Region Midtjylland

SAU Toruplund

Rugmarken 1, 8722 Hedensted

Socialpædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent samt omsorgsmedarbejder til Toruplund

”Rund nok til at være firkantet” – det er sådan, vi bedst beskriver medarbejderne på Toruplund.

Vi tror nemlig på, at vi skal være runde nok til at møde mennesker med empati og forståelse – og firkantede nok til at stå fast på vores faglige fundament og de rammer, der omgiver det.

Vi søger en pædagog eller anden socialfaglig medarbejder samt to omsorgsmedarbejdere, der kan balancere mellem struktur, fleksibilitet, faglighed og nærvær – og som trives i arbejdet med voksne med autisme, let til mellemsvær udviklingshæmning samt tillægsdiagnoser.

Toruplund er et §105/85-tilbud for voksne med autisme, hvor vi arbejder med udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og respekt for den enkeltes behov.

Vi er en del af Specialområde Autisme under Region Midtjylland, som tilbyder specialiserede støttetilbud til vores målgruppe. Vores arbejde tager udgangspunkt i Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, der sikrer en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis med borgeren som omdrejningspunkt.

Det betyder en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed – baseret på tillidsfulde og proaktive relationer – er nøgleelementer i vores pædagogiske arbejde.

Læs mere om vores faglige fundament her: https://www.sau.rm.dk/nyheder/sau-nyheder-2020/fagligt-fundament-satter-retningen-for-sau/

Vi arbejder i teams og modtager løbende pædagogisk vejledning fra vores interne konsulenter i AutismeFokus samt supervision for at sikre en fagligt begrundet og systematisk indsats.

Du har måske allerede kendskab til autisme, men vigtigere er det, at du er interesseret i at forstå andres perspektiv, og at du er tydelig i din kommunikation og dine hensigter.
Som ansat hos os bliver du en del af en spændende arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og samarbejde.

Samarbejde og arbejdsmiljø
Vi lægger stor vægt på et godt og professionelt arbejdsmiljø med særligt fokus på samarbejde. Inspireret af “De Tre” og deres bog ”Ræk mig lige samarbejdet – tak” arbejder vi ud fra et fælles sprog, et fælles mindset og fælles rammer, som hjælper os med at forenkle komplekse problemstillinger.

Vi forventer, at du kan samarbejde konstruktivt med kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere – og at du møder arbejdet med nysgerrighed, undersøgende tilgang og loyalitet over for både den faglige retning og teamets beslutninger.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i Region Midtjylland med stor faglig bredde og tværfagligt samarbejde.
  • Grundig introduktion og løbende faglig opkvalificering, herunder specialuddannelse inden for autisme til alle fastansatte.
  • Vejledning og supervision via interne specialister i Specialområde Autisme.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og metoder som Autismepilot-uddannelsen og LA2u.
  • Gode kollegaer, god ledelse og borgere, der fylder vores arbejdsdag med indhold og positive øjeblikke.


Dine opgaver
Du vil indgå i et socialt samspil med borgerne og støtte dem i hverdagens gøremål samt i at udfolde livsglæde og meningsfuldhed – både i egen lejlighed, i fællesarealerne og ude i samfundet.

Derudover vil du:

  • Arbejde i tværfaglige teams med udgangspunkt i borgernes individuelle handleplaner.
  • Dokumentere i Sensum – herunder dagbog, sundhedsmodul og risikovurderinger.
  • Deltage aktivt i faglig vejledning fra AutismeFokus samt supervision.
  • Være idéskaber og bidrage til udviklingen af praksis og nye tiltag.


Vi søger dig som

  • Har interesse i at videreudvikle dine kompetencer og din viden inden for autismeområdet.
  • Er struktureret, tydelig i din kommunikation og loyal over for fælles beslutninger.
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en aktiv del af et team.
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø gennem en åben og respektfuld dialog.
  • Er åben, nysgerrig og kan arbejde proaktivt med borgernes mål, behov og perspektiver.
  • Ønsker at investere i en arbejdsplads, der vægter samarbejde og trivsel højt.


Praktiske oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger. 
Arbejdstiden er fordelt mellem dag- og aftenvagter, hver anden weekend samt på helligdage.

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Bergmann Berthelsen på lenanl@rm.dk eller på tlf. 4046 6213. 

Rekrutteringsprocessen:
Ansøgningsfristen er søndag den 26. oktober 2025, og vi afholder samtaler løbende.

Tiltrædelse ønskes 1. december 2025 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Midtjylland og din faglige organisation, samt efter principperne i Ny Løn.


Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. 
Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.   

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk  og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.

 

 


Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Mette Johansen
    METJO1@rm.dk
    +4524767858
  • Adresse
    Rugmarken 1, 8722 Hedensted
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    62555
  • Quick-nr.
    482622
  • Indrykningsdato
    14-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Rugmarken 1, 8722 Hedensted
  • Kontaktperson
    Mette Johansen
    METJO1@rm.dk
    +4524767858
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    62555
  • Quick-nr.
    482622
  • Indrykningsdato
    14-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Fogedvænget står midt i en spændende omstillingsproces

Socialområdet  |  Fogedvænget 25, 8722 Hedensted
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-10-2025

Ansøgningsfrist
21-10-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vågen nattevagt til Ulfborghus

Socialområdet  |  Skovstien 2, 6990 Ulfborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
09-10-2025

Ansøgningsfrist
02-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, så er det måske dig vi søger til Lunge- og Infektionsmedicinsk Speciale, Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-10-2025

Ansøgningsfrist
21-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Engageret Social- og sundhedsassistent søgers til sengeafsnit S10, Afdeling for Psykoser!

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-10-2025

Ansøgningsfrist
29-10-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Familiebehandler med koordinatorfunktion til familiebehandlingsafdelingen FoSS – Holmstrupgård

Socialområdet  |  Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-10-2025

Ansøgningsfrist
19-10-2025