Ambulatorium for Unge med Skizofreni, OPUS
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Psykolog søges til OPUS, Afdelingen for Psykoser, Psykiatrien Region Nordjylland
OPUS ved Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling Syd, udvider og søger en psykolog til behandling af unge med psykoser.OPUS er et specialiseret ambulant tilbud under Aalborg Universitetshospital, der arbejder med unge voksne (18-35 år) med nydiagnosticerede psykoser. Vi tilbyder en helhedsorienteret, tværfaglig indsats med fokus på tidlig behandling og støtte til mestring i hverdagen.
I OPUS er vi optagede af faglig udvikling og deltager aktivt i både forsknings- og udviklingsprojekter. Aktuelt arbejder vi blandt andet med at udvide målgruppen til også at omfatte andre psykoselidelser end skizofreni. Derudover er vi i gang med at implementere integreret behandling for patienter med både psykose og problematisk rusmiddelbrug, opstarte en telefonrådgivning med fokus på tidlig opsporing af psykose og implementere nye terapeutiske tilbud, bl.a. virtual reality behandling til stemmehøring.
Vi søger lige nu flere medarbejdere til at hjælpe os med denne udvidelse og de mange nye tiltag.
I OPUS er primærbehandlerfunktionen kernen i vores arbejde, og opgaven løses af tværfaglige behandlere. Som psykolog er du også primærbehandler og vil være ansvarlig for 10-12 patienter, du følger tæt over de 2-årige forløb. Derudover vil der også være monofaglige opgaver. Psykologer har fx opgaver ift. Psykologisk og psykopatologisk udredning, individuelle terapiforløb og supervision af andre faggrupper.
Om dig
Vi søger en psykologer, der – ligesom os – er dedikeret til at skabe gode behandlingstilbud til mennesker med psykoselidelser. Du har mod på opgaven, er kreativ og trives med variation i arbejdet. Du sætter altid patientens behov i fokus og støtter dem i at finde netop dén vej, der passer bedst til den enkelte. Hvis du gerne vil tage del i udviklingen og implementeringen af de nye tiltag, er det lige nu, du skal slå til.
Vi ønsker en psykolog, der
- Er autoriserede
- Har erfaring med psykiatri, gerne med psykosebehandling og tidlig intervention
- Har erfaring med psykopatologisk og/eller psykologisk udredning
- Har erfaring med behandling og afdækning af misbrug
- Møder vores målgruppe med interesse, nærvær og respekt
- Kan skabe og vedligeholde behandlingsalliance
- Har et stort fagligt engagement
- Tilpasser opgaveløsning øje for det enkelte menneske
- Trives med både at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med tværfagligt team
- Arbejder struktureret, følger aftaler til dørs og er indstillet på også at støtte patienter i administrative eller sociale udfordringer.
- Har gyldigt kørekort, da hjemmebesøg er en del af arbejdet
Vi tilbyder
- Intensivt og specialiseret arbejde i tværfagligt OPUS-team
- Grundig oplæring med mentor i opstartsfasen
- Mulighed for at følge patienter tæt i længere behandlingsforløb
- Kompetenceudvikling, supervision og faglig sparring
- Mulighed for at medvirke i forskning
- Et godt kollegialt miljø præget af faglighed, engagement og stabilitet
Mere om os
Vi arbejder efter OPUS-modellen, som er kendetegnet ved en assertiv, helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Behandlingen tager afsæt i en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme og tilpasses individuelt.
Hver patient får tilknyttet en primærbehandler, der følger dem tæt over to år - med ugentlige samtaler det første år. Udover individuelle forløb tilbyder vi en række gruppebaserede tilbud, der spænder bredt fra psykoedukation, socialkognitiv træning til madgrupper, refleksionsgruppe, yoga og fælleslæsning. Du er meget velkommen til at bringe dine ideer i spil og forme nye tilbud.
En væsentlig del af den assertive behandling, er at vi arbejder udekørende med hjemmebesøg, samtaler på arbejdsplads eller uddannelsessteder, møder med kommune og andre samarbejdspartnere.
Vi lægger stor vægt på samarbejdet med pårørende og netværk og tilbyder forskellige gruppetilbud som en del af behandlingen. Vores fokus er at støtte de unge i at opnå en meningsfuld hverdag med god livskvalitet, samt at mindske symptomerne på skizofreni. Recovery tanken er vigtig i vores arbejde, og kræver at vi trækker på varierede behandlingselementer og faggrupper.
Vi tilbyder blandt andet flerfamiliegrupper, psykoedukation, træning af social kognition og sociale færdigheder, samt terapeutiske refleksionsgrupper. Vi er desuden åbne for at afprøve nye gruppetilbud, afhængig af efterspørgsel og behov. Vores helhedsorienterede tilbud inkluderer også gradvis overtagelse af misbrugsbehandling for patienter med dobbeltdiagnose.
Personale: OPUS-teamet består en ambulatorieleder, læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver og lægesekretærer. I alt er vi godt tyve ansatte, heraf aktuelt 7 psykologer.
Forskning: Vi er et ambulatorium, der er aktive indenfor forskningsområdet. I de seneste fire år har vi medvirket i fire randomiserede kontrollerede forsøg, hvor psykologer og læger har varetaget assessment, psykoterapi eller kognitiv udredning. Det forventes, at alle ansatte bakker op om forskningsprojekterne i psykoseområdet - eksempelvis ved at bidrage til rekruttering af patienter til aktuelle projekter.
Læs mere her: Forskningsprogram for psykoser
Psykiatrien i Region Nordjylland er i løbende udvikling med fokus på faglig specialisering og styrkelse af de ambulante tilbud. Vores vision er at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering, som har til formål at skabe sammenhæng og nærhed på patientniveau gennem øget lokal beslutningskompetence. Modellen understøtter faglighed, ansvar og tæt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper.
Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst. Du skal forvente kørsel til patienter og andre ambulatorier/sengeafsnit i regionen. Kørsel foregår i teambiler.
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd omfatter både åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Vil du vide mere?
Tag kontakt til ambulatorieleder og specialpsykolog Ditte Lammers på 22 72 69 69 eller kontakt sekretær på 97 64 34 59 og bliv sat i kontakt med en psykolog i teamet.
Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
Du kan læse mere om OPUS her: Ambulatorium for Unge med Skizofreni (OPUS) (rn.dk)
Det praktiske
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
Ansøgningsfrist: Mandag 20. Oktober 2025
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Susanne Matthiasen Larsen - Adresse
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
21680 - Quick-nr.
482303 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst -
Kontaktperson
Susanne Matthiasen Larsen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
21680 - Quick-nr.
482303 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-10-2025