Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdelingsledelsessekretær søges til Afdeling for Genomisk Medicin, Rigshospitalet Blegdamsvej

Afdeling for Genomisk Medicin søger en afdelingsledelsessekretær til en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest derefter.

Trives du med at understøtte afdelingsledelsen og sikre, at hverdagen kører smidigt i en kompleks organisation? Har du lyst til at arbejde med koordinering, planlægning og administrative opgaver, der bidrager til sammenhæng og kvalitet i afdelingens arbejde til gavn for patienter og medarbejdere?
Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver

Afdeling for Genomisk Medicin er en del af Diagnostisk Center og arbejder med analyser af genomet - både indenfor arvelige - og ikke arvelige tilstande. Afdelingen består af en laboratoriesektion, en bioinformatiksektion og en svarsektion, som står for variantklassifikation og tolkning af data. Derudover huser afdelingen det Nationale Genom Centers WGS-facilitet for Østdanmark (WGS-Øst). Analyserne udføres med de nyeste teknologier indenfor Next Generation Sekventering (NGS) og afdelingen er ISO15189 akkrediteret. Det diagnostiske laboratorie er fysisk placeret på Kennedy Centret, Glostrup, hvor en del af ledelsen, akademikergruppen og bioanalytikergruppen har arbejdsplads. Den øvrige ledelse, sekretariat, prøvemodtagelse, forskningsmedarbejdere og akademikere har arbejdsplads på Rigshospitalet, Blegdamsvej og Ryesgade. Afdelingen beskæftiger ca. 80 medarbejdere bestående af læger, molekylærbiologer, bioinformatikere, sekretærer, studerende og bioanalytikere.

Om stillingen

Som afdelingsledelsessekretær i Afdeling for Genomisk Medicin bliver du en central støtte for afdelingsledelsen og en nøgleperson i den daglige drift. Du får ansvar for at koordinere, udvikle og varetage administrative opgaver, der understøtter afdelingens kerneopgaver, udvikling og ledelsesarbejde. Hos os er samarbejde en naturlig del af hverdagen – vi hjælper hinanden, når det er nødvendigt, og løser opgaverne tværfagligt. Dine kontaktflader bliver mangeartede, både internt og eksternt, og derfor er det vigtigt, at du trives med at tage initiativ, skabe overblik og opbygge gode relationer på tværs af faggrupper.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en alsidig rolle med både faste og varierende opgaver. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering af interne og eksterne møder, herunder bistand til forberedelse, lokalebooking, forplejning og videokonferencer
  • Forberedelse og udsendelse af dagsordener, mødemateriale og referater
  • Kalenderstyring for afdelingsledelsen (møder, seminarer og konferencer)
  • Udarbejdelse og formidling af informationsmateriale og intern kommunikation på en klar og engagerende måde
  • Understøttelse af rekrutteringsprocesser, herunder HR-opgaver, koordinering af samtaler og administrative processer
  • Håndtering af administrativt materiale og lettere sagsbehandling
  • Bidrag til faste sekretariatsopgaver og støtte til afdelingens drift
  • Hjælp til teamledelser med ad hoc-opgaver
  • Understøttelse af koordinering af efteruddannelse for afdelingens medarbejdere og samarbejde med relevante samarbejdspartnere

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Kan arbejde selvstændigt og trives i et samarbejdsorienteret miljø
  • Er omstillingsparat, serviceminded og imødekommende
  • Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt på dansk, og gerne også på engelsk
  • Bidrager aktivt til et positivt og konstruktivt samarbejde på tværs af afdelingen

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling, som er vagtfri
  • Personlig frihed og selvstændighed i arbejdet
  • Et spændende og kreativt miljø med tværfagligt arbejde
  • En fleksibel arbejdsplads med plads til humor og kollegial atmosfære

For mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte cheflæge Maria Rossing på caroline.maria.rossing@regionh.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst på Sundhedskartellets område for ikke-ledende personale indgået mellem bl.a. HK, dBio og Danske Regioner.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er fredag den 14. november 2025.

Samtaler vil foregå i uge 47 og 48.

Ansøgning og CV sendes online via linket.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Caroline Maria Rossing
    caroline.maria.rossing@regionh.dk
    23604678
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    265038
  • Quick-nr.
    483020
  • Indrykningsdato
    27-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Caroline Maria Rossing
    caroline.maria.rossing@regionh.dk
    23604678
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    265038
  • Quick-nr.
    483020
  • Indrykningsdato
    27-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stilling som sundhedsadministrativ leder og afdelingsledelsessekretær

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende lægesekretær

Opslået
22-10-2025

Ansøgningsfrist
05-11-2025