Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Farmakonom til Klinisk farmaci i psykiatrien, Psykiatrisk Center Sankt Hans

Har du lyst til at blive en del af en faglig stærk kollegagruppe der arbejder med spændende klinisk farmaceutiske ydelser, så er vi sikre på, at stillingen som farmakonom i Region Hovedstadens Apotek med placering på Psykiatrisk Center Sankt Hans (PC Sankt Hans) og lejlighedsvis hjælp til andre centre er noget for dig. Da vores gode farmakonom-kollega i 2026 skal koordinere på tværs af farmakonomgruppen i vores afdeling, er der nu mulighed for at snuse til området indenfor Klinisk Farmaci i et 1-årigt vikariat.

Klinisk farmaci i psykiatrien har høje ambitioner med tætte samarbejdsrelationer til kolleger i psykiatrien, og et tæt kollegaskab internt i afdelingen. Der er højt til loftet, og vi stræber efter at give så fleksible arbejdsforhold som muligt.

Afdelingen består af i alt 11 farmakonomer fordelt i teams på 5 psykiatriske centre, til farmakonomydelserne er der tilknyttet en medicinservicefarmaceut, der går på tværs af alle centrene og kan understøtte med farmakologifaglig specialviden og støtte op om udviklingen i de enkelte centre. Ud over farmakonomer er der ligeledes ansat 8 kliniske farmaceuter med farmakologifaglig og psykiatrisk specialviden fordelt på de forskellige psykiatriske centre, hertil en afdelingsleder og en chef.

Vi regner med at kunne finde én dygtig og selvkørende kollega, som vil være med til at opretholde og videreudvikle vores arbejde med at optimere medicinhåndtering i psykiatrien. En stor del af dit daglige arbejde er ude i det kliniske miljø i centrets enheder og deres medicinrum. Hvis du er ny indenfor feltet, vil du ikke være alene, men dine kolleger vil støtte dig i oplæring, og sikre at du får en stærk faglig viden indenfor området.

Dine opgaver  
Sammen men en kollega kommer du til at arbejde selvstændigt på Sct. Hans, hvor du skal være med til at videredrive medicinservice, på en række forskellige afdelinger, for herigennem at sikre et højt patientsikkerheds niveau, medicinsikkerhed og rationel farmakoterapi.

Medicinservice ydelsen indebærer bestilling af medicin, korrekt opbevaring, kontrol af udløb og løbende vurdering af medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer.

Pakning af orlovsmedicin forekommer et par gange ugentligt på Sct. Hans, her vil du skulle dispensere og administrere medicin til patienter der skal på orlov.  

Du håndterer dagligt lægemiddelmeddelelser i Sundhedsplatformen, og du har mod på at gå i konstruktiv dialog med afdelingens personale ved tvivlsspørgsmål. Du vil således være den faglige sparringspartner for læger og sygeplejersker omkring medicinhåndtering og generelle medicinspørgsmål. Der vil også være mulighed for faglig sparring med farmaceut tilknyttet medicinservicefunktionen.

Der vil lejlighedsvist komme opgaver på tværs af afdelingen, dvs. på andre psykiatriske centre fx i forbindelse med flytning af medicinrum mellem matrikler og andre projekter og driftsmæssige opgaver.

For at trives i jobbet:

For at trives i jobbet skal du først og fremmest kunne se dig selv som en aktiv og opsøgende bidragsyder til medicinservice og medicinsikkerhed i psykiatrien. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og på tværs af traditionelle samarbejdsrelationer. I samarbejdet med det øvrige hospitalspersonale vil du opleve at være en efterspurgt samarbejdspartner, og vil blive vel modtaget på alle de afsnit, du arbejder på.

Vi tilbyder:

  • Et grundigt oplæringsforløb og høje ambitioner for vores fag
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på udvikling og forbedring inden for medicin og patientsikkerhed
  • Faglige udfordringer og mulighed for faglig udvikling
  • Stor medbestemmelse og fleksibilitet i din hverdag
  • Et stærkt kollegateam med villighed til at give støtte, sparring og faglig udvikling

Vil du vide mere? 

Ring hvis du er nysgerrig og vil se om det er noget for dig. VI byder gerne på kaffe og en snak om opgaverne tilknyttet stillingen.

Hvis du ved at det bare er noget for dig, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Du kan kontakte farmakonom Linda Remsted på mobil nr. 21735059, eller afdelingsleder Christina Skovsende Eriksen på mobil nr. 20187376.  

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er tirsdag den 27.oktober 2025.

Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 29. oktober 2025.

Ansættelsen er efter gældende overenskomst med farmakonomforeningen med forventet opstart 1/12-2025 eller 1/1-2026.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Christina Skovsende Eriksen
    christina.skovsende.eriksen@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264759
  • Quick-nr.
    482369
  • Indrykningsdato
    08-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Christina Skovsende Eriksen
    christina.skovsende.eriksen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Farmakonom
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    264759
  • Quick-nr.
    482369
  • Indrykningsdato
    08-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2025
På baggrund af dette job