Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Sygeplejerske til Afsnit 174, Glostrup (barselsvikariat) - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje
Sygeplejerske til Afsnit 174, Glostrup (barselsvikariat) - Her får du god tid og rum til at arbejde med psykiatrisk sygepleje
"Som medarbejder oplever jeg at der er højt til loftet, der er mulighed for at sige, hvis man har brug for hjælp. Alle er holdarbejdere her på afdelingen.
Der er en sjælden høj faglighed og engagement på afdelingen og jeg har aldrig oplevet elever eller studerende sige andet end, at afdeling 174 er et inspirerende sted at uddanne sig."
– Din kommende kollega Flemming på 174
Har du lyst til at være en del af dette imens vores kollega er på barsel? Så læs med her!
Sådan bliver din hverdag
Som sygeplejerske, bliver du fast kontaktperson for 3-4 patienter. Du får medansvar for medicinadministration, koordinatorfunktion og lejlighedsvis ansvarshavende sygeplejerskefunktion.
Med udgangspunkt i patientens ønsker, har vi fokus på et tæt pårørendesamarbejde og børnesamtaler, og det vil du også blive en del af. Vi afholder også møder med ambulante samarbejdspartnere for at sikre, at patienten kommer bedst muligt tilbage til hverdagen.
Safewards er allerede godt i gang med at blive en integreret del af vores afdeling. Det er en evidensbaseret metode til at forebygge og reducere konflikter, som styrker trygheden for både patienter og personale. Du får mulighed for at være en aktiv del af processen og bidrage til, at vi sammen udvikler og forankrer modellen i vores daglige praksis. Om ikke så længe kommer vi til at arbejde med endnu et spændende projekt, dobbeltdiagnose behandling til patienter med rusmiddelproblematik.
Velkommen til et afsnit med fokus på det gode patientforløb
Du bliver en del af et afsnit, som hjælper patienter, der er indlagt til behandling af blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og deres forløb er derfor altid forskellige og individuelle. Men en ting, som er fælles for alle forløb er, at du altid har tid og mulighed for at være der for patienten.
I vores afsnit har vi fokus på, at patienten og kontaktpersonen samarbejder i fællesskab med det tværfaglige team om udredning, behandling, pleje og udslusning. Patientens indlæggelse tilrettelægges ud fra kognitiv adfærdsterapi (KAT) og miljøterapeutiske principper, ved at patienten støttes til at opnå indsigt og mestring af egne tanker, følelser, krop og handlinger.
Hør fra din kommende leder:
"For mig er det afgørende at forstå, hvad der motiverer mine medarbejdere – for når de trives og udvikler sig, gavner det også patienterne. Jeg prioriterer respekt, ordentlighed og ansvarlighed i mit lederskab og arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig hørt og støttet i deres faglige udvikling. Jeg tager gerne imod gode idéer og inddrager mit team, så vi sammen kan udvikle os både som individer og som afdeling."
- Samira Firouzi, oversygeplejerske på afsnit 174
Som vores kollega får du…
- Et højt fagligt niveau i et gruppedynamisk arbejdsmiljø. Vi har dagligt fokus på sygeplejeudfordringer, personale trivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov og fokus på din kompetenceudvikling. Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Ligeledes deltager du i supervision og kursusdage med dine kommende kollegaer.
- Et fællesskab, hvor vi værdsætter og bruger hinandens styrker. Her bruger vi hinandens styrker og forskelligheder til bedst at komme i mål. Vi har daglige monofaglige møder, hvor vi sparer og hjælper hinanden.
"Sammen skaber vi noget unikt. Vores fællesskab bygger på tillid, respekt og en stærk faglighed. Vi støtter hinanden, deler viden og finder løsninger i fællesskab. Her mærker du hurtigt, at du er en del af et team, hvor sammenholdet er lige så vigtigt som det faglige – det skal opleves!"
– Ahlam, sygeplejerske 174
Vores forventninger til dig
Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation og har gerne erfaring med det psykiatriske eller somatiske speciale. - Og kan du nikke genkendende til nedenstående punkter, så synes vi, du fluks skal sende os en ansøgning!
- Du er god til at skabe relationer og kommunikere - Du møder patienterne og deres livshistorier med tålmodighed og rummelighed.
- Du er empatisk - Vi er her for vores patienter og møder dem altid med overskud, så de bedst mulige betingelser for at opnå en stabil hverdag, er til stede.
- Du er nytænkende og stolt af din faglighed. Vi er nogle innovative sjæle på afsnittet og værdsætter gode ideer. Her har du altid mulighed for at sætte dine ideer i værk og sætte dit eget præg på afsnittet.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillinge er et barselsvikariat. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale. Der er tale om en stilling i blandede vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Vi hører til på Psykiatrisk Center Glostrup på Nordstjernevej 41.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Søg stillingen via linket her på siden senest d. 20. oktober 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.
Er du nysgerrig? - Så ring gerne eller kom og besøg os!
Hold dig endelig ikke tilbage fra at kontakte os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i en rundvisning eller måske bare kunne tænke dig en snak om afsnittet og jobbet over en kop kaffe.
I så fald er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Samira Firouzi på 24760992 eller samira.firouzi@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Ahlam Ali Dib eller ahlam.ali.dib@regionh.dk
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Samira Firouzi
samira.firouzi@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264718 - Quick-nr.
482266 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Samira Firouzi
samira.firouzi@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
264718 - Quick-nr.
482266 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejersker søges til stafetordning i Grønland
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-08-2025Ansøgningsfrist
08-12-2025 -
Psykologer eller psykoterapeuter til vikariat i Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
03-10-2025Ansøgningsfrist
20-10-2025 -
Kontaktperson - social- eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Carl Nielsens Allé, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
01-10-2025Ansøgningsfrist
24-10-2025 -
Erfaren sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver til et 1-årigt vikariat i ambulatorium på Gammel Kongevej
Psykiatrisk Center Amager | Gl. Kongevej 33, 1610 København v
SygeplejerskeOpslået
03-10-2025Ansøgningsfrist
19-10-2025 -
Udkørende sygeplejerske til specialambulatorie MOPS for dobbeltdiagnosepatienter (vikariat)
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
22-09-2025Ansøgningsfrist
09-10-2025