Sankt Lukas Stiftelsen
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
Sankt Lukas Hospice søger oversygeplejerske til ledelse og udvikling inden for den specialiserede palliation
Som oversygeplejerske hos os træder du ind i hjertet af den specialiserede palliation. Du bliver en del af et unikt arbejdsfællesskab, hvor kulturen er præget af omsorg og høj faglighed. Du bliver en del af et ledelsesteam, der går foran som rollemodeller og leder med empati og tillid og derved sikrer det bedste arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
Sankt Lukas Hospice er del af Sankt Lukas Stiftelsen, hvor der er store ambitioner i forhold til etablering af et palliativt forskningscenter samt fremskredne planer om at bygge nye moderne rammer til hospice. Når det står færdigt, vil det skabe en helt ny type hospicemiljø, hvor klinik og forskning går hånd i hånd.
Flad struktur og tæt sparring
I samarbejde med Region Hovedstadens øvrige specialiserede palliationstilbud lindrer vi patienter med uhelbredelig, livstruende sygdomme, der har brug for en tværfaglig indsats målrettet såvel fysiske, psykiske, sociale som åndeligt-eksistentielle symptomer.
Vores velansete hospice består af to afsnit med hver 12 senge og en udgående funktion med 47 patienter i eget hjem. Den daglige drift og personaleledelsesansvar for sygeplejersker, fysioterapeuter, lægesekretærer, socialrådgiver og psykolog kommer du til at dele med en anden oversygeplejerske. Da vi er i gang med en omorganisering, vil dine kompetencer og erfaringer have indflydelse på den endelige opgavefordeling.
Du kommer til at referere til hospicechefen, og vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor vi anerkender og respekterer hinandens kompetencer. Du vil opleve at få god sparring i ledelsesteamet, og vi tager os tid både til det faglige og til at drage omsorg for hinanden. Herudover vil du have et tæt samarbejde med vores fire overlæger, kliniske sygeplejespecialist og præst.
Ledelse med empati og høj psykologisk tryghed
Du bliver, sammen med den anden oversygeplejerske, ansvarlig for den daglige ledelse, trivsel og udvikling. Herunder at sikre høj grad af psykologisk tryghed i hverdagen, hvor medarbejderne frit kan dele udfordringer og succeser og bringe deres kompetencer og erfaringer i spil, så vi på bedste måde løser vores kerneydelse. Derfor har vi fokus på lederudvikling, tæt ledersparring og struktureret supervision ved psykolog, og vægter således din faglige udvikling som leder højt.
Herudover bliver dine opgaver:
- At udvikle og fastholde tætte samarbejdsrelationer internt og eksternt med henblik på at højne den palliative indsats og det gode arbejdsmiljø.
- At understøtte en organisationsform, hvor medarbejdere og teams har stor indflydelse og autonomi til at træffe beslutninger i udviklende læringsmiljøer.
- At rekruttere nye kompetente og engagerede medarbejdere, herunder sørge for gode målrettede introduktionsforløb.
- At afholde udviklende og effektive personalemøder samt at tilbyde medarbejderne regelmæssig supervision.
- Sammen med hospicechefen at være ansvarlig for effektiv strategisk økonomi- og ressourcestyring.
- At sikre gode tværfaglige konferencer i samarbejde med overlægerne.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
- Du har ledererfaring og ved, at ledelse er en disciplin, som også skal vedligeholdes og udvikles.
- Du har situationsfornemmelse og formår at give plads til det, der er svært for både patienter, pårørende og medarbejdere.
- Du har mod til at lede også i svære situationer og beslutninger.
- Du glædes og motiveres af at se dine medarbejdere trives, lære og lykkes.
- Du er visionær og udviklingsorienteret med blik for, hvordan vi kan løfte kvaliteten af vores palliative pleje.
- Der er overensstemmelse mellem det, du gør, og det du siger. Og du udlever den adfærd, du ønsker andre skal have, med udgangspunkt i – ordentlighed, anerkendelse, respektfuldhed, omsorg, ansvar og tillid.
Krav til stillingen: Dansk autorisation som sygeplejerske
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsat svarende til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.
Ansættelse pr. 1. januar 2026.
Ansøgning
Søg stilling her: Ansøgning
Ansøgningsfrist: 2. november 2025, der vil blive afholdt samtaler 17. november (første runde) og 20. november (anden runde).
Har du spørgsmål til stillingen eller ønske om at få en funktionsbeskrivelsen tilsendt, er du velkommen til at kontakte hospicechef Signe Hørlück tlf.nr. 25228726 eller på mail siho@sanktlukas.dk
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Signe Hørlück
siho@sanktlukas.dk
25228726 - Adresse
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
143626 - Quick-nr.
482532 - Indrykningsdato
10-10-2025 -
Ansøgningsfrist
02-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Hovedstaden - Adresse
Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Signe Hørlück
siho@sanktlukas.dk
25228726 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
143626 - Quick-nr.
482532 - Indrykningsdato
10-10-2025 -
Ansøgningsfrist
02-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til afsnit C, Afdeling for Hjertesygdomme – Amager
Amager Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
07-10-2025Ansøgningsfrist
14-10-2025 -
Afsnitsleder til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 32, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
09-11-2025 -
Træd ind i en meningsfuld lederrolle – Bliv assisterende afsnitsleder på åbent afsnit B206 i Børne- og ungdomspsykiatrien, Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
26-09-2025Ansøgningsfrist
10-10-2025 -
Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
30-09-2025Ansøgningsfrist
21-10-2025 -
Genopslag: Afdelingsleder til botilbuddet på Solgaven
Den Sociale Virksomhed | Skovbakken 126, 3520 Farum
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-10-2025Ansøgningsfrist
22-10-2025