerne på 1813.

Din profil

Vi søger en vagtleder, der:

  • er uddannet sygeplejerske og har interesse for driftsledelse – gerne med erfaring som team- eller vagtleder
  • har erfaring fra ledelse på operationelt niveau, fx inden for triagering, visitation eller tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • måske har erfaring fra callcenterdrift og kendskab til arbejdet med KPI’er (Key Performance Indicator) – det vil være en fordel, men er ikke et krav

Som person trives du i et travlt miljø, hvor du kan bevare roen og overblikket. Du motiverer og engagerer dine kolleger – også når presset er stort – og du sætter en ære i at være en tydelig og inspirerende rollemodel.

Du har en åben og løsningsorienteret tilgang til samarbejde og formår at skabe sammenhæng og forståelse på tværs af faggrupper og sektorer. På den måde bidrager du til, at vi sammen kan sikre borgerne i Region Hovedstaden den bedst mulige hjælp.

Løn og ansættelsesvilkår

I Region Hovedstaden sætter vi mennesket først. Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller eventuelle funktionsnedsættelser.

  • Ansættelse og løn: Du ansættes efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn og pension fastsættes i henhold til overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet.
  • Arbejdstid: Stillingen er på 24–32 timer om ugen med skiftende vagter og arbejde hver 2. weekend. Vagtlængde på mellem 8-10 timer. Vi ser gerne, at du kan starte den 1. december 2025.
  • Arbejdssted: Dit primære arbejdssted bliver Telegrafvej 5 i Ballerup.

Ansøgningsfrist   

Upload din ansøgning, CV og relevante dokumenter senest d. 20.oktober 2025.

Vi afholder samtaler d. 22.oktober 2025.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Yderligere information   

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder/ledende overlæge Søs Wollesen på telefon 21 495 495

Har du lyst til at se vores arbejdsplads, er du meget velkommen på besøg. 

Yderligere oplysninger om 1813 og Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Søs Wollesen
    soes.wollesen@regionh.dk
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264679
  • Quick-nr.
    482160
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Søs Wollesen
    soes.wollesen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264679
  • Quick-nr.
    482160
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2025
På baggrund af dette job