Region Hovedstaden
Maglevænget 13, 2750 Ballerup
Yngre læge til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykoterapeutisk Ambulatorium søger en læge med interesse for ambulant behandling af patienter i pakkeforløb.
Bliv en del af en stor, fælleskabsorienteret psykoterapeutisk klinik med fokus på forskning, faglighed og den gode hverdag i arbejdslivet.
Velkommen til Psykoterapeutisk Ambulatorium Ballerup
Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, hvor vi alle er sammen om at vedholde en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Ambulatoriet har en stor fællesskabsfølelse både fagligt og socialt, og løfter opgaver og hverdagen i fælles flok.
Vi er i alt 33 medarbejdere, opdelt i 2 teams med hver sin teamkoordinator. Teamene varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression, personlighedsforstyrrelser og PTSD.
Ambulatoriet har grupper der behandler søvnlidelser og ADHD på tværs af klinikken.
Vi har desuden specialefunktion for PTSD, hvor vi behandler de mest komplicerede PTSD-patienter.
Vi har en fælles PTSD-forskningsafdeling med Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri ”TREAT”, et samarbejde som både fokuserer på forskning, udvikling, uddannelser og undervisning indenfor dette område.
Vi tilbyder aktuelt 2 uddannelser, og har 2 forskningsprojekter kørende, og et større RCT planlagt i samarbejde med Veteran Centeret.
Stillingens arbejdsområder
Du vil blive tilknyttet et af vores teams som del af en tværfaglig gruppe af læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver. Men der kan blive behov og mulighed for at arbejde på tværs af ambulatoriet med flere målgrupper, da vi er fælles om den samlede opgave.
I teamene foregår den terapeutiske behandling med kognitiv adfærdsterapi eller DAT (samt en lang række af specialiserede terapimetoder) både individuelt, i gruppe og som kombinationsbehandling. Der er desuden fokus på recovery og medicinsk behandling. Der arbejdes løbende på at udvikle behandlingen der i blandt, at kunne tilbyde flere terapeutiske interventioner.
I tæt samarbejde med teamet og teamets overlæge bliver du ansvarlig for udredning og behandling af patienterne tilknyttet teamet.
Det kliniske, lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af:
- Indledende vurderinger, udredning og udarbejdelse af behandlingsplaner
- Medicinsamtaler og mulighed for enkelte psykoterapeutiske forløb med supervision
- Netværkssamarbejde og pårørendearbejde
- Aktiv deltagelse i samarbejdsflader samt udviklings- og forskningsrelaterede opgaver
- Erfaring med søvnbehandling
Du indgår i vagter på centeret. Der er altid to læger i vagt foruden bagvagt og speciallæge, så du står aldrig alene.
Hos os får du
- Ugentlige faste lægemøder, der både er faglige og sociale, samt lægesupervision hos en erfaren speciallæge.
- Tilstedeværende ledelse med åben dør og mulighed for medindflydelse på planlægning af arbejdet.
- Mulighed for at opbygge erfaring med den samlede behandling i pakkeforløb, inkl. støtte og læring i hverdagen.
- Et fagligt og tværfagligt stimulerende arbejdsmiljø med fokus på forskning og samarbejde, hvor der lægges vægt på “en god dag på arbejdet”.
- Altid to læger i tilstedeværelsesvagt med speciallæge i front, samt fælles introduktion og oplæring med følgevagter.
En del af et større fællesskab - Psykiatrisk Center Ballerup
Du bliver samtidig en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som med ca. 750 medarbejdere, herunder 45 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger. Centeret varetager flere specialfunktioner og har tre etablerede forskningsenheder, nye spirende forskningsmiljøer og to kompetencecentre.
Der er en høj faglighed, et godt samarbejde mellem ambulatorier og sengeafsnit samt et hyggeligt, socialt fællesskab.
Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen kan besættes som reservelæge på trin 1 eller 2 (1. reservelæge), hvis du har autorisation til selvstændigt virke og nogle års erfaring som læge.
Vi ønsker, at du starter snarest muligt.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Ansøgningsfrist den 26. oktober 2025.
Der indkaldes til ansættelsessamtaler i uge 44.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Clas Winding på 38 64 47 23 eller clas.winding.christensen@regionh.dk.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Clas Winding
Clas.Winding.Christensen@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 13, 2750 Ballerup - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264789 - Quick-nr.
482525 - Indrykningsdato
10-10-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 13, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Clas Winding
Clas.Winding.Christensen@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
264789 - Quick-nr.
482525 - Indrykningsdato
10-10-2025 -
Ansøgningsfrist
26-10-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ph.d.-studerende søges til forskning i selvmordsforebyggelse, i en 3 årig tidsbegrænset stilling
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
Læge | PsykiatriOpslået
29-09-2025Ansøgningsfrist
03-11-2025 -
Psykiatere søges til stafetordning i Grønland
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
Læge | PsykiatriOpslået
28-08-2025Ansøgningsfrist
08-12-2025 -
Post.doc søges til forskningsenhed specialiseret i virtual reality-baserede interventioner i psykiatrien
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
Læge | PsykiatriOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
06-11-2025 -
Speciallæge til Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center Ballerup | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Læge | PsykiatriOpslået
26-09-2025Ansøgningsfrist
17-10-2025 -
Den bedste vej til at blive en god psykiater er at prøve en reservelægestilling i et af vore ambulatorier
Psykiatrisk Center Ballerup | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Læge | PsykiatriOpslået
09-10-2025Ansøgningsfrist
06-11-2025