Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Visionær oversygeplejerske søges til ledelsestrio på Intensiv i Gødstrup

Bliv en del af et stærkt og visionært ledelsesteam – og vær med til at forme fremtidens intensivafsnit.

Vil du være med til at sætte retning for faglig udvikling, godt arbejdsmiljø og stærke patientforløb? Vi søger to nærværende og udviklingsorienterede oversygeplejersker, som sammen med den ledende overlæge skal udgøre en ny og ambitiøs ledelsestrio på Intensivbehandlingsafsnittet i Gødstrup.

Hos os får du mulighed for at:

  • Indgå i et nyt ledelsesteam, hvor I sammen kan præge rammer, kultur og samarbejdsformer.
  • Bygge videre på et velfungerende og fagligt stærkt intensivafsnit.
  • Bidrage med dine idéer, erfaringer og dit personlige ledelsesaftryk i et trygt og ordentligt arbejdsmiljø.

I Operation og Intensiv prioriterer vi ledelse, og hos os er ledelse funderet på kerneværdier som tillid, involvering og ordentlighed. Vi tror på, at nærværende ledelse har betydning for medarbejdernes trivsel og kvaliteten af den pleje og behandling, vi giver til vores patienter. 

En afdeling i balance – og med potentiale

Som oversygeplejerske vil du igennem kliniknær ledelse have en central rolle i at skabe de bedste rammer for, at vores medarbejdere kan udføre deres arbejde med høj kvalitet, engagement og trivsel.

Vores intensivafsnit er præget af stabilitet og en stærk faglighed. Vi har en erfaren og dedikeret medarbejdergruppe, og vi oplever ingen rekrutteringsudfordringer. Det skaber et unikt fundament for fortsat udvikling, både i relation til patientforløb og arbejdsmiljø.

Afsnittet har fokus på de kritisk syge patienter og deres pårørende, samtidig med at medarbejdernes kompetencer og engagement ønskes styrket gennem selvorganisering og større beslutningsmandat i dagligdagen.

Om afdelingen

Operation og Intensiv har omkring 400 medarbejdere ansat i Bedøvelsesafsnittet, Operationsafsnittet, Intensivbehandlingsafsnittet, Perioperativt afsnit, Sterilcentralen og lægegruppen. Alle afsnit er døgndækkede. Vi har årligt omkring 1.200 indlæggelser i Intensivbehandlingsafsnittet.

Intensivbehandlingsafsnittet er normeret til 11 senge. Der er ansat ca. 65 sygeplejersker, og fast tilknytning af fysio-/ergoterapeuter og serviceassistenter. Afsnittet har et bredt tværfagligt samarbejde med hele hospitalet.

Vi har stort fokus på udviklingen af sygeplejen i afdelingen og har ansat udviklings- og kvalitetsansvarlige sygeplejersker i alle vores afsnit.

Medarbejdernes fortælling om afsnittet

Noget af det, der kendetegner os som personalegruppe på Intensivbehandlingsafsnittet i Gødstrup er vores faglige engagement og stolthed. Vi er en høj andel af specialuddannede intensivsygeplejersker i afsnittet, og vi ser os selv som dygtige og velfunderede. Dette er medvirkende til at opretholde et stærkt fællesskab, og til at sætte den faglige barre højt til gavn for vores intensive patienter.

Vores faglige engagement bidrager derudover til vores vilje til udvikling. Vi er spørgelystne og åbne over for nye idéer, hvilket styrker vores evne til at omfavne forskellighed og udvikle os som et samlet team. Dette afspejles i vores møde med studerende, kursister, samarbejdspartnere og nye kollegaer.

Eftersom arbejdet i et intensivt afsnit byder på en omskiftelig og til tider travl hverdag med mange oplevelser af forskellige alvorlighedsgrader, stræber vi efter at skabe et trygt arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø hvor humor, omsorg, rummelighed og samarbejde er centrale værdier. Vores mantra er at ”vi hjælper hinanden” og har øje for hinanden, hvilket er medvirkende til at alle kan føle sig trygge, set og værdsat.

Om stillingerne

De to oversygeplejersker vil få fælles ledelse af afsnittet, men dele ansvarsområder imellem sig med øje for, at der skabes synergi i ledelsesopgaven. Fordelingen afstemmes ud fra interesse og kompetencer hos de to oversygeplejersker

Sammen med den ledende overlæge får I ansvaret for den samlede udvikling og drift af Intensivbehandlingsafsnittet.

Hvad kan du forvente

  • Struktureret introduktion, tæt sparring og et kollegialt ledelsesfællesskab med plads til humor og inspiration
  • At dine tanker og ideer om ledelse vil blive efterspurgt og at du tilsvarende bidrager. 
  • Engagerede medarbejdere, der vægter faglighed, nysgerrighed og udvikling.
  • At indtræde i gode, etablerede samarbejdsrelationer med hospitalets øvrige specialer.

Dine ledelsesopgaver vil indebære, at du

  • Sætter en tydelig retning og sikrer følgeskab.
  • Gør arbejdsglæde og motivation til en drivkraft for opgaveløsningen.
  • Videreudvikler en kultur og et arbejdsmiljø, der bygger på ordentlighed og respekt. 
  • Driver den sygeplejefaglige kvalitet fremad med fokus på kontinuerlig udvikling, læring og evidensbaseret praksis 
  • Bidrager til det gode tværfaglige samarbejde og smidige patientforløb på tværs af hospitalet

Din profil

  • Gode ledelseskompetencer opøvet gennem erfaring og uddannelse 
  • Personligt drive balanceret med dialog og samspil, så du kan skabe forandringer i praksis
  • Du evner at involvere og motivere dine medarbejdere 
  • Trives med at være kliniknær og tilgængelig i din ledelse.
  • Erfaring med arbejdet i et intensivbehandlingsafsnit er en fordel, men ikke et krav
  • Tydelig prioritering af et godt arbejdsmiljø 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er den 12. november 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. november 2025. Der vil som led i ansættelsesprocessen blive anvendt test.

Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Shila Mikkelsen tlf. 30351473 eller ledende overlæge Robert Winding tlf. 20967455 hvis du vil høre mere om stillingen.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Shila Svoldgaard Mikkelsen
    shisvo@rm.dk
    3035 1473
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    62438
  • Quick-nr.
    482192
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Shila Svoldgaard Mikkelsen
    shisvo@rm.dk
    3035 1473
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    62438
  • Quick-nr.
    482192
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Oversygeplejerske/Funktionsleder til Psykiatriens Centrale Visitation

Regionspsykiatrien Midt  |  Christian 8.s Vej 2B, 8600 Silkeborg, Danmark, 8600 Silkeborg
Ledende sygeplejerske

Opslået
22-09-2025

Ansøgningsfrist
05-11-2025