Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Vi efterlyser en dygtig kvalitetskonsulent til Staben i Psykiatrien Syd, Vordingborg

Kan du se dig selv løse afvekslende opgaver centreret om kvalitet og kvalitetsudvikling i en hverdag fuld af spændende udfordringer? Har du lyst til at arbejde sammen med dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde, afdelingens ledelse, samt med en bred berøringsflade ud i hele Psykiatrien? Og vil du være en del af holdet, når Psykiatrien integreres med somatikken og Region Sjælland samles med Region Hovedstaden til Danmarks største region med over 2,5 mio. borgere? Så er det nu, du skal tage springet.

Mission ledelsesstøtte på højt fagligt og professionelt niveau
Er du klar til en spændende stilling med rig mulighed for indflydelse på udviklingen af den psykiatriske patientbehandling i Psykiatrien Syd og via forskellige regionale fora?

Som vores nye kvalitetskonsulent bliver det dig, der i samarbejde med vores anden kvalitetskonsulent skal løfte opgaverne på kvalitetsområdet. Vi er en datadrevet organisation, og vi arbejder bl.a. med forbedringsmøder ud fra tavler, med systematisk nedbringelse af tvang samt de nationale kvalitetsmål, hvorfor en vigtig opgave for dig vil være at skabe forbedringer og facilitere indsatser i forhold til de nationale kvalitetsmål. Datatræk, -monitorering, opfølgning kvalitetsdata og løbende kvalitetsovervågning vil ligeledes være en vigtig del af dit arbejdsområde.

Udover at varetage administrative opgaver såsom klagesagsbehandling og behandling af utilsigtede hændelser i samarbejde med det berørte afsnit, består arbejdsopgaverne tillige i at kvalitetsudvikle patientpleje- og behandling samt implementere nye tiltag i samarbejde med ledere og medarbejdere i de enkelte teams og afsnit. Kvalitetsudviklingen foregår i tæt samspil med de kliniske afsnit, og du skal være forberedt på, at en del af arbejdstiden vil være ude blandt disse. Patientsikkerhedsarbejdet hører også naturligt med til arbejdsområdet.

Du skal bistå med ledelsesstøtte til afdelingsledelsen indenfor kvalitets- og udviklingsområdet samt kunne agere selvstændigt på vegne af afdelingsledelsen i diverse sammenhænge, fx ifm. ekstern mødeaktivitet. Du vil blive tovholder på en række samarbejdsmøder med eksterne parter, hvor du vil få ansvaret i forhold til dagsordener, sagsfremstillinger, journalresumeer, referatskrivning og opfølgning.

Derudover vil du blive tovholder på en række indsatsområder samt yde bistand og støtte i forhold til projekt- og udviklingsprocesser. Det er vigtigt, at du er vedholdende og fagligt velfunderet, ligesom der generelt forventes en høj grad af selvstændigt initiativ og opfølgning i opgavevaretagelsen.

Du får engagerede kolleger, der kan give dig faglig sparring og inspiration. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med god stemning, og du bliver en del af et team, hvor vi lykkes sammen. Vi arbejder målrettet med trivsel, kommunikation og vidensdeling, og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Din kommende kollega, Michael, har følgende at sige om det at være kvalitetskonsulent i Psykiatrien Syd:

Som kvalitetskonsulent kan jeg anvende mine kompetencer til at gøre livet bedre for rigtig mange mennesker.

Ved flere konkrete anledninger har jeg følt, at min understøttelse af ledelsen og personalet i Psykiatrien Syd fører til en bedre behandling og patientoplevelse. Det er en kæmpe motor og inspirationskilde for mit arbejde.”

Den optimale kandidat

  • Du er uddannet sygeplejerske og har psykiatrisk erfaring
  • Du har også en specialuddannelse i psykiatri eller en sygeplejefaglig kandidatuddannelse
  • Du har solid erfaring med dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Du har erfaring fra projekt- og udviklingsarbejde, herunder at arbejde med data
  • Du har erfaring med og viden om kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet, helst fra psykiatrien
  • Du evner at arbejde selvstændigt, målrettet, detaljeret og systematisk i kvalitets- og udviklingsarbejdet
  • Du evner at indgå i et tæt samarbejde med Psykiatrien Syds øvrige medarbejdere samt enhedsledelserne i kvalitets- og udviklingsopgaver
  • Du evner implementering af overordnede politikker og strategier samt udarbejdelse af lokale retningsgivende dokumenter
  • Du er udviklings- og serviceminded

Det er ikke en hindring, hvis du er ny specialuddannet sygeplejerske eller sygeplejefaglig kandidat. Så længe du mener at du kan anvende dig selv og dine kompetencer på ovenstående opgaver, så hører vi gerne fra dig.

Lidt om os

Psykiatrien Syd er en af flere afdelinger i Psykiatrien, Region Sjælland. Vi varetager den voksen- og ældrepsykiatriske behandling for borgere mellem 18-75 år, som er bosiddende i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.
Vi er en udviklingsorienteret organisation, og vi arbejder kontinuerligt med forbedringer, patientsikkerhed og forbedringsprojekter. Afdelingen består af i alt 5 sengeafsnit, Psykiatrisk Akutmodtagelse og Centerterapien, alle beliggende i Vordingborg, samt distriktspsykiatriske ambulatorier og psykiatriske klinikker fordelt i Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster. Vi er med til at drive regionens Onlineklinik beliggende i København, som sikrer patienter i yderområderne virtuelle lægesamtaler. Region Sjællands længerevarende rehabiliterende tilbud til dobbeltdiagnosepatienter er ligeledes en del af Psykiatrien Syd.

Staben er beliggende i Vordingborg, og vi har til huse i den historiske hovedbygning på Oringe med smukke, naturskønne omgivelser. I Staben løser vi en bred vifte af HR- og administrative opgaver for Psykiatrien Syds afdelingsledelse og for vores forskellige afsnit og ambulatorier.

Fra 1. januar 2026 sammenlægges vi organisatorisk med de somatiske sygehuse i Næstved, Slagelse og Ringsted, og vi arbejder tæt sammen med bl.a. Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Referencer og straffeattest

Vi indhenter efter fast praksis reference fra tidligere ansættelser forud for endelig ansættelse. Ansættelse er ligeledes betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest, jf. Regionens politik herom.

Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt.

Stillingen er 37 timer pr. uge med flekstidsordning, så der både er plads til at yde ekstra i nogle perioder og lidt mindre i andre. Af hensyn til driften og for at sikre et trygt og sundt arbejdsmiljø for alle ønsker vi at fremme en aktiv fremmødekultur, hvor vi er mest muligt til stede på arbejdspladsen i arbejdstiden, og kun i begrænset omfang arbejder hjemme. De konkrete muligheder aftales med din leder.

Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst.

Interesseret i jobbet?

Se mere om Psykiatrien på vores rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.

Send os din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser samt relevante dokumenter via vores rekrutteringssystem HR-On senest den 27. oktober. Vi forventer af holde ansættelsessamtaler i uge 44.

Kontaktperson(er):

Chefsygeplejerske Mia Hesselberg
E-mail: mihn@regionsjaelland.dk
Telefon: 58 53 70 05 / Mobil: 51 51 23 14

Stabsleder Isabel Melander
E-mail: ichri@regionsjaelland.dk

Telefon: 58 53 70 02 / Mobil: 93 56 60 07

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Isabel Christiansen
    ichri@regionsjaelland.dk
    93 56 60 07
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    046472
  • Quick-nr.
    482343
  • Indrykningsdato
    08-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Isabel Christiansen
    ichri@regionsjaelland.dk
    93 56 60 07
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    046472
  • Quick-nr.
    482343
  • Indrykningsdato
    08-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi fylder 1 år og søger sygeplejersker, primært i dagvagter på Nefrologisk sengeafsnit

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
29-09-2025

Ansøgningsfrist
29-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk Sygeplejespecialist til Karkirurgisk Afdeling i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
03-10-2025

Ansøgningsfrist
24-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent til spændende akut-korttidsafsnit med flere specialer

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske: Urologisk ambulatorie søger en ildsjæl, der vil være med til at skabe succes.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
17-09-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi vil gerne tilbyde flere borgere behandling i eget hjem. Vil du være med?

eHospitalet  |  Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
08-09-2025

Ansøgningsfrist
07-11-2025