Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge/speciallæge til Anæstesiologisk Afdeling, Vejle Sygehus

 

Velorganiseret Anæstesiologisk Afdeling med godt arbejdsmiljø søger speciallæge med høj faglighed og arbejdsglæde.

Ønsker du et meningsfyldt arbejde på en arbejdsplads, der er præget af gode relationer, både indadtil og udadtil, et stærkt fagligt fællesskab og et sundt uddannelsesmiljø? 

Så søger vi pr. 01.02.26 eller efter aftale DIG, som ønsker at have medbestemmelse i den daglige ledelse og drift af operationsafsnittet, øve indflydelse på vores gode arbejdsmiljø og præge afdelingens fremtid.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet. Alle inddrages for at vi kommer i mål inden for det brede opgaveområde, som vi håndterer. Ved at fokusere på uddannelse og forskning, styrker vi fagligheden og læringen for alle ansatte i afdelingen, så vi både nu og i fremtiden lever op til de nyeste standarder og leverer excellente patientforløb. 

Vejle Sygehus er et specialistsygehus, hvor dagarbejdet præges af veltilrettelagte operationsprogrammer, hvilket skaber optimale forhold til håndtering af de komplekse tilstande vores patienter har.
Vagtarbejdet består primært af akut ØNH- og urinvejskirurgi samt akutte og kritisk syge medicinske patienter på intensiv.

Hos os vil du, uanset erfaringsniveau, få plads til din videre udvikling som speciallæge. Er du nyuddannet anæstesiolog vil du få øget dine bagvagtskompetencer med et sikkerhedsnet i form af en speciallægekollega i tilkald. Er du erfaren speciallæge vil du kunne konsolidere dit kliniske arbejde i ordnede rammer. Har du mod på at forske er der gode muligheder for dette, og hvis du har interesse for ledelse har både Sygehus Lillebælt og Region Syddanmark forskellige lederprogrammer.

Vi værdsætter og anerkender dedikation og foretagsomhed, og giver plads til at pleje individuelle interesser. Har du særlige evner vil de blive anvendt i afdelingens drift. Vi er i øjeblikket særligt interesserede i at forstærke vores lægepersonale på ortopædkirurgisk og organkirurgisk operationsafsnit, men alle bagvagter skal være i stand til at varetage opgaver inden for hele vores repertoire, da det er påkrævet i vagten. 

Hvem er du?
Som kommende kollega forventer vi, at du:

  • sætter patienten først
  • har gode samarbejds- og kommunikative evner
  • bidrager til vores gode arbejds- og uddannelsesmiljø
  • engagerer dig i enten forskning, kvalitetssikring, uddannelse, perioperativ medicin eller drift
  • deltager aktivt i videreudviklingen af vores afdeling

Om Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart
På vores hjemmeside kan du læse om de specialer vi betjener samt vores vagtstruktur.

Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Jacob Greisen, tlf. 79 40 62 05 eller 30 22 14 10, e-mail: jacob.raben.greisen@rsyd.dk - eller chefsygeplejerske Susanne Bøgeholt Kloster, tlf. 79 40 62 06 eller 20 77 44 16, e-mail: susanne.boegeholt.kloster@rsyd.dk.

Se funktionsbeskrivelse for stillingen - afdelingslæge.

Se funktionsbeskrivelse for stillingen – overlæge.

Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen.

Vagtplanlægning:
Stillingen er med vagtfunktion i primært tilstedeværelsesvagt, da rådighedsvagterne overvejende er koblet til børnevagtfunktionen. Weekendarbejde tilstræbes planlagt efter højest 2 weekender pr. 8. uger.

Ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
Ansættelsen er betinget af en ren børneattest.

Faglig bedømmelse
Den faglige bedømmelse sker med udgangspunkt i de 7 læge-kompetencer: medicinsk ekspert, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 23.10.25 og vi forventer at afholde samtaler den 29. oktober om eftermiddagen.

Tiltrædelse pr. 01.02.26. eller efter aftale.

I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencer, som ansættelsesudvalget må kontakte, hvis vi beslutter os for at ansætte dig.

Søg venligst via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Jacob Greisen
    jacob.raben.greisen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    233759
  • Quick-nr.
    482191
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Jacob Greisen
    jacob.raben.greisen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    233759
  • Quick-nr.
    482191
  • Indrykningsdato
    03-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2025
På baggrund af dette job