Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Specialpsykolog til affektivt sengeafsnit - Sengeafsnit 3, Regionspsykiatrien Gødstrup - med mulighed for at tage psykiatribussen til arbejde fra Århus

Vil du være en del af et afsnit i udvikling – dér, hvor psykiatrien møder patienterne både i stabiliserende og snart også akutte forløb? På Sengeafsnit 3 arbejder vi i dag med stabiliserende patientforløb, hvor fokus er på behandling, støtte og forberedelse til udskrivelse. Fra maj 2026 udvides vores opgavefelt, så vi også skal varetage akutte forløb og modtagelse af patienter direkte.

Vi søger en engageret og erfaren specialpsykolog til en fast stilling med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.

Om Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”, og vi lægger vægt på aktiv inddragelse af patienter og pårørende.

Sengeafsnit 3 varetager i dag stabiliserende patientforløb med fokus på behandling, støtte og forberedelse til udskrivelse. Pr. maj 2026 udvides afsnittets funktion, så vi også varetager akutte patientforløb og modtagelse af patienter til vurdering og behandling. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske og psykodynamiske principper, og vores tilgang er præget af relationsbehandling, mestringsstrategier og konflikthåndtering.

Tværfaglighed er et bærende element i vores daglige arbejde – både i akutte situationer og i det langsigtede samarbejde med patient, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Din rolle som specialpsykolog
Som specialpsykolog bliver du en vigtig faglig kapacitet i afsnittet. Du får en bred og afvekslende opgaveportefølje, som blandt andet vil omfatte:
- Udredning og diagnostik med fokus på psykopatologi
- Tilrettelæggelse og vurdering af behandlingsforløb
- Psykologisk behandling og terapeutiske samtaler
- Supervision og undervisning af kollegaer og tværfaglige teams
- Samarbejde med øvrige afdelinger og med eksterne partnere
- Bidrag til udvikling af behandlingsmetoder og faglig praksis

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores faglighed og behandlingsmetoder gennem nysgerrighed, åbenhed og videndeling. En del af dit job vil også blive at varetage intern undervisning og vejledning.

Vi tilbyder
- En specialiseret funktion med høj faglighed og variation i opgaverne
- Et engageret team med både erfarne og nye kollegaer
- Fagligt fællesskab med organisationens øvrige specialpsykologer
- Et miljø med fokus på tværfagligt samarbejde, psykologfaglig udvikling og arbejdsglæde
- Grundig introduktion og mulighed for efteruddannelse
- Fleksibilitet og mulighed for faglig sparring på tværs

Du bliver derudover en del af et velfungerende team med en uformel omgangstone, høj faglighed og gensidig respekt mellem faggrupperne – samt en velfungerende monofaglig psykologgruppe med andre specialpsykologer, psykologer og SPU’er. 

Kommer du fra Aarhus, har du mulighed for at tage den direkte psykiatribus til og fra arbejde – sammen med kollegaer fra området. Du kan læse mere om psykiatribussen her

Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- er specialpsykolog i psykiatri eller autoriseret psykolog med relevant erfaring
- trives i en kompleks og omskiftelig hverdag
- er fagligt nysgerrig, samarbejdsvillig og tydelig i din kommunikation
- har lyst til at indgå i en afdeling i udvikling og til at præge psykologfagligheden i akutområdet
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og en anerkendende tilgang til patienter og kolleger

Du kan læse mere i stillingsbeskrivelsen her.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Birgit Bech Pedersen tlf. 3052 1519 eller funktionsleder Kim Andersen tlf. 5126 2051.

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 3 som arbejdsplads her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 21. november 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afviklet løbende

Lidt mere om os   
I Psykiatrien i Region Midtjylland er vi 3.200 medarbejdere fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Vi går særligt op i høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi årligt modtager mere end 338.000 ambulante besøg og behandler flere end 30.000 patienter.    

Vi arbejder ud fra Psykiatriens vision, der lyder "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser".    

Regionspsykiatrien i Gødstrup   
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte afdelinger i Region Midtjylland, og her står vi 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi 3900 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, og i vores ambulante klinik. Vi er også tilknyttet NIDO – Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.   

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse alle de forskellige muligheder.     

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.   

Kommer du fra Aarhus, kan du tage Psykiatribussen på arbejde og på den måde komme i gang med dagens opgaver allerede inden, du er fremme i Gødstrup. Du kan læse mere om Psykiatribussen her.    

Læs mere om os    
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.    

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Birgit Bech Pedersen
    bibepe@rm.dk
    30521519
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    62672
  • Quick-nr.
    483079
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Birgit Bech Pedersen
    bibepe@rm.dk
    30521519
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    62672
  • Quick-nr.
    483079
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Forløbskoordinator til Skolebørnspsykiatrisk ambulatorium

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus
Psykolog

Opslået
15-10-2025

Ansøgningsfrist
02-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinisk psykolog til Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus
Psykolog

Opslået
17-09-2025

Ansøgningsfrist
03-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Her er muligheden for at arbejde med patienter med ADHD i et yderst velfungerende og fagligt stærkt team samt at have fri i weekender og helligdage. Kan du se dig selv og din psykologfaglige profil i dette - så er det måske dig vi mangler?

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog

Opslået
13-10-2025

Ansøgningsfrist
29-10-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialist i psykopatologi eller erfaren psykolog søges til fast stilling i Afdeling for Depression og Angst, AUHPsykiatrien

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Psykolog

Opslået
08-10-2025

Ansøgningsfrist
02-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du vores nye psykolog/special psykolog til Team for Depression og Mani i Viborg?

Regionspsykiatrien Midt  |  Søndersøparken 1, 8800 Viborg
Psykolog

Opslået
08-10-2025

Ansøgningsfrist
05-11-2025