Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Oplæringsstilling til føtalmedicinsk sonograf til Center for Føtalmedicin, Graviditet og Ultralyd – Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Er du passioneret omkring føtalmedicin og drømmer om at arbejde i et højt specialiseret felt? Så har du nu chancen for at blive en del af vores dedikerede team, hvor kvalitet, udvikling og tværfagligt samarbejde er i centrum.

Om centret
Center for Føtalmedicin, Graviditet og Ultralyd er et højt specialiseret, landsdækkende center, som årligt varetager ca. 5.600 fødsler. Vi står for screeningsundersøgelser af alle graviditeter og modtager derudover gravide med komplicerede forløb fra hele landet. Vi tilbyder diagnostik, behandling og opfølgning af fostre og gravide med særlige risikofaktorer – herunder avancerede ultralydsundersøgelser og invasive indgreb under graviditeten.

Vi samarbejder tæt med forskningsmiljøer, og du vil deltage i forskningsprojekter og kvalitetsarbejde. Afsnittet fungerer også som uddannelsessted for læger, sonografer og sundhedspersonale, hvilket skaber et dynamisk og læringsorienteret miljø.

Afdelingen står desuden over for spændende organisatoriske forandringer, blandt andet:

  • Indflytning i det nye Mary Elizabeths Hospital
  • Etablering af et samlet Kvindebarn Center, som på sigt skal flyttes til Bispebjerg Hospital

Disse ændringer giver gode muligheder for faglig udvikling og påvirkning af fremtidige arbejdsgange.

Kollegaerne og læringsmiljøet
Du bliver en del af en passioneret, tværfaglig personalegruppe, hvor vi vægter faglig sparring, nysgerrighed og respekt for hinandens kompetencer.

Vi har daglige morgenkonferencer med gennemgang af cases og faglige oplæg, og en kultur som støtter kontinuerlig læring.

Som sonograf under oplæring:

  • Bliver du optaget på Sonografuddannelsen, som varetager dele af den teoretiske undervisning
  • Modtager du løbende praktisk træning via simulation og mesterlære hos erfarne sonografer

Dine arbejdsopgaver
Som sonograf vil du gradvist opnå kompetencer inden for:

  • Selvstændig udførelse af ultralydsscanninger i 1. og 2. trimester samt tilvækstscanninger
  • Assistance ved invasive procedurer, fx moderkage- og fostervandsprøver
  • Mulighed for at være en del at "akutteamet" i tæt samarbejde føtalmediciner
  • Mulighed for over tid at indgå i vores indgrebsteam, der udfører specialiserede indgreb, såsom:
    • Fosterblodtransfusioner
    • Drænanlæggelser
    • Laserbehandling ved tvillingetransfusionssyndrom

Arbejdstiden er primært i dagstid på hverdage samt én aftenvagt ugentligt (fra kl. 14.00-21.00). Stillingen indebærer endvidere tilknytning til Fælles om vagten, hvor du forventes at indgå i vagtfunktion på fødegang, fødemodtagelse eller barselsafsnit hver 6. weekend. Dette giver bred indsigt i obstetriske forløb og styrker dine kliniske færdigheder.

Vi søger dig, som:

  • Har entusiasme for føtalmedicin og ultralydsdiagnostik
  • Trives i et ambitiøst, tværfagligt miljø
  • Motiveres af kompleksitet og højt fagligt niveau
  • Har lyst til kontinuerlig læring og fælles sparring
  • Kan arbejde struktureret og har sans for detaljen 
  • Er ansvarsbevidst, omhyggelig og god i patientkontakt
  • Bidrager positivt til et trygt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for specialisering inden for føtalmedicin
  • God og struktureret oplæring samt tæt vejledning
  • Et inspirerende forsknings- og udviklingsmiljø
  • Dygtige og kollegiale sparringspartnere

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessted: Center for Føtalmedicin og Graviditet, Rigshospitalet.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Vicechefjordemoder Louise Erin-Mielke
Mail: louise.erin-mielke@regionh.dk
Telefon: 35 45 52 30

Ansøgningsfrist 17. november 2025.

Samtaler forventes afholdt d. 25. november 2025.

Søg stillingen via linket på siden.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forhåbentlig byde dig velkommen i vores team!

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Louise Erin-Mielke
    louise.erin-mielke@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265065
  • Quick-nr.
    483083
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Louise Erin-Mielke
    louise.erin-mielke@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265065
  • Quick-nr.
    483083
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
06-06-2025

Ansøgningsfrist
30-11-2025