Region Midtjylland

MDC Lægesekretær

Resenvej, 25A, 7800 Skive

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER TIL RECEPTIONEN I SKIVE?

Vi søger en dygtig lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores receptionshold på Regionshospitalet Skive - måske er det dig?

Lidt om os
Lad os fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. For et år siden fusionerede Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk Afdeling Viborg/Skive til det, vi i dag kalder Medicinsk Diagnostisk Center. Vi er stadig i udvikling, men allerede nu kan vi med stolthed sige, at vi er godt på vej til at blive en fantastisk arbejdsplads.

I receptionen på Regionshospitalet Skive har vi et dedikeret team på 4 medarbejdere, som vi nu søger at supplere med en ny kollega. Vi er et hold, der arbejder i tidsrummet kl. 07.45-21.30 året rundt, og vi skal være helt ærlige - dette job er kun for dig, der trives med at arbejde, når andre har fri. Det betyder aftenvagter, weekendvagter og arbejde på helligdage. Til gengæld får du fri, når andre sidder på kontoret.

Vores receptionshold er højt værdsat i hele huset - "alle elsker Receptionen" er faktisk noget, vi ofte hører. Det er fordi, vi er den hjælpende hånd, når kollegerne i resten af MDC har travlt. Vi holder sammen på trådene, også når det meste af huset er gået hjem.

Om stillingen
Dine primære opgaver vil være journalskrivning (ca. 95% af tiden) og booking i alle vores medicinske subspecialer. I dagtimerne betjener du også "lugen", hvor du servicerer hele Sundhedshuset/Skive Sygehus. For den rette person er afbrydelser i arbejdet ikke en irritation, men en mulighed for at hjælpe.
En særlig fordel vi kan tilbyde er, at når du er blevet tryg i opgaveløsningen, kan aftenvagterne (kl. 14.30-21.30) klares hjemmefra. Det giver fleksibilitet i hverdagen.

Om dig
Vi drømmer om at finde en medarbejder, der både fagligt og socialt passer godt ind i teamet. Du skal være uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator - det er et ufravigeligt krav. Har du erfaring fra det medicinske område, står du stærkere i ansøgerfeltet.

Du skal være indstillet på fleksibilitet, da du arbejder i en stor afdeling, hvor opgaverne kan skifte fra time til time. Din primære arbejdsplads er receptionen i Skive, men vi forventer, at du er indstillet på at hjælpe til andre steder, hvis driften kræver det. Naturligvis efter aftale - vi sender ikke vores medarbejdere på landevejen for sjov.

Vi leder efter en person, der elsker at skrive journalnotater, kan arbejde selvstændigt og har udvist stabilt fremmøde på tidligere arbejdspladser.

Vi tilbyder
Til gengæld tilbyder vi dig et stærkt fællesskab med 4 nære kolleger plus 69 lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator-kolleger i hele MDC. Vi er nysgerrige på hinandens styrker og svagheder og ser værdien i at være forskellige. Du er aldrig alene - der er altid kolleger, der står klar til at hjælpe og vejlede.

Du får et grundigt onboarding-program med sidemandsoplæring i dit eget tempo. Hos os er det vigtigt, at du udvikler dig fagligt og får medansvar. Måske drømmer du om mere ansvar eller videreuddannelse på sigt? Så er der gode muligheder for det.

Vores lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer arbejder i selvstyrende teams, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger. Vi har kolleger i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, men lad dig ikke skræmme - vi sørger for en grundig introduktion.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsadm. leder, Lene Hovmøller Albertsen på tlf. 78447014 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 11. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. november 2025. 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Kontaktperson
    Lene Hovmøller Albertsen
  • Adresse
    Resenvej, 25A, 7800 Skive
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    61995
  • Quick-nr.
    482470
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive
  • Adresse
    Resenvej, 25A, 7800 Skive
  • Kontaktperson
    Lene Hovmøller Albertsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    61995
  • Quick-nr.
    482470
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til et velfungerende team på Mave- og Tarm Kirurgisk Afdeling på AUH.

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretær

Opslået
05-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

ER DU VORES NYE LÆGESEKRETÆR/SUNDHEDSADMINISTRATIV KOORDINATOR I ET SUPERSPÆNDENDE SPECIALE? – NEUROLOGI - Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Lægesekretær

Opslået
27-11-2025

Ansøgningsfrist
15-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtplanlægger til Psykiatrisk Sengeafsnit S7 – AUH Psykiatri

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Lægesekretær

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
08-01-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til Reception, Hjertesygdomme, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
Lægesekretær

Opslået
27-11-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Brystklinikken

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Lægesekretær

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
19-12-2025