Region Syddanmark

Region Syddanmark

Syrenvej 18, 7080 Børkop

Kære Sygeplejerske – er du klar til næste kapitel i dit arbejdsliv?

Så er socialpsykiatrien i Region Syddanmark noget for dig!

”Jeg oplever, at jeg virkelig kan bruge min faglighed her – både i det relationelle og det kliniske. Jeg får lov til at arbejde med hele mennesket, og det gør mig fagligt nysgerrig hver dag.”
(Medarbejder Syrenparken: Louise, sygeplejerske på 5. år)

  • Du er fagligt nysgerrig og brænder for at bruge din sygeplejefaglighed i et tværprofessionelt miljø.
  • Du kan lide at arbejde med mennesker, som ikke altid passer i de gængse ”kasser”.
  • Du får energi af samarbejde, faglig refleksion og at gøre en reel forskel for borgerne.
  • Du er klar til at bringe din faglighed i spil i tæt samarbejde med kollegaer fra flere professioner.

Hvis du har nikket ja indtil nu – så læs endelig videre.

Hvem er du?
Du er optaget af at skabe udvikling i borgernes liv gennem relationer, sundhedsfaglig viden og en helhedsorienteret tilgang. Du trives i et tværprofessionelt miljø, hvor vi sammen lykkes omkring borgeren gennem en koordineret, rehabiliterende indsats.

Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider dag og aften samt weekend – fordi du kan lide at være tæt på borgernes hverdag.
Vi er desuden i gang med at udvikle spilleregler for den gode arbejdsplan, som betyder nye arbejdstider og arbejdsformer, der skal styrke både faglighed og trivsel.

Hvem er vi? 
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken ligger i Børkop – tæt på banegård – og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.
Vi arbejder tværfagligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere fordelt på tre enheder, der hver har sin egen faglige profil:

Enhed 1:
Rehabilitering med fokus på udvikling og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og traumebaseret tilgang.

Enhed 2:
Rehabilitering og stabilisering med særligt fokus på arousal niveau og kognitiv tilgang.
Konflikthåndtering og relations arbejde.

Enhed 3:
Rehabilitering med fokus på struktur, forudsigelighed og neurofaglig tilgang.

Læs mere om Syrenparken her: Syrenparken

Vi ser mennesket
”Vi lykkes, når borgeren føler sig værdifuld i en meningsfuld hverdag – gennem håb, mestring og omsorg.”

Det er ikke bare en vision – det er den vej, vi går sammen med borgerne hver dag. Og vi har brug for dig, der vil gå vejen med os.

Faglige metoder og tilgange:
Med et rehabiliterende sigte arbejder vi ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang med LA2 som fagligt fundament.
Som sygeplejerske får du en vigtig rolle i at vurdere, observere og handle i forhold til borgernes helbredsmæssige tilstand – fysisk, psykisk og socialt – og i at bringe din sundhedsfaglighed ind i den samlede rehabiliterende indsats.

Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt fællesskab

  • Individuelt tilrettelagt introforløb og mentorordning
  • Sygeplejefaglig sparring med erfarne kollegaer og centersygeplejerske
  • Regelmæssig supervision, teammøder og daglig refleksion
  • Kvartalsvise dialogmøder med lederteamet.

Kompetenceudvikling:

  • LA2-kursus det første år i ansættelsen
  • Kognitivt grundkursus inden for de første to ansættelses år
  • Kursus i konfliktforståelse og håndtering
  • Efter to år: individuel uddannelsesplan jf. kompetenceudviklingsplan.

Vi tilbyder også:

  • Et botilbud i udvikling, med engagerede og fagligt stærke kollegaer
  • En kultur med humor, åbenhed og faglig stolthed
  • Overenskomstløn + evt. kvalifikations- og funktionstillæg jf. forhåndsaftale.

Vi søger kollegaer der:

  • er fagligt bevidste og trives i et udviklingsorienteret miljø
  • bidrager aktivt til kvalitetssikring og udvikling af praksis
  • er åbne og anerkendende i kommunikation og adfærd
  • har gode samarbejdsevner og sætter pris på et sundt arbejdsmiljø
  • har kørekort til personbil.

Er det nu, du skal tage næste skridt?
Se vores rekrutteringsvideo her: Er du vores nye kollega?

Aftal gerne et besøg, hvis du er nysgerrig og vil opleve, hvordan det er at arbejde hos os.

Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du ringet op.

I Region Syddanmark skal alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Yderligere information:
Afdelingsleder Sarah Bro Petersen, tlf. 21 72 84 55
Afdelingsleder Thomas Mortensen, tlf. 24 65 13 61
Afdelingsleder Anne Tolstrup Rasmussen, tlf. 42 31 88 04

Ansøgningsfrist: Den 7. november 2025.
Ansættelsessamtaler: Løbende – sidste samtale den 13. november 2025.
Tiltrædelse: den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet referencer og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Anne Tolstrup Rasmussen
    Anne.Tolstrup.Rasmussen@rsyd.dk
  • Adresse
    Syrenvej 18, 7080 Børkop
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233903
  • Quick-nr.
    482790
  • Indrykningsdato
    20-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Syrenvej 18, 7080 Børkop
  • Kontaktperson
    Anne Tolstrup Rasmussen
    Anne.Tolstrup.Rasmussen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    233903
  • Quick-nr.
    482790
  • Indrykningsdato
    20-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Afdelingen for Hjertesygdomme, Esbjerg sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
23-09-2025

Ansøgningsfrist
20-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme; Grindsted Sygehus - søger 2 sygeplejersker

Sydvestjysk Sygehus Grindsted  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
08-10-2025

Ansøgningsfrist
23-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til fast stilling i OPUS, Psykiatrisk afdeling Aabenraa

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
03-10-2025

Ansøgningsfrist
23-10-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Behandler til F-ACT Team 1, Lokalpsykiatri Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2025

Ansøgningsfrist
10-11-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske søges til en fast stilling i sengeafsnit 05, et afsnit med fokus på mennesker med dobbeltdiagnoser, Psykiatrisk Afdeling Vejle

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
16-10-2025

Ansøgningsfrist
28-10-2025