Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Anæstesisygeplejerske søges til Regionssygehuset i Qaqortoq, Sydgrønland

Vi søger en engageret og faglig kompetent anæstesisygeplejerske til vores dedikerede team i regionssygehuset i Qaqortoq, der kan starte snarest muligt, gerne primo november 2025. 

Vi mangler også at få dækket jul og nytår samt perioder i året 2026, så byd ind med de perioder du kan.

Vi tilbyder vikariater fra 6 uger til 3-6 måneders varighed, og med mulighed for fastansættelse.

Regionssygehuset i Qaqortoq er modtageafdeling for indlæggelser fra byens ca. 3000 borgere, hvor vi har 21 sengepladser.
Vi har nybagte mødre, psykiatriske, kirurgiske, medicinske og akutte patienter. 
Vi er gode til at benytte hinandens forskellige kompetencer og arbejde tværfagligt, hvilket er nødvendigt, da vores patientklientel er så forskellige. 

En dag ugentligt er der små kirurgiske indgreb alt efter om vi har lægefaglige kompetencer til det. Disse udføres i lokal analgesi evt. suppleret med sedation. Patienter, der skal i GA, vil i hovedreglen være ASA 1 og ASA 2 patienter. Som anæstesisygeplejerske, vil du have mulighed for telefonisk sparring med bagvagten i Nuuk. 

Du vil udover arbejdet på OP den enkelte dag om ugen, deltage i arbejdet på vores sengeafdeling på lige fod med resten af sygeplejegruppen. Vi har en god blanding af forskellige personalegrupper og får tingene til at lykkes sammen. Vi går meget op i at hjælpe hinanden i vores faglige udfordringer, og to dage er aldrig ens. 

Arbejdstiden er 40 timer om ugen i dag og aftenvagter, og weekendvagter hver anden weekend. Derudover har man rådigheds/hjemmevagter ca. 4-6 gange om måneden.

Der findes lægekonsultationer, skadestue, laboratoriet, røntgen samt gode operationsfaciliteter, udover de andre funktionsområder der blandt andet tæller, hjemmesygepleje, sundhedspleje, jordemødre, fysioterapeuter og andet. 
Til regionssygehuset, er der tilknyttet 7 bygder, hvorfra regionssygehuset også modtager patienter. 

Vi tilbyder: 

  • Et lille sygehus, med et godt tværfagligt miljø, hvor vi samarbejder tæt 
  • En arbejdsplads i løbende udvikling, hvor vi gerne vil høre om dine erfaringer inden for dit område 
  • Arbejde i en anderledes kultur, hvor arbejdssproget er dansk 

Vi søger dig, der: 

  • At du er uddannet anæstesisygeplejerske med mindst et par års erfaring 
  • At du kan lide at arbejde alsidigt og selvstændigt 
  • At du er åben, har godt humør og er fleksibel 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: Snarest muligt

Ansøgningsfrist: D. 31. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Theodora Paviasen, eller ledende regionssygeplejerske Anniita Lund Lynge på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: THPA@PEQQIK.GL eller ANLU@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    483072
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    483072
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Operation- og intensivområdet på Dronning Ingrids Hospital søger vikar

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2025

Ansøgningsfrist
03-11-2025

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejersker til medicinsk sengeafdeling M1 og M2 – Korte jule- og nytårsvikariater

Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2025

Ansøgningsfrist
03-11-2025