Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Erfaren jordemoder med særlige kompetencer indenfor amning eller anden specialkonsultation

Er du en erfaren jordemoder med interesse og kompetencer indenfor amning eller andre specialkonsultationer som f.eks. gemelli, diabetes eller sårbare familier?

Vi søger 5 dygtige jordemødre til at blive en del af vores forskellige specialiserede tilbud for gravide og barslende på Hvidovre Hospital fra 1. december 2025.

Om stillingen
I denne stilling vil du være en vigtig del af et af vores team af jordemødre, som varetager enten efterfødselskonsultationer eller specialkonsultationer. Ud over dine vagter i efterfødselsklinikken eller specialkonsultation vil du have faste vagter på fødegangen og eventuelt i akutmodtagelsen for gravide, afhængig af dine ønsker.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har:

  • Flere års erfaring som jordemoder, gerne med erfaring for og særlig interesse i f.eks. en af følgende områder: amning, gemilli-gravide, gravide med GDM eller sårbare gravide/familier, som følger vores udvidet tilbud i graviditeten.
  • Dygtighed i kommunikation og evnen til at tilpasse dig den enkelte families behov.
  • Interesse for at arbejde tæt sammen med et tværfagligt team af læger og andre sundhedsprofessionelle.
  • Mod på at bidrage med oplæg/undervisning i afdelingen eller til personalemøder omkring temaer, som kan fremme de gode forløb.
  • Eventuelt en videreuddannelse inden for amning eller anden specialisering.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og udfordrende job i et fagligt stærkt team.
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores specialekonsultationer. Det kunne f.eks. være i vores efterfødselsklinik, hvor hjemmebesøg fremadrettet igen skal være en del at tilbuddet.
  • Mulighed for normnedskrivning, hvilket betyder at du ved ansættelse på fuld tid, fast afspadserer optjente afspadseringstimer.
  • Løbende faglig sparring og mulighed for videreudvikling gennem kurser og workshops, samt supervision med dine kollegaer.
  • Mulighed for stor indflydelse på dit skema. Du kan f.eks. vælge imellem at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.

Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling med skiftende vagter. Du vil ugentligt have en konsultationsdag, som kan ligge på en fast dag.

Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 7.000 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde som erfaren jordemoder, da du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi er lige nu ca. 170 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

Se meget mere om Hvidovre som arbejdsplads her: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder

Kig evt. forbi inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521, Sisse Kammann 3862 2614, Stine Tobiasen 3862 3018 eller Malene Bergmann 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

Ansøgningsfrist: 27. oktober 2025
Samtaler: uge 44

Se mere om afdelingen her: www.hvidovrhospital.dk/baby og læs om hospitalets strategi, visioner og mål her: https://www.hvidovrehospital.dk/om-hospitalet/visioner-og-maal

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264716
  • Quick-nr.
    482242
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    264716
  • Quick-nr.
    482242
  • Indrykningsdato
    06-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
På baggrund af dette job