Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S

Spændende barselsvikariat som psykolog i et fagligt stærkt behandlerteam til mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik i psykiatrien

Har du lyst til at være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer for mennesker med dobbeltdiagnoser? Så er du måske vores nye barselsvikar.

Barselsvikariat i psykologstilling til Ambulatorium for Psykoterapeutisk Udvikling er ledig til besættelse snarest muligt.
 

Derfor skal du søge stillingen

Du får en unik mulighed for at være en del af et engageret og erfarent behandlerteam med fokus på høj psykoterapeutisk faglighed og velkoordineret tværsektorielt samarbejde. I teamet er der metodespecifik supervision hver anden uge for at skabe rum for faglig udvikling og kvalificering af vores behandling.

Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er specialcenter i psykoterapi og en del af Herlev-Gentofte Hospital pr. 1. januar 2026.

 

Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?

APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Vi behandler mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik og samarbejder med 11 kommunale rusmiddelcentre i to teams.

 Vi har udviklet et transdiagnostisk og fleksibelt modulbaseret psykoterapeutisk behandlingskoncept med udgangspunkt i caseformuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi.

APU modellen har opnået flotte kliniske resultater med betydelig effekt af psykoterapi og er højaktuel på den politiske dagsorden i Danmark om at sikre behandling for mennesker med dobbeltdiagnoser i psykiatrien i en parallel og koordineret form. APU står derfor foran udbredelse i Region Hovedstaden i de kommende år. 

Du kan læse mere om APU her.

 

Dine arbejdsopgaver

Hos os vil du kunne møde følgende arbejdsopgaver:

  • Udredning, behandlingsplanlægning og tovholderfunktion
  • Psykoterapeutisk behandling med fokus på kognitiv adfærdsterapi
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, herunder netværks- og pårørendesamtaler
  • Undervisning samt udviklings- og forbedringsarbejde

 

Din profil

Du er uddannet cand.psych., og vi ser gerne, at du:

  • Har interesse for eller erfaring med psykiatri
  • Har kompetencer inden for psykiatrisk udredning, gerne med PSE og SCID-5
  • Har psykoterapeutisk erfaring/uddannelse inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; gerne caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, dialektisk adfærdsterapi eller Prolonged Exposure
  • Har erfaring med tværsektorielt samarbejde, gerne inden for dobbeltdiagnoseområdet
  • Arbejder recovery-orienteret, trives med udviklingsarbejde og værdsætter struktur i hverdagen

Som person er du nysgerrig, humoristisk og fagligt engageret. Du er fleksibel, udviklingsorienteret og formår at arbejde både selvstændigt og samarbejdsorienteret.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og forløber 8 måneder.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Barselsvikariatet er i det ene APU team, som er beliggende på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte.

 

Interesseret?

Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Arff på tlf. 38 64 54 44 eller mette.arff.rimmen@regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

 

Ansøgningsprocedure

Søg stillingen via link på siden senest den 10. november 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 14. november 2024. Ansættelsesudvalget består af teamleder, medarbejderrepræsentant, tillidsrepræsentant og recovery mentor.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Psykoterapeutisk Center Stolpegård er et specialcenter i psykoterapi og varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af mennesker med angstlidelser, OCD, personlighedsforstyrrelser, PTSD, og dobbeltdiagnoser. Ambulatorie A varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker med angstlidelser og OCD. Ambulatorie B varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker medpersonlighedsforstyrrelser og PTSD. Ambulatorie C - Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling varetager psykoterapeutisk behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser i et tværsektorielt behandlingstilbud, idet behandlingen foregår i samarbejde med de kommunale rusmiddelcentre i regionen. Desuden huser centeret sekretariater for KAG Psykoterapi og Behandlingseffekt samt psykoterapeutisk forskningsenhed. Yderligere oplysninger om centret her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte
  • Kontaktperson
    Mette Arff Rimmen
    mette.arff.rimmen@regionh.dk
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265045
  • Quick-nr.
    483034
  • Indrykningsdato
    27-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Mette Arff Rimmen
    mette.arff.rimmen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265045
  • Quick-nr.
    483034
  • Indrykningsdato
    27-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Ambulatorium for spæd- og småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Nordstjernevej 15, 2600 Glostrup
Psykolog

Opslået
14-10-2025

Ansøgningsfrist
06-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog i vikariat til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 21, 2750 Ballerup
Psykolog

Opslået
28-10-2025

Ansøgningsfrist
20-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til 1-årigt vikariat på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Nannasgade 28, 2200 København N
Psykolog

Opslået
20-10-2025

Ansøgningsfrist
12-11-2025