Region Sjælland
Ramsherred 1A, 1., 4700 Næstved
Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til vikariat i Psykiatrisk Klinik Næstved, Psykiatrien Syd, Region Sjælland
Vil du gerne gøre en forskel for psykiatriske patienter?
Er du uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, og har du lyst til at arbejde i et team med tværfaglig behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, PTSD, Angst, OCD, ADHD og depression? Så er det måske dig, vi mangler som kollega til Malene.
Psykiatrisk Klinik Næstved er et rummeligt ambulatorie
Vi er som team kendetegnet ved at være bredt tværfagligt funderet, og vi udfordrer gerne rammerne for behandling og tænker kreativt, når vi skal løse hverdagens udfordringer. Her er sekretærens rolle også en aktiv del.
Vi har i klinikken et godt og velfungerende psykisk arbejdsmiljø med god plads til humor. Vi mødes om muligt ved frokostbordet, og der er også sociale arrangementer.
Vi har også ofte SAK-studerende i praktik.
Vi varetager ambulant behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser bosiddende i Næstved og Vordingborg Kommuner. Patienterne henvises primært fra praktiserende læger og fra sengeafsnittene på Psykiatrihospitalet Oringe.
Behandlingen består primært af psykoterapi og medicin. Vi udreder og behandler patienter både indenfor rammerne af de såkaldte pakkeforløb men også uden for rammerne af pakkerne – behandlingen søges tilpasset den enkelte patients behov og med respekt for deres kliniske såvel som personlige recovery.
Vi har et tæt internt samarbejde faggrupperne imellem, og imellem de enkelte afsnit i Psykiatrien SYD. Vi samarbejder desuden eksternt med den kommunale Socialpsykiatri, Jobcentrene, Center for Afhængighed mv.
Ledelsen består af en ledende specialpsykolog og en ledende overlæge. Dine kollegaer herudover bliver en tværfagligt sammensat personalegruppe bestående af 2 psykiatere, 3 psykologer, 5 sygeplejersker, 2 lægesekretærer/SAK (inkl. dig) samt 1 peermedarbejder.
Derudover er vi uddannelsessted for en hel del af diverse studerende i alle faggrupper i et stort flow.
En alsidig arbejdsfunktion
Vi ønsker en lægesekretær, som:
- er uddannet lægesekretærer/sundhedsfaglig koordinator (ufravigeligt krav)
- gerne er en rutineret bruger af Sundhedsplatformen
- er god til at prioritere i opgaver og samtidig bevare overblikket
- har erfaring med dokumentation, registrering og booking
- har erfaring med fejlretning (ikke et krav, men det er en del af jobbet)
- har erfaring med patientkontakt, da en del af arbejdet består af modtagelse af patienter og telefonkontakt
- har overblik og kan arbejde selvstændigt
- er kvalitetsbevidst og serviceminded
- kan samarbejde både mono- og tværfagligt
- vil bidrage til udvikling af sekretærernes og klinikkens arbejdsområder
- har lyst til at udvikle smidige arbejdsgange og forenkle procedurer
- har et godt humør og en åben tilgang til sine medmennesker
- kan arbejde struktureret og effektivt men også udvise fleksibilitet
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med:
- indflydelse på egne arbejdsopgaver
- mulighed for udfordringer i forhold til kvalifikationer og kompetencer
- et velfungerende tværfagligt samarbejde
- mange forskellige, spændende og tværfaglige arbejdsopgaver og fleksibiliteten til i stort omfang selv at administrere dine opgaver
- gode kolleger, som glæder sig til at møde dig
- grundig oplæring
- flad struktur og nærværende ledelse
- gode sparringsmuligheder med sekretærkolleger fordelt på både samme og andre matrikler
Psykiatrien Region Sjællands vision:
Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer.
- Baserer behandling på relationer, evidens og patientens ressourcer.
- Sikrer sammenhæng i indsatsen, internt og mellem sektorer.
- Fremtidssikrer behandlingen via forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.
- Tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere.
Nysgerrig på mere?
Hvis du har brug for at se lokationen og møde din måske kommende kollega (måske flere), kan du ringe til Malene Bay Obsen på 58537150 eller skrive på mosn@regionsjaelland.dk og lave en uformel aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et 1-årigt vikariat på 37 timer med mulighed for fastansættelse.
Løn efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er d. 19. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes d. 23. oktober 2025
Ansættelsesstart d. 1. december eller hurtigst muligt.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Malene Obsen
mosn@regionsjaelland.dk
58 53 71 50 - Adresse
Ramsherred 1A, 1., 4700 Næstved - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046328 - Quick-nr.
482187 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Ramsherred 1A, 1., 4700 Næstved -
Kontaktperson
Malene Obsen
mosn@regionsjaelland.dk
58 53 71 50 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046328 - Quick-nr.
482187 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
19-10-2025