Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C

Kan du lide kombinationen af kræftsygepleje og teknik? Så er Strålebehandlingen helt sikkert noget for dig!

Da flere af vores gode kolleger er på vej på velfortjent otium, søger vi to S-radiografer, som vil være en del af vores fantastiske kollegafællesskab!

Arbejdet i Strålebehandlingen er den perfekte kombination af at gøre en forskel for vores kræftpatienter og deres familier og at arbejde med den nyeste teknologi, hvor S-radiografer og sygeplejersker arbejder side om side.

Hvem er vi?

  • Strålebehandlingen er en del af Onkologisk afdeling R. Vi modtager kræftpatienter til strålebehandling, informations- og kontrolforløb, medicinsk kræftbehandling, sondeanlæggelse mm.
  • Vi støtter og guider patienter og pårørende fra diagnosetidspunkt og videre gennem deres kræftforløb.
  • Vi er en stor afdeling med 50 stråleterapeuter, som er S-radiografer eller sygeplejersker med uddannelse i stråleterapi samt 2 diætister.
  • Vi arbejder kontinuerligt med en høj faglighed i sygeplejen og højt specialiseret strålebehandling.
  • Vi har et konstruktivt og tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, fysikere, radiografer, teknikere og sekretærer. Alt sammen for at vores patienter og deres pårørende oplever et trygt, effektivt og specialiseret behandlingsforløb, hvor de er i centrum.

 

Vi søger en kollega som:

  • er uddannet S-radiograf og gerne med erfaring fra det onkologiske speciale.
  • brænder for at arbejde med kræftpatienter og deres pårørende i hele deres behandlingsforløb, både i forbindelse med strålebehandling og i vores ambulatorier før, under og efter behandling.
  • finder det spændende at arbejde i et teknisk miljø omkring strålebehandlinger ved acceleratorerne, MR-acceleratoren og overfladebehandlingen.
  • værdsætter et højt fagligt niveau og ønsker at holde sig fagligt opdateret.
  • har respekt for tværfaglighed og beslutninger i tæt relation med kollegaer.
  • vil være en del af et godt kollegafællesskab.


Vi tilbyder:

  • en stor kollegagruppe, hvor samarbejde, interesse og forståelse for hinanden er i høj kurs. Vi spænder fra den nyuddannede til kollegaen med 40 års erfaring.
  • en varieret arbejdsdag, hvor dine relationelle og kommunikative færdigheder bliver sat i spil sammen med dine tekniske kompetencer.
  • et grundigt og struktureret oplæringsprogram med faste mentorer, som tager afsæt i din baggrund og erfaring.
  • et afsnit med masser af arbejdsglæde, udvikling, faglig sparring og sociale arrangementer.

 

Strålebehandlingen har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30-21.30, og om fredagen kl. 7.30-16.45 samt enkelte helligdage/weekenddage pr. år. En almindelig dagvagt er kl. 7.30-15.15. Efter en endt oplæringsperiode på ca. 3 måneder indgår du i vagtdækningen i Strålebehandlingen. Der vil på 4 uger være 3-4 aftenvagter kl. 13.45-21.30 eller senvagter kl. 9-16.45. Ansættelsen kan på sigt blive med vagtdækning i weekender på Afd. R’s Sengeafsnit hver 4.-6. weekend. Arbejdsopgaverne i sengeafsnittet vil afspejle din erfaring og kompetencer i et sengeafsnit.

Ansættelsen er pr. 1. januar 2026 eller senere. Hvis du kunne tænke dig at vide mere, så kontakt os gerne på mail eller telefonisk: Oversygeplejerske Janne Gornitzka, tlf: 2979 6496, mail: janne.gornitzka@rsyd.dk  Du er meget velkommen!

Strålebehandlingen ansøger også om to sygeplejersker til Stråleterapiuddannelsen pr. 1. feb. 2026.

Ansøgningsfrist d. 12.11.25. Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 21/11-25.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
    a-c.just@rsyd.dk
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233906
  • Quick-nr.
    482779
  • Indrykningsdato
    20-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B.Winsløws Vej 4, Indgang 85, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Christina Just Petersen
    a-c.just@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233906
  • Quick-nr.
    482779
  • Indrykningsdato
    20-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2025
På baggrund af dette job