Region Hovedstaden
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Er du social og sundhedsassistent og drømmer om et vikariat på et affektivt sengeafsnit?
Vil du være med til at gøre en forskel i psykiatrien i vores lille afsnit med relations arbejde som omdrejningspunkt for behandlingen?
Har du hjertet på rette sted og finder du glæde i en dagligdag, hvor vi hjælpes om de komplekse opgaver?
Vi søger en social og sundhedsassistent i et barselsvikariat på 37 timer ugentlig i blandede vagter til vores specialiserede afsnit for affektive lidelser
Vi ønsker en kollega, der sætter patienterne højt og påskønner det arbejde, vi sammen kan levere. Vi er en højt engageret tværfaglig personalegruppe som værner om vores medmenneskelige tilgang til patienterne. Du har en åben og nysgerrig tilgang til dine omgivelser og ligesom os, vægter du patient- og pårørende inddragelse højt.
I stillingen får du mulighed for at udvikle dig fagligt og opleve, hvilken betydning du kan få for patienter indlagt på et åbent affektivt afsnit. Vi er stolte af vores klare rammer og struktur på afsnittet, der er med til at sikre, at der er strukturerede behandlingsaktiviteter for alle vores patienter. Dette er også med til at skabe et trygt og rart miljø for både medarbejdere og patienter. Vi har mange studerende og elever og vægter et godt læringsmiljø højt, hvilket du vil blive en del af.
Hvem er du?
Vi søger en social og sundhedsassistent, som har lyst og interesse for det psykiatriske speciale. Du er omsorgsfuld, empatisk og vægter faglighed og ordentlighed højt. Du har gerne tidligere faglig erfaring og viden at trække på og så evner du at være fleksibel i din tilgang til patienterne.
Hvad tilbyder vi dig?
- Introduktion og oplæring tilpasset dit erfaringsniveau.
- Er du nyuddannet eller uden psykiatrisk erfaring, bliver du en del af et team med daglig faglig sparring og mulighed for at hæve dit kompetenceniveau
- Et afsnit med en god normering
- Indflydelse på patientforløb, behandlingsaktiviteter og kollegialt fællesskab
- Patientforløb, hvor relationen er det bærende fundament
- Supervision i afsnittet hver 2. uge med afsæt i den kognitive reference
- Undervisningstilbuddet Godt i gang på PCK, hvor du mødes med andre nyansatte og bliver undervist og vejledt i forskellige temaer af de kliniske specialister på centeret
- Mulighed for at blive nøgleperson inden for et område som har din interesse
Din hverdag
Din hverdag vil indebære planlægning af patienternes forløb, fokus på patienternes medindflydelse på egen behandling og faglig sparring med dygtige kollegaer.
Afsnittets behandlingsmål er blandt andet diagnostisk udredning, bedring af funktionsniveau og sygdomsforståelse. Vi arbejder aktivt ud fra sygeplejeprocesserne. Vores behandlingstilbud bygger på de miljøterapeutiske principper samt den kognitive tilgang. Vi har fokus på at tilrettelægge et meningsfyldt behandlingstilbud i samarbejde med det ambulante område.
Tidligere patienter har beskrevet deres indlæggelse hos os således:
’Her er jeg blevet set, hørt og rummet. Her findes omsorg, støtte og kærlige spark. Her er plads til grin, gråd og alt midt imellem’
’Det her er et kollektiv for mennesker i smerte. Nogle gange er det hårdt, andre gange er det helt unikt og nærmest magisk. Efter mange år med depression mærker jeg endelig at få den rigtige hjælp. Det her sted er noget helt særligt’
Interesseret?
For informationer vedrørende stillingen kontakt gerne oversygeplejerske Maja Klinghoffer på 30282302.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter med weekend vagt hver anden weekend. Der må forventes få nattevagter i vagtrullet.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Søg stillingen via link på siden senest den 21. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. december 2025.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.
Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.
I forbindelse med det nye byggeri på Bispebjerg, etableres en affektiv afdeling på Frederiksberg med nye afsnit, hvor vi forventes at flytte ind i 2. kvartal 2026. I forbindelse med flytningen på Frederiksberg vil du flytte med din leder til det nye affektive afsnit. Etableringen af den affektive afdeling er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Maja Klinghoffer
maja.scheel.klinghoffer@regionh.dk - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264713 - Quick-nr.
482236 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Maja Klinghoffer
maja.scheel.klinghoffer@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264713 - Quick-nr.
482236 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
21-10-2025