Region Midtjylland

Neurologi Læger

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Speciallægestilling i neurologi, intern medicin eller almen medicin – Vagtfri stilling ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurologi, Regionshospitalet Viborg

Vil du sætte dit faglige præg på fremtidens højt specialiserede neurorehabilitering? Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) søger en speciallæge til en unik stilling uden vagtforpligtelse. Her får du mulighed for at arbejde i et højt specialiseret miljø, hvor tværfagligt samarbejde, patientinddragelse og forskning går hånd i hånd. Stillingen er til besættelse 01.03.2026 eller efter aftale.

Om os 
VCR er et af to nationale centre for højt specialiseret neurorehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Vi arbejder i stærke, tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Sammen skaber vi rammerne for et sammenhængende, målrettet neurorehabiliteringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og potentiale patient. 

Som speciallæge vil du være en central del af det kliniske arbejde, der blandt andet omfatter:

  • Modtagelse og planlægning af patientforløb i tværfagligt team
  • Stuegang med fokus på grundsygdom, komorbiditet og følgetilstande, herunder spasticitet, neurogen blære/tarm, smerter og automon dysrefleksi
  • Lægesamtaler med patienter og pårørende Vi følger patienterne tæt – ikke kun i den akutte fase, men gennem hele livet med rygmarvsskaden
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer og møder
  • Udskrivelse og ambulante opfølgninger – herunder livslang opfølgning i klinikken

Vi søger DIG, der: 

  • Er speciallæge i neurologi, intern medicin eller almen medicin 
  • Har lyst til at bidrage aktivt til både intern og ekstern undervisning
  • Trives i et tværfagligt miljø og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Har interesse for udvikling af kliniske standarder, kvalitetsarbejde og forskningsprojekter 
  • Arbejder evidensbaseret og motiveres af at være med til at forme fremtidens højt specialiseret neurorehabilitering

Vi tilbyder dig: 

  • En vagt- og weekendfri stilling med arbejdstid kl. 08.00–15.30 på hverdage
  • En grundig tværfaglig introduktion til arbejdet i højt specialiseret rehabilitering
  • Løbende efteruddannelse og mulighed for deltagelse i specialistkurser – herunder internationale konferencer
  • Tæt samarbejde med vores forskningsafdeling – og mulighed for selv at initiere eller deltage i kliniske forskningsprojekter
  • En afdeling med stærkt fagligt miljø, højt ambitionsniveau og fokus på både faglig og personlig udvikling

Vil du være med? 
Hvis du brænder for at udvikle dig fagligt og være en del af et team, hvor høj specialisering og patientnær udvikling går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.

Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) 
VCR varetager rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader og er et af to centre i Danmark med højt specialiseret funktion inden for denne form for rehabilitering. VCR er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg. 
VCR råder over 35 rehabiliteringspladser på afdelingen og fire pladser på hospitalets patienthotel. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslang opfølgning i klinikken.

VCR har en forsknings- og udviklingsenhed, som ledes af en professor indenfor neurorehabilitering sammen med forskningsenheden på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Forsknings- og udviklingsenheden er fysisk placeret på VCR med fokus på kliniknær forskning og implementering af forskningsresultater i det daglige kliniske arbejde.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi. Stillingen er vagtfri (hverdage mellem 08.00-15.30).

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Elias Zakharia på tlf. 5170 1431 og ledende overlæge Marlene Andersen på tlf. 7844 9873.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. november 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Elias Zakharia
    elias.raja.zakharia@viborg.rm.dk
    +4551701431
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    62605
  • Quick-nr.
    482813
  • Indrykningsdato
    21-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Elias Zakharia
    elias.raja.zakharia@viborg.rm.dk
    +4551701431
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin & Intern Medicin & Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    62605
  • Quick-nr.
    482813
  • Indrykningsdato
    21-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Speciallæge søges til en stilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, sengeafsnittene i Skive, Hospitalsenhed Midt. 

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Resenvej, 25A, 7800 Skive
Afdelingslæge  |  Neurologi

Opslået
20-10-2025

Ansøgningsfrist
12-11-2025