Region Nordjylland

Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, søger en erfaren psykolog, gerne specialist i psykoterapi til voksne til Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri til teamet for PTSD

Vi søger en erfaren psykolog!

I Ambulatoriet er der tre teams, henholdsvis team for personlighedsforstyrrelser, angst og PTSD.
Stillingen er knyttet til teamet for PTSD. Der vil kunne forekomme opdrag og funktioner på tværs af teams i relation til behandlings- og udredningsområder, og der samarbejdes generelt om den samlede udrednings-, behandlings- og supervisionsopgave i hele ambulatoriet.  

Teamet for PTSD varetager udredning og behandling af patienter med PTSD/KPTSD, hvor det er vurderet, at symptom- og lidelsesgraden sammenholdt med patientens funktionsniveau gør, at patienten tilhører psykiatriens og PTSD-teamets målgruppe. I teamet er der 3 psykologer, 1 specialpsykolog, 1 sygeplejerske, 1 læge og 1 sekretær. Der varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

PTSD-behandlingen tager udgangspunkt i metoderne PE (Prolonged Exposure), EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) og psykodynamisk terapi.
Behandlingen i ambulatoriet er ofte differentieret i forhold til patientens diagnose – PTSD/KPTSD, grad af lidelse og funktionsniveau.

Vi tilbyder kombinationsbehandling i form af farmakologisk og psykoterapeutisk behandling. Den psykoterapeutiske behandling består af et indledende PNI-gruppeforløb, der omhandler psykoedukation, nedregulering og stabilisering, samt In-vivo eksponering jf. PE samt individuelt traumefokuseret terapi og traumefokuseret gruppeterapi.

Om jobbet:
Som psykolog i PTSD-teamet i Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri får du en spændende og meningsfuld hverdag med en bred vifte af opgaver, og et nært samarbejde med kolleger. Der gives rammer for oplæring i relevante udredningsværktøjer. På sigt skal du være indstillet på at blive uddannet bl.a. inden for PE og anvende denne metode i behandlingsarbejdet.

Kliniske arbejdsopgaver:
 
  • Gennemføre vurderende samtaler og udredningsopgaver primært i relation til PTSD/KPTSD, men andre udredningsopgaver kan forekomme      
  • Gennemføre PTSD, PNI-gruppeforløb
  • Gennemføre ITFT (Individuelt traumefokuseret terapi)
  • Gennemføre TFGT (Traumefokuseret gruppeterapi)
  • Supervisionsopgaver

Om dig:
Du er enten erfaren psykolog eller specialist i psykoterapi. Du har erfaring med eller interesse i traumatologi og PTSD.

Derudover vægtes personlige kompetencer højt.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde et spændende job på en arbejdsplads, hvor vi vægter arbejdsmiljøet og psykologfagligheden højt i en tværfaglig klinik, hvor du som psykolog vil indgå i en dynamisk personalegruppe bestående af psykologer, læger, socialrådgivere, sygeplejersker og sekretærer. Du får mulighed for at arbejde med målgruppen af patienter, der lider af PTSD/KPTSD. Behandlingen varetages indenfor et velstruktureret ambulatorium, hvor vi vægter faglighed, åbenhed og fleksibilitet højt. Vi har fokus på at tilbyde evidensbaseret og effektiv behandling og være tilgængelige for patienterne. I denne stilling vil du få mulighed for at opnå erfaring og kompetence med udredning og behandling af den beskrevne målgruppe. Vi tilbyder løbende supervision i relation til varetagelse af funktionen, samt mulighed for oplæring, daglig sparring med kollegaer, og faglig udvikling. Du vil indgå i en større psykologgruppe både i ambulatoriet men også på tværs af afdelinger i Psykiatri Nord, hvor der afholdes løbende psykologfaglige møder og arrangementer.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ambulatorieleder Aline Busch 9764 4557, aebn@rn.dk.  eller Psykolog Erik Jensen 97643215 erik.j@rn.dk

For yderligere beskrivelse af Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, henvises der til Psykiatriens hjemmeside: Afdelinger, Brønderslev Psykiatriske Sygehus.

Det praktiske:
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse den. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og forhåndsaftaler.

Der er ansøgningsfrist den 9. november 2025.

Der afholdes samtaler den 19. november 2025.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til. 

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet. 
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Jeanett Nielsen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21704
  • Quick-nr.
    482521
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Jeanett Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21704
  • Quick-nr.
    482521
  • Indrykningsdato
    10-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Psykolog søges til affektivt område i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Psykolog

Opslået
09-10-2025

Ansøgningsfrist
09-11-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Neuropsykolog ved Demensenheden, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Psykolog

Opslået
24-09-2025

Ansøgningsfrist
12-10-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Psykolog søges til OPUS, Afdelingen for Psykoser, Psykiatrien Region Nordjylland

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Brandevej 5, 9220 Aalborg Øst
Psykolog

Opslået
07-10-2025

Ansøgningsfrist
20-10-2025