Klinisk Biokemisk Afdeling
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig medarbejder med vagtfunktion - bliv en del af Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Vi mangler nye kolleger – kunne det være dig?Vi søger pr. 1. februar 2026, eller efter aftale, et antal bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling. Hos os får du en grundig og individuel oplæring, der tilpasses dine kompetencer og erfaringer. Du kan se frem til en hverdag, hvor du gør en stor forskel for patienter og borgere. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Hos os vil du opleve en travl og omskiftelig hverdag, hvor din faglighed kommer i spil og gør en reel forskel. Sammen med dine kolleger får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende opgaver i et dynamisk miljø, hvor alle er en vigtig del af det gode patientforløb på hospitalet.
Vi er i gang med udflytningen til Hospitalsbyen i Aalborg Øst, og du får nu chancen for at være med på denne unikke rejse. Hvis du brænder for dit fag og ønsker en meningsfuld hverdag, hvor du kan bidrage med din viden og erfaring, ser vi frem til at høre fra dig!
Om jobbet
Klinisk Biokemisk Afdelings kerneopgaver er blodprøvetagning og EKG, analysearbejde, kvalitetssikring og svaraflevering. Ved opstart får du et individuelt introduktionsforløb, hvor du bliver oplært i lokale retningslinjer og procedurer, med særlig fokus på det præanalytiske område, dokumentstyringssystem og akkreditering. Efter introduktionen bliver du tilknyttet relevante arbejdsområder, hvor du modtager yderligere oplæring og træning.
Vi tilbyder
- En afdeling og et speciale som altid er i udvikling
- En grundig oplæring i arbejdsopgaver afhængig af din uddannelse og baggrund
- Et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med engagerede og faglig dygtige kolleger
- En hverdag hvor du sammen med mange forskellige kolleger skaber gode patientforløb
- Medindflydelse på din arbejdstid
- Du er autoriseret bioanalytiker eller har anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
- Erfaring inden for klinisk biokemi vil være en fordel
- Du er selvstændig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Du er fleksibel og trives i en travl hverdag, hvor du er omstillingsparat i forhold til de forandringer, der opstår i løbet af en arbejdsdag
- Du har kendskab til IT på brugerniveau, gerne med flair for teknisk udstyr
- Du er ansvarsbevidst og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
- Du arbejder professionelt og møder dine omgivelser med godt humør
Vidste du, at vi på Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske afdelinger, med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning. Afdelingen har ca. 900.000 årlige patientkontakter samt et samlet årligt antal analyser på ca. 10 mio.
Vi står over for en spændende flytning til Hospitalsbyen, hvilket markerer en ny tid for vores afdeling. I dag er vi beliggende på flere matrikler med afdelinger på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord samt i Farsø, Hobro og Thisted.
Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressource-udnyttelse. Vi er til stadighed med til at udvikle det biokemiske speciale, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige elementer i afdelingen.
Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens fremdrift. Ud over kompetenceskoler for personalet, er afdelingen uddannelsesansvarlig og varetager undervisning for medicin- og bioanalytikerstuderende.
Klinisk Biokemisk Afdeling er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.
Vil du vide mere
Ledende overbioanalytikere Camilla Wesenberg, mobil 20272940 og Charlotte Rønn Kjær, mobil 22198475, kan kontaktes for yderligere oplysninger om stillingerne.
Det praktiske:
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. Den geografiske placering for stillingens arbejdssted er på matriklerne beliggende i Aalborg.
Samtalerne forventes afholdt i uge 49/50 2025.
I Region Nordjylland skal der indhentes reference på alle nyansatte. Referencen skal være fra sidste ansættelsesforhold. Du bedes derfor skrive i ansøgningen, hvem vi må kontakte.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, mellem Danske Bioanalytikere og Region Nordjylland.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Malene Møller Christoffersen - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21726 - Quick-nr.
482628 - Indrykningsdato
14-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Malene Møller Christoffersen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21726 - Quick-nr.
482628 - Indrykningsdato
14-10-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025