Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
4 Introduktionslæger i akutmedicin til Fælles Akut Modtagelsen, Aabenraa
Stillingsnumre: 5004-10-15-i-01, 5004-10-15-i-03, 5004-10-15-i-04 og 5004-10-15-i-05.
Kan du lide at gå ud fra symptomer og finde ud af, hvad patienten fejler?
Kan du lide teamarbejde og en varieret hverdag?
Kan du lide indimellem at deltage i tidskritiske livreddende interventioner?
I SÅ FALD ER AKUTMEDICIN DET RETTE SPECIALE FOR DIG!
Akutmedicin handler om stabilisering, diagnostik og teamsamarbejde. Vi visiterer, undersøger og behandler patienter i den akutte fase af deres sygdom eller skade. Patientgruppen er varieret – alt fra ortopædkirurgiske småskader til kritisk syge medicinske, kirurgiske og kardiologiske patienter. Uddannelsen i Akutmedicin giver derfor brede faglige kompetencer.
Det tætte samspil med andre specialer og andre faggrupper træner dine evner i kommunikation, organisation og samarbejde. Du vil desuden få kompetencer indenfor triage, prioritering, akutmedicinsk ultralyd-diagnostik, ABCDE-systematik ved modtagelse af den ustabile patient og vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.
Hvad går mit arbejde ud på?
Som introduktionslæge vil du lære at håndtere et bredt spektrum af akutte patienter. Fokus vil være på modtagelse af akutte medicinske og kirurgiske patienter og skadestuearbejde. Hvis du ikke har skadestueerfaring, vil der altid indgå 2 måneder som ortopædkirurgisk forvagt. Du skal til enhver tid arbejde symptomorienteret og være tryg i at ordinere diagnostik og behandlinger ud fra en sandsynlighedsvurdering.
Fakta om FAM, Sygehus Sønderjylland
Fælles Akutmodtagelse (FAM) er beliggende på Sygehus Sønderjyllands matrikel i Aabenraa og har et optagelsesområde på ca. 235.000 borgere.
Afdelingen består af to afsnit på to etager, FAM 1 og FAM 2, med henholdsvis 12 behandlingspladser og 44 sengepladser i gode fysiske rammer.
- På FAM 1 modtages alle visiterede patienter med skader. Desuden modtages her alle akutte ortopædkirurgiske patienter, traumepatienter og ”112-patienter” fra hele Sønderjylland. Der behandles i gennemsnit 65 patienter pr. døgn.
- På FAM 2 modtages visiterede patienter til akut udredning og behandling, som kan foregå akut-ambulant (samme dag) eller under indlæggelse i op til 48 timer. Der indlægges ca. 50 patienter pr. døgn. Vi sorterer patienterne til relevant speciale. Vi går selv stuegang på de patienter, der fortsat er ustabile eller diagnostisk uafklarede. Vi har et godt samarbejde med vagtholdene fra de andre afdelinger, der også arbejder i FAM.
Vi er 8 speciallæger i FAM med forskellig faglig baggrund, heraf 3 speciallæger i Akutmedicin. Vi har 7-8 introduktionslæger i Akutmedicin, 6 KBU læger, ca. 100 sygeplejersker og ca. 20 akutsekretærer. Vi skemalægger og bemander akutmedicinsk forvagts- og bagvagtslag og en mellemvagt/bagvagt-funktion i skadestuen. Der planlægges at etablere en akutmedicinsk mellemvagtsfunktion - også om natten
Findes der et akademisk miljø?
FAM driver sammen med Syddansk Universitet en fokuseret forskningsenhed i Akutmedicin med ca. 8 Ph.d.-studerende. Vi har en professor i Akutmedicin, som også er cheflæge i FAM, samt 1 lektor og 2 adjunkter.
Vi har et tæt samarbejde med sygehusets Lærings- og Forskningshus indenfor bl.a. simulationstræning. Der er mulighed for deltagelse i mindre og større forskningsprojekter, og vi yder gerne vejledning og støtte til egen forsknings- og undervisningsaktivitet.
Hvilke forventninger har I til mig?
Vi glæder os til at møde vores nye introduktionslæger! Du må gerne medbringe en stor portion nysgerrighed. Vi forventer, at du går fuldt ind i det akutmedicinske arbejde, at du har lyst til selv at lære og at lære fra dig, at du er en god teamspiller med respekt for andre faggrupper og specialer, og - ikke mindst – at du kan lide at være der for patienterne.
Praktiske forhold
Stillingerne ønskes besat til 01-03-2025 eller efter aftale. Det drejer sig som udgangspunkt om fuldtidsstillinger, men deltidsansættelse kan aftales.
Sygehuset kan være behjælpeligt vedrørende boligforhold og andre praktiske forhold i sammenhæng med ansættelsen.
Yderligere informationer kan indhentes ved:
- Cheflæge Christian Backer Mogensen, CBM1@rsyd.dk tlf. 79 97 11 23
- Uddannelsesansvarlig overlæge Mats Lindberg, mats.lindberg@rsyd.dk tlf. 20 93 09 79
- Uddannelseskoordinerende yngre læge Kristoffer Lund Hansen, Kristoffer.Lund.hansen3@rsyd.dk
- Uddannelseskoordinerende yngre læge Julie Knudsen, Julie.Knudsen@rsyd.dk
- TR for yngre læger Rikke Højrup Petersen, rikke.hojrup.petersen@rsyd.dk.
Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.
Ansøgningsfrist: 28-10-2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 05-11-2025, kl. 13.00-16.00, men hvis det ikke passer for dig, finder vi et andet tidspunkt.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Mats Lindberg
Mats.Lindberg@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
233772 - Quick-nr.
482175 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
28-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Mats Lindberg
Mats.Lindberg@rsyd.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
233772 - Quick-nr.
482175 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
28-10-2025