Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Forskningsårsstuderende: Er du kandidatstuderende i medicin med lyst til at forske inden for koronarkarssygdom, overvægt og vægttabsbehandling som en del af IDEAL-COR-studiet?

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og Rigshospitalets Hjerteafdeling søger en dedikeret medicinstuderende til et klinisk forskningsprojekt, IDEAL-COR. Stillingen giver mulighed for at starte som timeansat i løbet af efteråret 2025 og fuld tid fra 2026 og et år frem.

Vi gennemfører et klinisk lægemiddelstudie om koronarkarssygdom hos personer med overvægt (body mass index (BMI) ≥27 kg/m²) uden diabetes. Studiet tester effekten af den nye GLP-1/GIP-receptoragonist Tirzepatid, på lipidindholdet i koronarkarene samt på hjertets mirkovaskulære funk-tion. 

Forsøgsdeltagerne rekrutteres, når de henvises til koronarangiografi (KAG) på Rigshospitalets Hjerteafdeling på mistanke om kronisk koronart syndrom. I forlængelse af KAG udfører vi avanceret intravaskulær ultralyd og fysiologiske målinger af koronarkarrene. Derefter bliver deltagerne meta-bolisk karakteriseret og fulgt på SDCC.

Dine opgaver vil primært bestå af screening og rekruttering af patienter til projektet, forberede og gennemføre kliniske forsøgsdage, samle og bearbejde data mv. 

Vi kan tilbyde:

  • Erfaring med klinisk forskning, Good Clinical Practice og lægemiddelstudier
  • Endokrinologisk og kardiologisk netværk i topklasse
  • Mulighed for præsentation på konferencer 
  • Deltagelse i relevante kurser 
  • Ét førsteforfatterskab på én statusartikel og medforfatterskab på klinisk forskning
  • Mulighed for at skrive kandidatopgave
  • Mulighed for at hjælpe med at igangsætte nye initiativer, herunder eventuel fremtidig PhD ved interesse 

I fællesskab laver vi en plan for dit forskningsophold samt en individuel forventningsafstemning inden vi går i gang.

Dit arbejde og din dagligdag vil foregå på både SDCC (2-3 dage) samt Rigshospitalet (1-2 dage) med op til 1 hjemmearbejdsdag per uge. Vejledning faciliteres af professor og overlæge Tina Vilsbøll, i tæt samarbejde med postdocs og ph.d.-studerende tilknyttet projektet. 

Vi søger en person som er interesseret i at prøve kræfter med forskning, motiveret til at lære nyt og har gå-på-mod. Vi ser gerne at du er struktureret, omhyggelig og god til at samarbejde. 

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er i udgangspunktet fuldtid og vi ønsker et 12-måneders forløb, men andre muligheder kan også aftales, herunder en periode med timeansættelse frem til start på forskningsforløbet. Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Information 
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så skriv til projektleder og postdoc Christine Rode (mobil: 3070 1443) eller professor og overlæge Tina Vilsbøll (mobil: 4094 0825)

Ansøgning 
Hvis ovenstående har vakt din interesse, modtager vi gerne en motiveret ansøgning fra dig samt CV og dokumentation for igangværende uddannelse. Ansøgningsfrist er 31. oktober 2025 og vi forventer at kunne indkalde til samtaler umiddelbart efter.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Christine Rode
    christine.rode.schwarz@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    263964
  • Quick-nr.
    482244
  • Indrykningsdato
    07-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Christine Rode
    christine.rode.schwarz@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    263964
  • Quick-nr.
    482244
  • Indrykningsdato
    07-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2025
På baggrund af dette job