Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Cheflæge til Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt

Er du en fagligt velfunderet speciallæge i kardiologi med strategisk udsyn, og er du drevet af at videreudvikle en velrenommeret afdeling til gavn for patienterne? Evner du at lede og lykkes igennem andre, og kan du styrke det gode samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere?

Vi søger en cheflæge med stærke relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer, der sammen med chefsygeplejersken kan lede og udvikle en excellent afdeling med en stor faglig kapacitet. Samarbejdet hviler på et stærk fællesskab, hvor en løsningsorienteret tilgang bidrager til at skabe gode og konstruktive løsninger på tværs af faggrupper, specialer, afdelinger og sektorer.


På Sygehus Lillebælt er patienten først ledestjernen. Vi er ambitiøse på patienternes vegne og tror på, at vi skaber de bedste tilbud og patientforløb, når vi har fokus på, hvad der skaber værdi og betyder noget for vores patienter. Vi skal tilbyde præcis og personlig behandling og samtidig tryghed i forløbet – og det er en ambition, vi kun kan lykkes med i fællesskab. Du skal derfor sammen med chefsygeplejersken evne at understøtte det gode samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer, tænke afdelingen ind i større sammenhænge både lokalt, regionalt og nationalt og give råderum til, at alle de faglige kræfter i afdelingen kan udfoldes.

Som cheflæge hos os er det vigtigt, at du motiveres af og har evnerne til at lykkes igennem andre. Du ser teamsamarbejdet med chefsygeplejersken som værdifuldt og vil aktivt indgå i et tæt og tillidsfuldt makkerskab, hvor ledelsesansvaret deles. Du skal have lyst til at være til stede i hverdagen, møde medarbejderne åbent og med humor og samtidig være tydelig og nærværende. Du er engageret og leverer tydelig ledelse i hele spændet mellem den daglige drift og visionær strategisk udvikling af afdelingen. Samtidig bliver du en del af en kreds af afdelingschefer, der tager fælles ansvar for vores opgave som organisation, så du skal evne at bedrive ledelse med et tværgående blik.

Afdelingen er fordelt på to matrikler med fælles ledelse. Du skal derfor kunne balancere lokale forskelle og samtidig sikre oplevelsen af én samlet afdeling. Du træder ind i en afdeling med en velfungerende ledergruppe, hvor patientnær og værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og dygtige medarbejdere med høj trivsel er forudsætningen for, at vi lykkes sammen. Vi har høj patienttilfredshed og høj medarbejdertrivsel, og vi har derfor en forventning om, at du kan understøtte afdelingens stærke kultur præget af et anerkendende samarbejde, dedikation og tværfagligt samarbejde.

Med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel kommer du som leder til at bidrage ind i en velstruktureret forbedringskultur. Med sundhedsreformen vil vi i fremtiden i endnu højere grad have fokus på, hvordan vi gennem nytænkning kan skabe værdi for patienterne gennem det tværsektorielle samarbejde herunder videreudvikle et i forvejen stærkt samarbejde med almen praksis. Det er vigtigt, at du har visioner for afdelingen, og at du tør udfordre vores måde at gøre tingene på. Samtidig stiler vi som afdeling efter at skabe forskningsresultater, der definerer og påvirker udredning og behandling af hjertepatienter nu og i fremtiden. Derfor har vi en forventning om, at du ser forskning som en væsentlig og prioriteret opgave og kan videreudvikle det, vi har.

Om afdelingen

Hjertesygdomme i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på Akutsygehuset i Kolding og Specialsygehuset i Vejle.

Afdelingen har 220 medarbejdere og heraf 25 speciallæger. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger samt HU-forløb. De hjertemedicinske patienter modtages efter optageområde direkte i de kardiologiske sengeafsnit døgnet rundt. Hjertesygdomme har samlet set 51 senge til rådighed med 5.500 indlæggelser og en ambulant aktivitet på 45.000 besøg.

Der er et tæt samarbejde mellem de to matrikler med fokus på funktionsledelse, faglige og tværfaglige teams på tværs, en fælles møde- og konferencestruktur og flere ugentlige MDT-konferencer med Odense Universitetshospital.

Den nye ledelsesstruktur for overlæger er implementeret med ansættelse af ledende overlæger i afsnitsledelser med oversygeplejerskerne i et ledelsesfælleskab. Afsnitsledelserne indgår sammen med afdelingsledelsen i afdelingens tværfaglige strategiske ledergruppe. Læs mere om afdelingen her.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning og ansættelse sker efter aftale for lægelig chefer på det regionale område. Der er mulighed for at forhandle lokalløn afhængig af kvalifikationer og erfaring.


Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.

Der afholdes 1. samtaler den 12. november 2025 og 2. samtaler 19. november 2025. Der vil være en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale.

Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør Jane Stab Nielsen, tlf.: 2629 0693 eller chefsygeplejerske Anette Nissen Sørensen, tlf. 2367 1344 eller mail: anette.nissen.soerensen@rsyd.dk.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk


Ønsker du at flytte?

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Jane Stab Nielsen
    Jane.Stab.Nielsen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233843
  • Quick-nr.
    482508
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Jane Stab Nielsen
    Jane.Stab.Nielsen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Cheflæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233843
  • Quick-nr.
    482508
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2025
På baggrund af dette job