Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Proces- og resultatorienteret uddannelseskonsulent med stærke relationelle-, digitale- og projektlederkompetencer søges til uddannelsescentret på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Vi søger en inspirerende, inddragende, fleksibel, selvstændig og erfaren uddannelseskonsulent, der i tæt samarbejde med kollegaerne i Uddannelsescentret og på sygehuset, kan medvirke til at sikre en behovsdrevet udvikling og drift inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Du vil således blive en central part i den spændende igangværende strategiske, taktiske og operationelle proces, som skal manifestere sygehusets position som fremtidens universitetshospital, der arbejder struktureret og aktivt med kompetenceudvikling og professionalisering af uddannelse som en væsentlig tiltræknings- og tilknytningsparameter.
Opgaven:
Uddannelsescentret samarbejder tæt med sygehusets direktion, afdelingsledelser og uddannelsesaktører om opgaver, der udspringer fra sygehusets vision, mission og strategi for at sikre et solidt fundament for uddannelsesindsatser, der understøtter ledere og medarbejderes kompetenceudvikling med patienterne i centrum. Du skal således være med til at sikre, at Uddannelsescentret er en succesfuld arbejdsfælleskab, hvor der til stadighed optimereres ift. driftsindsatser og innovative udviklingsprojekter, der giver merværdi og uddannelseseffekt på tværs af faggrupper og sygehuset.
Som uddannelseskonsulent vil du udover at have ansvar for en fast opgaveportefølje, hvor du typisk vil være projektleder også være en naturlig deltager i arbejdsgrupper vedr. uddannelsescentrets tværfaglige og tværorganisatoriske projekter. Du skal derfor være stærk på det administrative felt, projektlederområdet og ift. proces facilitering og resultatopnåelse og kunne jonglere med flere bolde i luften såvel internt i organisationen som eksternt. Som det fremgå af opgaveoversigten er digitale kompetencer og IT-viden på et relativt højt niveau ligeledes en central kompetence.
Den faste opgaveportefølje er bl.a. sammensat af:
Administrative opgaver:
- Administration af klinisk basis uddannelse for læger samt efter og videreuddannelse af sundhedspersonale på sygehuset inklusive speciallæger.
- Statusmøder ift. lægelig efter og videreuddannelse
- Administrativ hjælper ift. administration og proces relateret til efter– og videreuddannelse af læger
- Afholdes af introduktionsmøde for KBU lægerne
- Medlem af og sekretær for Det tværgående Uddannelsesråd
- Administration og procesplanlægger ift. projekt digital uddannelsesbibliotek på sygehuset og udvalgte efteruddannelsesindsatser.
Mentoropgaver:
- Være mentor for en studerende typisk fra SDU, der laver semester eller speciale opgave hos os i en periode, såfremt opgaven og fagfeltet matcher dine kompetencer
Digitale opgaver:
- Fungere som uddannelsescentrets digitale superbruger, der synes, det er sjovt at hjælpe andre med at udvikle deres digitale kompetencer.
Dataopgaver;
- Være i stand til at analysere og præsenterer data i forbindelse med drift-, forbedrings og udviklingsprojekter herunder gerne indsigt i brug af redcap, sharepoint, canvas, excel på højt niveau og evt. stata.
Projektlederopgaver:
- Projekt digital uddannelsesbibliotek
- Kompetenceudvikling fx via 3600 evalueringer
- Datasystem til monitorering uddannelsesindsatser og opfølgning på kvalitetsindikatorer
- Underviser og vejlederkartotek på sygehusniveau
- Den digitale uddannelseskalender på sygehusniveau
- Brug af forbedringstavler som led i den syddanske kvalitetsmodel
Kvalifikationer – vi forventer, at du har:
- Undervist voksne i et vist omfang, hvorfor du har pædagogiske- og planlægnings-kompetencer
- It-kompetencer i MsOffice-produkterne på højt niveau
- Digitale kompetencer herunder vil det være et særligt plus, hvis du kender til at udvikle digitale applikationer eller har beskæftiget dig med e-læring.
- Erfaringer som proceskonsulent i små og store fora
- Projektlederuddannelse og praktisk erfaring med projektledelse
- Uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau eller tilsvarende
- Sundhedsfaglig baggrund eller tidligere ansættelse i sundhedsvæsenet
- Erfaring med at agere i en kompleks organisation, der er politisk styret med paradokser og forskellige interesser.
Uddannelsescentret:
Uddannelsescentret er en selvstændig afdeling, hvor uddannelseschefen refererer ind til direktionen. Per 1.1.2026 bliver vi sammen med forskningscentret en del af staben. I afdelingen er der pt. 16 medarbejdere og 1 eller flere studerende typisk fra SDU. De ansatte uddannelseskonsulenter har en faglig baggrund som sygeplejesker, læger, socialrådgiver eller faglighed inden for administration, kommunikation, biblioteksvidenskab, HR og ledelse. Centrets opgaver initieres af centret selv, direktionen og et tværfagligt uddannelsesråd med udgangspunkt i organisationens behov og fordeler sig på aktuelt 6 strategispor:
- Professionalisering inden for uddannelse
- Høj faglig kvalitet i uddannelse inden for alle faggrupper
- Teknologisk innovation inden for uddannelse
- At sikre et psykologisk trygt og attraktivt læringsmiljø
- Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
- Uddannelsesforskning
Mere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Dea Kehler, tlf. 2465 4430 eller mail: dea.kehler@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist er fredag den 16. oktober 2025 og stilling søges via HR-manager.
Du kan finde information om uddannelsesstrategien her: Uddannelse på Esbjerg og Grindsted Sygehus (esbjerggrindstedsygehus.dk)
Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en 37 fuldtidsstilling til besættelse snartest muligt eller pr. 1.12.2025. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20.10 kl 12.30-14 og kl 15.15-17.15. og den 21.10 2025 kl 10-12 i Esbjerg. Mellem 1 og 2 samtale vil du skulle udfylde en personprofil.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Dea Kehler
Dea.Kehler@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233792 - Quick-nr.
482237 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
16-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Dea Kehler
Dea.Kehler@rsyd.dk - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
233792 - Quick-nr.
482237 - Indrykningsdato
06-10-2025 -
Ansøgningsfrist
16-10-2025