Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Brænder du for at yde sygepleje med høj faglig kvalitet? Vi har et trygt oplæringsmiljø hvor du indgår i et tre måneders mentorforløb – også selvom du er erfaren sygeplejerske
I Afdeling for Lunge og infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital yder vi specialiseret sygepleje i gode og trygge omgivelser til patientener inden for infektionsmedicin og lungesygdomme. Vi ser det som en afgørende forudsætning for et godt arbejdsliv, at man får en god og tryg opstart, når man skifter speciale, hospital eller er ny sygeplejerske.
Vi søger nye kollegaer til vores sengeafsnit L13. På L13 har vi 16 sengepladser. Ud af de 16 senge har vi en intermediær enhed på fire sengepladser. Vores vigtigste opgave er at give patienterne den bedst mulige behandling og sygepleje både i den akutte og stabile fase. Du vil bl.a. blive specialiseret inden for sygepleje til komplekse respiratoriske problemstillinger, NIV, high flow, kompleks iltbehandling og sepsisbehandling. Du vil opleve et tæt tværfagligt samarbejde med vores infektionsmedicinske og lungemedicinske speciallæger. Vi forventer at du indgår - og bidrager med omsorg og faglighed i samarbejde med både patienter, pårørende og kollegaer. At du har lyst til at arbejde i et team med engagerede kollegaer hvor kollegial omsorg, støtte, praktisk hjælp, tværfaglig sparring, patientinddragelse og humor er vigtige værdier i hverdage. Vi prioriterer altid at hjælpe hinanden og spare fagligt ”her og nu” når der er brug for det.
Du vil komme til at arbejde i et afsnit med en åben og inddragende ledelsesstil hvor dine synspunkter tæller og hvor oversygeplejersken er kliniknær.
Som sygeplejerske vil du starte i et tre måneders mentorforløb hvor du ikke indgår i normeringen. Du bliver tilknyttet en mentor, som du primært følges med under dit mentorforløb. Der vil undervejs være løbende evaluering og samtaler med fokus på din trivsel og tilpasning af din oplæring efter dine kompetencer og behov.
Hvem er vi
Vores speciale er lungesygdomme og infektionssygdomme. Du vil også kunne møde patienter med andre intern medicinske problemstillinger. Vi arbejder bevidst med patientinddragelse og spørger patienterne hver dag ”hvad er vigtigt for dig i dag”. Hvad der er vigtigt for patienten, bliver udgangspunktet for stuegang og overvejelse omkring patientens forløb. Tværfagligt samarbejde er højt prioriteret. Sparring og dialog med afsnittets læger, fysioterapeuter, diætist, samordningskonsulent, socialsygeplejersker og sekretær (herunder ved daglige tavlemøder) danner sammen med patientinddragelse rammen om det gode patientforløb.
Vi arbejder med tildelt patientpleje i makkerpar. Vi arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Vi er glade for at gå på arbejde og vi er en afdeling der rigtig godt kan lide sygepleje og hvor sygeplejen og klinisk beslutningstagen drøftes hver dag. Vi værdsætter et godt arbejds- og læringsmiljø og synes det er vigtigt også at grine sammen hver dag. Vi er et team, vi kan lide hinanden og er gode til at lave ting sammen udenfor arbejdstid.
Vores patientgrundlag er patienter med:
- Patienter til akut NIV-behandling
- Patienter med KOL i forværring
- Akut svær astma - unge som ældre
- High flow ilt behandling
- Patienter med atypisk eller ukendt infektion
- Infektionsmedicinsk udredning
- Svære infektioner
- Sepsis
- Akut opstået pneumothorax og pleje af patienter med dræn
- Komplikationer til lungecancer
- Patienter i palliative forløb
- COVID-19, influenza og andre sygdomme med respiratoriske problematikker
Vores intermediære stuer består af 4 monitoreringspladser. Her ligger de af vores patienter, der har et højere behov for tæt observation, klinisk vurdering og akut/kompleks behandling.
Vi har patienter indlagt fra alle samfundslag, og oplever en stor diversitet af kulturer, sprog, social sårbarhed og forventninger. Dette fordrer nysgerrighed, åbenhed og en problemløsende tilgang i sygepleje.
Vi forventer, at du:
- Gerne vil specialisere dig i sygepleje til respiratorisk komplekse patienter
- Gerne vil blive specialiseret i NIV og High flow behandling
- Gerne vil arbejde med akutte kliniske tilstande
- Ønsker at dygtiggøre dig indenfor sygepleje og behandling af patienter med lunge- og infektionssygdomme
- Er god til at danne overblik og prioritere
- Vil bidrage til et fortsat trygt og godt kollegialt fællesskab
- Vil være med til at udvikle og kontinuerligt højne sygeplejen
Har du lyst til at vide mere om hvordan det er at være ny hos os eller mere om vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte vores Oversygeplejerske Rie eller vores kollega Julie. Du kan få et lille indblik i vores hverdag, ved at læse i fagbladet Sygeplejersken fra december 2024, hvor der er en lille reportage og video om afdelingen. Du er også meget velkommen til at komme på en uforpligtende rundvisning og samtale og du er meget velkommen til at komme, og følge en af vores sygeplejersker nogle timer i en dagvagt.
Oversygeplejerske Rie Juhl Elsborg kan træffes på tlf. 30 91 47 33 eller på mail: anne-marie.juhl.elsborg.01@regionh.dk
Sygeplejerske Julie kan du skrive til på mail: julie.graakjaer@regionh.dk
Ansættelse pr. 1. januar eller 1. februar 2025.
Ansøgningsfrist 6. november 2025, samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Dine løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse efter gældende overenskomstmæssige aftaler. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Rie Elsborg
anne-marie.juhl.elsborg.01@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
264949 - Quick-nr.
482832 - Indrykningsdato
21-10-2025 -
Ansøgningsfrist
06-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Rie Elsborg
anne-marie.juhl.elsborg.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
264949 - Quick-nr.
482832 - Indrykningsdato
21-10-2025 -
Ansøgningsfrist
06-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Drømmer du om at blive operationssygeplejerske eller er du allerede erfaren? Hos os kan du arbejde med og lære at assistere til højt specialiseret abdominalkirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Sygeplejerske søges til Neonatalafsnittet på Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjæl-lands Hospital i Hillerød pr. 1. januar 2026 eller efter aftale
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
14-11-2025 -
Sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bindesbøll Allé 14, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-10-2025Ansøgningsfrist
05-11-2025 -
To sygeplejersker søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
25-09-2025Ansøgningsfrist
21-10-2025 -
Vi opnormerer! - Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup – Vær med til at styrke den opsøgende indsats
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
14-10-2025Ansøgningsfrist
04-11-2025