Bedøvelse KIR
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Uddannelsesstillinger til anæstesisygeplejerske på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg
Bliv anæstesisygeplejerske – søg optagelse nu! Vil du styrke din faglighed og tage næste skridt i din sygeplejerskekarriere? Vi søger nu engagerede sygeplejersker til optag på Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje med ved Hospitalsenhed Midt, Intensiv og Operation, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.
Om uddannelsen
Uddannelsens varighed er 2 år, og foregår i perioden 1. marts 2026 til 28. februar 2028. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. Som anæstesikursist arbejder du 7.30-15.00 det første år af uddannelsen. På andet år forventes der, i takt med øget kompetencer, at du deltager i vagtarbejde. Du har fri alle weekender og helligdage under hele uddannelsen. Uddannelsen er op delt i 4 moduler af 1/2 års varighed. Hvert modul indeholder klinik, teoretisk undervisning og simulationstræning. Den teoretiske undervisning samt simulationstræningen foregår regionalt, hvilket betyder at du må forvente nogen transport under uddannelsen.
Informationsmøde om specialuddannelsen afholdes den 17.11.25 kl. 16.00 – 17.00 på Regionshospital Viborg, Operation og Intensiv, sekretariatet på plan 5, ved den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske Dorte Buur. Tilmelding til informationsmøde på mail til dorte.buur@rm.dk
Du kan forvente
- anæstesiologisk sygepleje med stor bredde og dybde, i afdelinger med engageret og professionelt personale, der leverer ydelser på et højt fagligt niveau
- korttidssygepleje til den kirurgiske patient og medicinske patient
- anæstesiologisk sygepleje til den akut kritisk syge patient, såsom traumekald, akutte medicinske kald
- en omskiftelig hverdag med mange udfordringer
- et velfungerende teamsamarbejde i patientforløb på tværs af professioner og kirurgiske specialer
- et struktureret uddannelsesforløb med løbende kompetencevurderinger, refleksion af egen praksis, et teoretisk forløb med eksamen og en skriftlig opgave ved uddannelsens afslutning
- et engagerede vejlederteam som støtter dig gennem uddannelsesforløbet, og som hele tiden arbejder på at optimere det i forvejen gode læringsmiljø i afdelingerne.
Vi forventer, at du
- har dansk autorisation i sygepleje
- har bestået dansk eller udenlandsk eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje suppleret med videnskabsteori og – metode på diplomniveau
- har bred klinisk erfaring svarende til minimum 2 års fuldtidsansættelse fra fortrinsvis akutte og somatiske områder med komplekse forløb
- har lyst og vilje til aktivt engagement i et godt læringsmiljø og et stærkt praksisfællesskab
- er indstillet på, at læring er et personligt ansvar
- har gode kommunikative og relationelle færdigheder, som du aktivt kan anvende i patientsituationerne og i relation til teamsamarbejdet omkring patienten
- er indstillet på målrettet studie, som i perioder fylder uden for arbejdstiden.
- besidder såvel faglige, som relations-, lærings- og forandringskompetencer.
Tiltrækkes du af muligheden for at udvikle dig såvel fagligt som personligt, og kan du se dig selv i en uddannelse, hvor formålet er at udvide din viden, færdigheder og kompetencer i anæstesiologisk sygepleje, så hører vi gerne fra dig.
Yderligere oplysninger om uddannelsen
https://rm.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=63788&catalog=cc7639ac-7169-41d8-821f-c9f13558b362
Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Anæstesiuddannelsen, Region Midt - Region Midtjylland
Eller kontakt den uddannelsesansvarlig Dorte Buur på tlf. 78 44 52 74
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 25.11.25
Ansættelsessamtaler finder sted den 1.12.25 på Regionshospitalet Viborg, Intensiv og Operation.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hem
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Dorte Buur Larsen
dorte.buur@rm.dk
78445274 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62480 - Quick-nr.
482367 - Indrykningsdato
08-10-2025 -
Ansøgningsfrist
25-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Dorte Buur Larsen
dorte.buur@rm.dk
78445274 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62480 - Quick-nr.
482367 - Indrykningsdato
08-10-2025 -
Ansøgningsfrist
25-11-2025