Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Bioanalytiker/sygeplejerske/anden sundhedsfaglig uddannelse søges til donortapningen i Køge/Roskilde
DONORTAPNINGEN I KØGE OG ROSKILDE
Som følge af det stigende behov for plasma til fremstilling af medicin, kan produktionen af plasma i Danmark ikke længere dække behovet med den nuværende indsats. For at sikre fremtidig forsyningssikkerhed i Danmark har Danske Regioner vedtaget, at samtlige regioner skal udbygge kapaciteten til tapning af blodplasma. For Region Sjælland betyder dette, at den nuværende plasmatapning på ca. 16 tons skal øges til ca. 40 tons hen over de kommende år.
Vi får derfor brug for endnu en ny kollega.
En fast stilling på 34-37 timer om ugen er ledig, til besættelse pr. 1. december 2025.
Vi er en afdeling med 15 ansatte. Medarbejdergruppen består af både Bioanalytikere, sygeplejersker, SSA’er og andre sundhedsfaglige faggrupper.
Du vil primært være tilknyttet donortapningen i Køge, men vil også have arbejdsdage i Roskilde.
Det forventes at der bliver afholdt samtaler den 29. oktober 2025.
Arbejdstid:
Arbejdsdagen vil ligge i tidsrummet kl. 7:30-20:30 mandag - torsdag og
7.30 -16:00 om fredagen.
Der vil være 1-2 aftentapninger pr. uge.
Arbejdsopgaver:
Indkalde/bookning/godkendelse af donorer
Modtagelse og interview af donorer
Tapning af bloddonorer og plasmadonorer
Bestilling og modtagelse af varer
Du vil indgå i et team, hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation og godt humør er nøgleord. Vores fokus i forbindelse med donortapning/kontakt til donor er rettet mod altid at give donor en oplevelse af at være velkommen og værdifuld.
Vi giver en grundig oplæring og træning i vores procedurer.
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 34-37 timer pr. uge.
- En stilling, hvor du får et stort ansvar, men også mange spændende udfordringer
- En stilling i en afdeling, hvor vi foruden vores kerneopgave også har fokus på udvikling
- En arbejdsplads, hvor vi har travlt, men hvor vi også prioriterer at have det sjovt sammen
- Et arbejdsområde med stående og gående funktioner
Vi ønsker en ny kollega der:
- er uddannet bioanalytiker, sygeplejerske eller har anden sundhedsfaglig uddannelse med dansk autorisation, gerne med erfaring inden for donortapning, dog ikke et krav
- forstår at give donorerne en professionel og god oplevelse
- arbejder kvalitetsbevidst og ansvarsfuldt
- er fleksibel og serviceorienteret
- har overblik og kan lide at have travlt
- har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til arbejdet
- har lyst til det korte donorforløb, og har kommunikations- og omsorgsfærdigheder i relation til korttidskontakt.
- taler, læser og skriver dansk
- har flair for IT og er vant til pc'en som et dagligt arbejdsredskab
- kan arbejde selvstændigt
- ser oplæring af nye kolleger og studerende som en spændende og naturlig arbejdsopgave
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale/overenskomst og principperne for ny løn.
Klinisk Immunologisk Afdelings organisering og profil:
Vi er en organisation med ca. 150 ansatte. Vi er en fælles regional afdeling med hovedafdeling på Næstved. Denne flyttes til Køge, når det nye universitetssygehus står klar i 2025. Vi betjener alle regionens sygehuse og har afsnit på regionens sygehuse i Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. På disse afsnit udføres donortapning og patientnære analyser. I Næstved udføres, udover donortapning og patientnære analyser, al komponentproduktion og virusanalyser. Der udføres også donortapning i vores mobile enhed. Vi høster stamceller i Roskilde. Disse forarbejdes og opbevares i Næstved.
Afdelingen er akkrediteret af DANAK efter DS/ISO 15189 og inspiceres derudover af nationale kompetente myndigheder i forhold til blod-, vævs- og lægemiddelloven.
Vi er en uddannelsesaktiv afdeling med bioanalytiker-, speciale- og phd-studerende. Endvidere har afdelingen en del forskningsaktivitet, fortrinsvis indenfor Det Danske Bloddonorstudie, psoriasis, gigt, biomarkører for tidlig cancer og stamceller.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Birgith Nowak
bino@regionsjaelland.dk
93577660 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046438 - Quick-nr.
482314 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Birgith Nowak
bino@regionsjaelland.dk
93577660 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2025 - Regionens jobnr.
046438 - Quick-nr.
482314 - Indrykningsdato
07-10-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vi vil gerne tilbyde flere borgere behandling i eget hjem. Vil du være med?
eHospitalet | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
07-11-2025 -
Sygeplejersker søges til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3 SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
22-09-2025Ansøgningsfrist
22-10-2025 -
Klinisk Sygeplejespecialist til Karkirurgisk Afdeling i Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
03-10-2025Ansøgningsfrist
24-10-2025 -
Sygeplejerske med kvalitetsansvar til Gynækologi og Barsel på SUH Nykøbing F. Sygehus
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
16-09-2025Ansøgningsfrist
08-10-2025 -
Nyuddannet eller erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt på S3, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
16-09-2025Ansøgningsfrist
15-10-2025